Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Sentimental stemning

Hvad er det der rører så mange følelser, når man ser et “hyggeligt lille stråtækt hus”?

Et sommerhus (formentlig helårsbeboet nu) i Rågeleje

Written by Donald

Sunday, January 12, 2020 at 22:25 GMT+0000

Posted in Byggeri

Tagged with

12 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det er, fordi du er en gammel ulv, og straks tænker Bedstemor og Den lille Rødhætte! 🙂

    AagePK

    Monday, January 13, 2020 at 11:39 GMT+0000

    • Ja det må være noget i den retning, drømmen om en rar bedstemor og en brændehugger, som sørger for varmen. Jeg faldt over en film, som hed noget i retning af “Den Sande Historie Om Rødhætte”, en animationsfilm med 3D virkninger, og den er så sød og så optimistisk, selv om ulven stadig er en slyngel. Jeg kan ikke engang huske hvordan de får ulven smidt ud – men Rødhætte er i den film en ret skrap dame, skovhuggeren er lidt mindre begavet, og bedste er selvfølgelig heller ikke tabt bag en vogn. En ny person er en detektiv – en frø! – som skal opklare forbrydelsen, som han ikke rigtig kan forstå … den film skal ses igen.

      Donald

      Monday, January 13, 2020 at 13:57 GMT+0000

      • Donald

        Monday, January 13, 2020 at 13:59 GMT+0000

      • Vi må ikke glemme proportionerne i byggeriet: de fleste af os trives bedre i den slags huse, hvor ikke rummene bliver for store, med konsekvenser for resonans og kuldenedfald. Tænk bare på de stakkels medarbejdere ved DR, der ikke trives i glashuset.
        Tænk også på Jakriborg, lidt nordøst for Malmø: et blandt beboerne særdeles populært middelalder – new urbanism-byggeri, hvor der blev tænkt på beboerne først, og så må arkitekterne rette ind. Og ikke omvendt.

        AagePK

        Thursday, January 16, 2020 at 9:54 GMT+0000

        • Når du siger DR kan jeg uddybe med en historie, der ikke ramte forsiderne. Ude i Søborg havde DR dengang fået bygget et “tårn”, TV-byens højhus, og en hel række TV-studier, som var i en eller halvanden etage. Man savnede plads. Jeg skulle til stemme-undervisning, jeg kan ikke huske hvad det hed, men altså jeg var faktisk kommet ind fordi jeg kunne tale og havde en god musiksmag til Klassisk Morgenmusik. Den ene gang fik jeg så at vide at læreren havde fået et kontor i højhuset, men en dag var det flyttet over i en lavere nybygning, som lå lidt til den anden side fra Studierne. Da jeg så kom igen 14 dage efter, blev jeg igen henvist til det gamle kontor og fik at vide at man havde forladt bygningen fordi gulv- og væg-maling afsondrede giftige dampe (det lugtede som et renseri eller billigt plastic-badelegetøj til børn). Jeg spurgte hvad der så ville ske, og fik at vide at der ikke var andet at gøre end at rive det ned igen. Jeg fik aldrig fulgt op på sagen, rev man det virkelig ned? Vi taler 1979 eller 80.

          Som minimum må man have skrabet vægge og udskiftet gulvene over det hele. Måske var det nemmere at kvase det? Måske havde man endnu ikke nogen idé om asbestforurening og skrappe regler for nedrivning?

          Donald

          Thursday, January 16, 2020 at 12:31 GMT+0000

        • Den dårlige trivsel i Glashuset på Amagerfælled kender jeg kun fra Gitte, gammel kollega, og jeg fik egentlig indtryk af at det lige så meget skyldes ledelsesstilen og mangel på fred. På Københavns Universitets nye bygninger sammested har lektorer og professorer hængt tæpper og plakater op på glasvæggene, så man har lidt fred indenfor.

          Donald

          Thursday, January 16, 2020 at 12:38 GMT+0000

  2. Fordi det er så rasende … hyggeligt!

    Ellen

    Tuesday, January 14, 2020 at 20:46 GMT+0000

  3. Man røres blandt andet fordi at gamle huse har sjæl.

    Vedel Simonsen skrev til fejringen 1. juli 1845 af slægtens ejerskab til Elvedgård:

    Det er en ganske egen Sag
    At eje Fædres Bolig
    thi Slægtens Aander Nat og Dag
    omsvæve den så troligt….

    Forfatteren Gorm Benzon, Oregård, var velbevandret i dette med gamle huses sjæl. Han havde ordet i sin magt og kunne i sine foredrag drage en lige linie til spøgelseslegender.+

    Vores eget stuehus er fra 1703, og min hustru har i samfulde 38 år vi har boet her sagt, at hun føler, at huset holder af hende.

    natural2222

    Thursday, January 16, 2020 at 6:07 GMT+0000

    • En historielærer sagde engang om nabohusene at de var guld værd, et hus var den bedste investering, man kunne altid reparere og bygge om, det bevarede sin værdi. Sådan er det desværre ikke mere, ikke altid, i hvert fald, men tanken er god nok.

      En murermester sagde til en gammel bekendt at det ville være lige så dyrt at bygge moderne som at bygge i en gammel stil, “murermester-villa stilen”. Det ved vi jo skal tages med et gran salt, for moderne kassebyggerier kan laves utroligt billigt og der er ikke nogen undskyldning for boligmangel i dag (boligmangel i København og omegn og høje priser sammested skyldes areal-spekulation).

      Du har engang nævnt 6 generationer, men ialt må der have været flere generationer. Det er smukt, at eje Fædres Bolig.

      Jeg tror på at huset holder af hende, hustruen. Hun har jo også været med til at passe på det.

      Donald

      Thursday, January 16, 2020 at 12:36 GMT+0000

      • Vi er ganske rigtigt 6. generation; så vi er jo nærmest kun tilflyttere i vores familie.
        Vi kom først til fra en landsby 8 km væk i 1842 efter at den forudgående familie uddøde af tyfus. De var fæstere/ejere i 3 generationer.
        Før den families tid var der skiftende fæstere primært under Jerstrup Hovedgård.
        To gårde i sognet ejes stadig af de samme familier, som var fæstere i 1662; men deres stuehuse er bygget lige for nylig omkring hhv. 1880 og 1905.

        natural2222

        Thursday, January 16, 2020 at 20:18 GMT+0000

        • Stuehuse bygget for nylig, ja 🙂 de er ikke mere end 140 og 115 år gamle!

          Donald

          Friday, January 17, 2020 at 8:50 GMT+0000


Comments are closed.