Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

BBC news putting Australian fires into perspective

Nå nu blev overskriften minsandten på Engelsk, det var ikke meningen.

Titelen på en video fra BBC er
Brandene i Australien: Vildledende billeder er gået viral.

Billederne fortæller næsten hele historien; fuel loads betegner de steder hvor underskov og lignende er så tør og olieholdig (eucalyptus-blade) at den er en brandfarlig, og somme tider brændes af præventivt for at hindre hurtig spredning af brand. Men Brandmajoren forklarer, at han har set ilden “vandre” gennem landskab og byer med stor hast. Brandmajoren kritiserer i stærke vendinger førsteministeren, premier-ministeren (prømié ministeren, Scott Morrison) for demagogisk vildledning af befolkningen.

Præventiv afbrænding af fuel load er en del af løsningen (part of integrated approach) siger han, sammen med pløjning, og det der især har været succesrigt er forebyggende information af bysamfundene; pløjning (brandbælter) og afbrænding af fuel load, det er bedre end præventiv afbrænding i stor stil.

Undertexten på billedet af brandmajoren er lavet som lydtranscription (solve bliver til soul) og han siger egentlig: ” … some of the hysteria that this will be that solves – [Han starter sætning forfra:] or the solution that solves all our problems is really just quite a lot of emotional rubbish to be honest.”

Written by Donald

Wednesday, January 8, 2020 at 12:21 GMT+0000

Posted in Vejr

Tagged with ,

8 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Jeg synes det er temmelig skræmmende med al den misinformation, der tilsyneladende gives lige lidt for ofte. Når så en vis Mr Trump trækker i den anden ende ved at kalde nyheder, han ikke bryder sig om, for fake news, så bliver lille Ellen mere eller mindre forvirret – og står mere eller mindre (mest mere …) af over for nyhedsstrømmen og bliver lige som de tre aber.

    Ellen

    Wednesday, January 8, 2020 at 15:48 GMT+0000

    • Jeg håber at Trump bliver stoppet inden han sætter verden mere i brand end den er i forvejen. Han er patologisk løgner — han kan ikke andet, som man siger.
      Men medierne kan heldigvis også andet end at være dommedagsprofeter, det var jo BBC som gjorde opmærksom på at den “grafik” ikke var et satellit-billede. Nu mangler vi bare at medierne oplyser os om at der er mange andre skovbrande, og at de kan kvæles.
      Jeg synes det var morsomt at journalisten i videoen (som jeg glemte at linke til i første omgang) får med at brandfolkene faktisk har været bedre til at få ilden under kontrol denne gang end i 2009, da der var mange flere dødsfald pga ilden.

      Donald

      Thursday, January 9, 2020 at 10:26 GMT+0000

  2. Det er i mine øjne et udtryk for journalisternes hang til at tage deres politiske holdninger med tilhørende forudindtagethed med på arbejde. Alt, lige fra Roms undergang til de seneste influenzatilfælde skal kobles på klimaforandringerne.
    Når så embedsværket agerer ligeså; jamen så falder korthuset sammen, og begge parter bliver førte dukker for de lidt mere udspekulerede politikere.
    Det er SÅ let for politikere uforskyldt af kalde noget for fake, når vi modtagere gang på gang møder reel fake i selv velanskrevne medier.

    Generelt: Når et så simpelt emne er oppe i medierne, at selv lille jeg har en smule faglig indsigt, oplever jeg ofte, at det er det rene sludder, der siges og skrives.
    Hvordan står det så ikke til med graden af rigtighed for de mere komplekse emner?

    natural2222

    Thursday, January 9, 2020 at 4:35 GMT+0000

    • Ja og atter ja. Den kritiske sans er nødvendig når man læser medier. Jeg har også oplevet at de ting, jeg ved lidt om, bliver fordrejet så man får et billede af at det er en katastrofe, eller en truende udvikling, som vi skal frygte.

      Heldigvis har jeg også fundet nyhedskanaler, som holder sig mere på måtten, og som lader eksperter modsige af andre eksperter eller som i det mindste refererer facts, der er både for og imod. Jeg synes egentlig at Jesper Theilgaard og de andre meteorologer i DR-Vejret giver nogle oplysninger, som er rimeligt afbalancerede. De fremhæver at klimaet har nogle stabilitets-mekanismer, og beskriver også hvad det er, som kan udløse vejrfænomener, som vores lande (byer og landbrug) ikke er forberedte på.

