Skovbrande – Et link til vejr- og ildkort
Australiens skovbrande er som de fleste gentager ulideligt mange gange et tilbagevendende fænomen, men denne gang er det ikke bare de sædvanlige brande – det er så voldsomt at der opstår en ændring i vejret, ildens røgskyer fortrænger hvad der kunne komme af regn.
Som sædvanlig kan man klikke for at hente billeder i større format:
-
- Når man ser katastrofebilleder skal man se omgivelserne for at forstå alvorligheden – dette billede er taget af en fotograf i sikkerhed (eller en drone), men viser et flammehav, som rækker 2-300 meter op (går ud fra at forgrunden er en skov set fra enten en drone eller en bjergtop langt væk)
-
- Et nedbørskort – de beboede egne mod sydøst har haft et godt klima gennem mange år – nu har der så været tørke i 2 år
-
- Et website windy.com har et godt system af klima- og vejr-kort, her er det (kun) active fire laget, som er aktiveret – på websiden ser man vind-strømme i form af små bløde streger som bevæger sig i vindretningen
-
- Samme website (windy.com) viser at der pt også er brande på Afrikas vestkyst og i Amazonas (især Venezuela-delen)
Informations artikel fra 3.Januar 2020
»Pyrocumulonimbusskyer er dannet i højder på mere end 16 km over East Gippsland denne eftermiddag,« tweetede det meteorologiske institut i Victoria, BomVic, i mandags.
»Disse storme skabt af brande kan sprede ilden via lynnedslag, ophvirvlen af gløder i luften og skabelse af kraftige vindstød.«
Netop Australien har oplevet dette under tidligere storbrande i 2003 og 2009, og klimaforskere frygter, at denne type skyer med ledsagende brande kan blive en stadig hyppigere, selvforstærkende mekanisme i takt med den globale opvarmning og stadig flere ukontrollable storbrande som dem, verden oplevede mange af i 2019.
Naturen er svær at kontrollere. Disse brande er en del af denne naturtypes cyklus.
Naturen er barsk og noget uforudsigelig i disse områder, og det gør det svært at acceptere, når den normalt acceptable usikkerhed for verdens urbane befolkning begrænser sig til 2 minutters afvigelse for bybussens ankomsttid.
natural2222
Saturday, January 4, 2020 at 3:39 GMT+0000
Der er naturbrande mange steder, selv i Amazonas regnskove! Det skulle man ikke tro, men selvfølgelig kan der være det efter en periode uden regn og med stærk sol.
I min skoletid – 5-9 klasse – havde vi en geografilærer, som gjorde meget ud af at forklare, hvordan man kunne få afgrøder i Australiens tørre egne – ikke de tørreste, naturligvis. Nøgleordene var reolpløjning og tromling, så jord-overfladen blev til en skal, der hindrer fordampning, så kunne man efter en periode med opsamling af vand alligevel få en afgrøde. Men der er også kritiske røster, som siger at de metoder ikke fungerer i Australien fordi nedbørsmønsteret er for uregelmæssigt (der skal være en vinterperiode med regn.)
Både Spanien, prærieområderne i USA og Israel og andre steder har områder med “dry farming” eller “dryland farming”, og en af de mulige afgrøder er druer.
De egne, hvorfra vi får Australske vine, må der jo være nogen nedbør, men på grund af sommertørken og de aktuelle høje sommertemperaturer (rekord-høje) og stærk vind er de alligevel gået i brand. Det er ildstorme som spreder sig fordi de forhindrer regn og kolde vinde. Man har tidligere set sådan nogle i Oregon, USA (wikipedia har billeder), men også i Asien (2002) og Sydamerika.
Wikipedia fortæller at det faktisk ikke er så sjældent at der opstår sådanne brande, som griber ind i atmosfærens dynamik! Ved tælling indefor årstiderne har man nået resultatet at der var 17 ildstorme+nimbus-skyer (20-25 km. højde) alene i Nordamerika i 2002. Man har ikke styr på hvor ofte den proces fandt sted i Asien 2002. Imidlertid er denne ekstreme form for konvektion – sammen med mere almindelige sky-formationer – udbredt og varede mindst 2 måneder.
