Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Enkelhed er en dyd – eller var en dyd?

with 6 comments

Screendump Mint-19.3

Screen-dump fra nyligt installeret Linux system på den ca. 9 år gamle computer

Da jeg trak mig tilbage fra RUC i 2009 efter råd fra en læge og efter nogen bekymring for helbredet, havde jeg købt to computere hjemme, så man kunne experimentere med Internet og netværksteknik. Efter nogen tid var jeg nødt til at forny bundkort (i dem begge) fordi jeg var for uforsigtig med statisk elektricitet, da jeg rensede dem, men nyt bundkort, CPU og memory var såmænd ikke så kostbart. De har nu stået og kørt uafbrudt i små 10 år, og disken på den ene begyndte at melde fejl for 2 år siden – jeg stoppede den, og ville sætte en ny disk i men fik ikke gjort det førend i Lørdags.

Billedet ovenfor er et screenshot eller skærmdump fra det ny-installerede system (Linux Mint-19.3) med ny disk på gammel ramme/bundkort, det virker fint og er meget hurtigt.

Men graden af komplexitet er steget. Jeg synes ikke det er ubetinget godt. Jeg vil hellere have et system, som er enkelt og ikke har flere lag af tekniske finesser – på den anden side var det en utrolig flot fornemmelse at sætte en DVD i og installere og vupti …

Plug and play. Flot! Godt. Men hvis man vil noget lidt andet, fx. bruge sit gamle hurtige billedmanipulationsprogram, så … nej det er ikke bare lige.

Opdateringer kan have tekniske begrundelser typisk “sikkerhed” – men opdateringer kan også bruges som en tvingende nødvendighed til at købe nyt, større grej.

Derfor synes jeg at det er vigtigt at nævne, at denneher computer har kørt i små 10 år på et system, som fungerede hurtigt og godt. Det nye system er faktisk ikke bedre.

Written by Donald

Thursday, January 23, 2020 at 22:22 GMT+0000

Posted in Brok, Ord

Tagged with

6 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Warum einfach, wenn es auch kompliziert geht?
    Som germanerne så rigtigt siger. Graden af komplicering må dog ikke sættes lig med intelligens, kan jeg så tilføje. 🙂

    AagePK

    Friday, January 24, 2020 at 11:36 GMT+0000

    • Jeg anede ikke at germanerne havde humoristisk ironi. Men forhåbentlig vil Humboldt dyder og nysgerrighed vinde mere frem i det Tyske land.

      Nej komplicerethed er ikke tegn på intelligens, tværtimod.

      Med hensyn til Tyskernes holdning til Open Source kan jeg huske at de udover DIN havde et institut – det må jeg slå op, har glemt navnet – som støttede Open Source og Linux ved at være et “spejl” (repositorium, lager) af software som var til fri download.

      Donald

      Friday, January 24, 2020 at 12:23 GMT+0000

      • Germanerne er leveringsdygtige i al slags humor, også den ironiske og den sarkastiske, og de kan også gøre grin med sig selv. Afdøde Heinz Erhard var lige så folkelig, og en tand mere intelligent, end Dirch Passer, han dækkede faktisk både Dirch, Ove Sprogø og Kjeld Petersen i en person.
        Der er comedy-shows næsten hver aften i tyske tv-kanaler, med en Dieter Nuhr, f.eks. Desværre mistede vi Dieter Hillebrandt, han var med allerede i min barndoms Münchener Lach-und Schießgesellschaft, senere i Scheibenwischer. Han mindede en hel del om Ove Sprogø. Så var der Berliner Stachelschweine, ja, selv østtyskerne havde stjerner indenfor kategorien. Du må tænke på, at tyskerne i en meget længere periode har måtte leve med despotiske regeringer, hvor man måtte fægte med nålestik fremfor slagsværd, hvis man ville være morsom på regentens regning, og alligevel overleve. Derfor blev Olsenbanden jo også så populære i DDR, især. Men også tjekkiske Schweik var særdeles populær i Østrig og Tyskland.
        Vi havde en gang Hov-hov, radioen havde Søndagsjournalen, med Bent Schærff og Carl Nielsen: tyskerne har den dag i dag noget lignende på hver kanal.