      Vi behøver jo ikke meget fantasi for at forestille os at havet i kridttiden var 80 meter dybere end det er i dag. Det er egentlig ikke ret meget i forhold til havdybderne så snart vi kommer 20 km. fra kystområder. Men altså 80 meter havstigning vil jo oversvømme en hel del millionbyer, og så har vi svært ved at komme på fode igen. Det kommer lidt an på hvor hurtigt/langsomt det går.

      I en nylig reklame for “curiositystream” tror jeg det hed, film og dokumentarer, blev det nævnt at jordens atmosfære i tiden med dinosaurer havde meget mere ilt og dermed ville det være vanskeligt at overleve for pattedyr med lunger. Det er åbenbart ny forskning og det kendte jeg ikke; jeg husker dog at Minik Rosing (Geolog) har fortalt at de røde granitter er røde fordi jernforbindelser er blevet iltet dengang planterne begyndte at lave ilt.

      Donald

      Thursday, January 9, 2020 at 10:38 GMT+0000

  3. Uanset farven på det medie, man repræsenterer, skal historien vinkles, og derfor bliver det altid en skæv historie. Og formidleren på tv skal først og fremmest være præsentabel, så er det mindre relevant med fagligheden.
    Derfor ser man også, at journalister kan få gennemtrumfet, at ens kones hest indgår i flytning til nye poster, og andre, der ellers har fast plads i et af Europas vigtigste hovedstæder, den ene dag rapporterer fra den røde løber i Hollywood, og næste dag leder et dødkedeligt show i Herning. “Ham med hesten” og “Hin-und-Surrugue” benævnes de her i huset. De er exponenter for en tendens til, at det er indpakningen fremfor indholdet, der skal sælge.
    Og derfor bliver det oftere Von Hörensagen, der kommer på tv, end fagfolk.
    Jeg har af og til mailet direkte til ofret, når der har været en historie i medierne, og ret så ofte viser det sig så, at journalisten enten er løbet med en halv vind, eller har misforstået sammenhængen; andre gange er den bare blevet vinklet lige skarpt nok. Det har altid været spændende at få historien fra hestens egen mund.

    AagePK

    Thursday, January 9, 2020 at 7:19 GMT+0000

    • Det var en spids kommentar, som får mig til at sidde og klappe i hænderne. Jeg har egentlig ondt af Johannes Langkilde over at han bliver anset for at være så god en TV-vært/anker, at han har fået så mange stillinger, som … kan jeg tillade mig at være skrap? … som han ikke rigtig kan udfylde. Han er ganske vist blevet mere fyldig med årene (det er sikkert på grund af stillesiddende livsstil, sedentiary life-style, godt ord igen).

      Måske kan man ikke undgå at TV-værter bliver lidt selvglade; man er meget udsat, når man begiver sig ind i medieverdenen som frontfigur og ikke alle kan klare presset uden at blive underlige – med mindre man har lidt selvglæde og elsker at stå frem.

      Men der er altså også et bagland, som ud fra økonomiske overvejelser lader de mindre seriøse ting komme på skærm og papir.

      Gad vide, hvad du synes om Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen. Jeg kan godt afsløre at jeg synes han er rimelig kritisk selv om han i den grad er exponent for skandale-journalistik. 🙄

      Donald

      Thursday, January 9, 2020 at 10:46 GMT+0000

      • Gennemgående synes jeg, at diværste EB-chefer har været for meget: hele deres optræden har virket skræddersyet til at tiltrække kunder: Vi har noget, vi skal have solgt. Der har en Anne Knudsen, Anne Libach, Bo Lidegård, eller Thøger Seidenfaden, på mig virket mere ærlige, personligt indignerede. Ikke, at jeg har været enige med dem.
        Så du Det politiske talkshow i aftes? Jeg synes, at Johannes virker malplaceret i det spil: han er for rund og mild, overhovedet ikke konfronterende, han bider sig ikke fast i bordkanten, han er bare mikrofonholder. Han er en onkel Oplæser, en svigermors drøm: især dem, hvis datter har heste, tø-hø! Hvorfor kommer jeg til at tænke på Britta Nielsen nu?
        Jeg må hellere stoppe her… 😉

        AagePK

        Thursday, January 9, 2020 at 13:32 GMT+0000


Comments are closed.