        AagePK

        Friday, January 24, 2020 at 22:17 GMT+0000

        • Bent Schærf var simpelthen suveræn til at finde på noget i en fart. Jeg synes det var rimeligt at han bad om at så sine plader spillet lidt mere på P3, men det fik han af en eller anden grund ikke lov til. Jeg kender kun til de skrappe regler ud fra “gulvhøjde” i butikken dengang i Radiohuset, men jeg undrede mig over mangt og meget. Nå, hmmm … det burde man skrive noget om engang. Jeg hørte Christian Nissen i dag (generaldirektør længe efter min tid, ophavsmand til glashuset i DR-Byen på Amager Fælled). Han vidste rigtig meget om hvordan politikerne havde haft intentioner om at nedskære DR i 2000-2010, og jeg burde høre det igen, det var belærende. Var det “Mennesker og Medier?” Øjeblik …

          Det var Mennesker Og Medier, Fredag d.24 kl.09:05.
          Programtext:
          Kan moderne mediebrugere sagtens klare sig uden service-tv og -radio? Eller er techgiganternes indflydelse tværtimod et argument for fortsat at have statsstøttede medier? Tidligere DR-generaldirektør Christian Nissen rejser spørgsmålene i ny bog, der kortlægger et tumultarisk forløb op til den medieaftale, der i sommeren 2018 satte DR og public service på en fem år lang slankekur.

          Donald

          Friday, January 24, 2020 at 22:25 GMT+0000

          • Det vi hertillands kalder revue, benævner tyskerne Kabarett. Det har altid været en intellektuel-humoristisk-politisk scene. Efter sidste verdenskrig blev de hurtigt taget med over i fjernsynet, således Notizen aus der Provinz og Münchner Lach-und Schieß-Gesellschaft. Og det fik en stor indflydelse på både lokal- såvel som national-politik. Også i Tyskland medførte det at gøre grin med regeringen til at man betegnede fjernsynsfolk som røde: man brugte dog ikke ordet lejesvende.
            Må jeg anbefale: på youtube findes en optagelse: Dieter Hildebrandt Helmuth Kohl: Der Mond ist aufgegangen.
            Du kender Sig månen langsomt hæver; den tyske originale tekst er skrevet af Mathias Claudius, og første vers lyder:

            Der Mond ist aufgegangen,
            die goldnen Sternlein prangen
            am Himmel hell und klar.
            Der Wald steht schwarz und schweiget,
            und aus den Wiesen steiget
            der weisse Nebel wunderbar.

            Smukt, og enkelt. Indtil Kohl deklamerer den. Ifølge Dieter, ifølge hvem Kohl var mere frygtet som taler end som politiker. Dieter Hildebrandt var kendt for at fortale sig, og rette til det værre, stamme, afbryde sig selv, og på denne måde få placeret skjulte pointer, og gøre ondt værre ved at rose. Som regel på en måde, ofrene helst var fri for. Lidt lige som Niels Hausgård.
            En statsradiofoni skal ikke gå på kompromis, og slet ikke deltage i konkurrence på et såkaldt frit marked, det findes jo ikke; det tror jo ikke engang Anders Samuelson eller hans søster på, hvad var det nu hun hed, kan nogen huske hende?

            AagePK

            Saturday, January 25, 2020 at 13:22 GMT+0000

            • Ja den sang er så smuk, jeg ser for mig en kærlighedsscene uden ord, to mennesker alene en varm sommernat. Gisp. Det var noget andet vi var ved at tale om: Satire, politisk satire. Javelså, altså tyskerne havde politisk cabaret – det var jo den slags jeg var med til at lave (men kun musikken) for Fiolteatret dengang det lå på Halmtorvet, som ikke var spor mondænt dengang.

              Men denne Dieter Hildebrandt må jeg absolut stifte bekendtskab med.

              Jeg prøver for tiden at finde en form (“format”) for sange og/eller drama om at vi sagtens kan gøre noget for migranter og områder af verden som er i kaos – ved samarbejde med dem vi ellers afskyer. (En sidebemærkning: Efter at have set “Vi Mødes På Cassionpeia” i går kan jeg ikke sige afsky uden at tænke på Polyhymnia (spillet af Bodil Kjer i denne sammenhæng) og dialogen hvor alting himmelsk bliver til spydige bemærkninger.) Men det er næsten umuligt at skrive noget optimistisk om at “man kan få sin dopamin” ved at hjælpe andre. Det var Asiz på Gentofte Lungemedicinsk som mente at vi skulle spørge “hvor får du din dopamin fra” – erstat dopamin med lykkefølelse. Han mente at egoisten køber ting og tror at det giver lykke at køre i en Ferrari, men for sent opdager at det er vejen til ulykke.

              Nej en statsradiofoni skal ikke gå på kompromis, og for at bevare og forbedre sprog er radio og TV en glimrende opfindelse. Og iøvrigt er “frit marked” en myte. Jeg har lige købt en bog som hedder “23 Things They Do Not Tell You About Capitalism”, en af dem er at et “frit marked” ikke existerer.

              Tak for input!

              Donald

              Saturday, January 25, 2020 at 16:30 GMT+0000


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s