(Det var en fri oversættelse af et afsnit i Wikipedia:)
Donald
Saturday, January 4, 2020 at 11:31 GMT+0000
Jeg kommer til at tænke på Hamborg i 1943; men jeg ved, at der var mange andre, bl.a under Københavns bombardement, eller London 1666. Fænomenet Ildstorm bliver forklaret grafisk fint hos Wikipedia, men slå over på engelsk, den er, som sædvanligt, mere udtømmende.
AagePK
Saturday, January 4, 2020 at 8:23 GMT+0000
Ja jeg skal love for at Wikipedia har fat i det emne. Man skulle tro, at Wikipedia så havde en henvisning til de aktuelle aktive brande, men nej! (Det kan man måske finde i deres nyhedssektioner).
Derimod omtaler de en serie brande i Victoria-staten med flere dødsfald:
Donald
Saturday, January 4, 2020 at 11:51 GMT+0000
Det her er ikke normalt. Det er hastigheden af gletschersmeltningerne heller ikke; ejheller temperaturstigingskurverne. Vi har forstærket den globale opvarmning, og det bekymrer mig, at så mange fornægter det.
Ellen
Saturday, January 4, 2020 at 15:40 GMT+0000
Jeg tror at Farmer vil gøre opmærksom på at naturbrande i Australien er almindelige, og at selv om denne er værre og temperaturen + vindene højere, så er firestorms ikke et ukendt fænomen (forekom i Oregon og Asien i 2002) – sådan som man fik at vide ved at læse AagePK’s henvisning til Firestorm i en.Wikipedia.org.
Der er desværre mange fornægtere, ja.
Donald
Saturday, January 4, 2020 at 19:10 GMT+0000
Mit indlæg er ikke tænkt som en fornægtelse; men jeg har det lidt svært med når der går “Lars E. Christiansen” i vejret.
Nogle fra min årgang husker sikket, at den herre erklærede DK i undtagelsestilstand ved første snefnug eller vindpust.
Men husk, at der er en hel katastrofeindustri, som skal holdes i gang, TV-programmer med seerkrav, aviser med krav til salgstal. Vejr og klima rodes bevidst sammen, og klima er i øjeblikket det bedste avissælgende ord.
Der er en årsag til, at nogle australske farmere nægter at lade sig evakuere.
Jeg har aldrig besøgt farmere dér; men både på den præriefarm jeg arbejdede i 1978 og hos vor bekendte i Namibia ved alle hvad de skal gøre ved steppebrand, og sikkerhedsrummene under jorden med vand og proviant -og i vore dage trykflasker med atmosfærisk luft- står altid klar i tørketiden.
Det er helt i stil med, at jeg tager sneskovlen på traktoren ved udsigt til snestorm, og at store som små har varmt tøj at tage på, i fald fyret sætter ud.
Det reelle problem ligger, som jeg ser det, i at mange bosætter sig i naturskønne forstæder (ofte med mere end 100 km til byen) og medbringer bylivets mangel på indsigt i overlevelse. Californien er et skoleeksempel på de tåbeligheder.
natural2222
Sunday, January 5, 2020 at 7:30 GMT+0000
Jeg læste din kommentar netop sådan, man blæser for tiden problemerne i Australien op på et plan, hvor de virker værre end de er. Selvfølgelig kan vi ikke lide, at folk dør og der er ligesom noget forkert i at sige at i Februar 2009 var der endnu flere, der døde på grund af lignende voldsomme brande.
Men jeg var ikke god nok til at beskrive billedet af branden på første billede; ideen var at kameramanden i sikkerhed har udvalgt et tidspunkt og et udsnit, som gør at branden ser større ud, og den slags billeder laves netop for at skabe katastrofe-stemning. Vi er jo ikke vant til at se så voldsom en brand, – så alene af den grund er billedet dybt foruroligende. Kortene over aktive brande viser også at der er brande mange andre steder, brande, som ikke omtales. Det er simpelthen medie-skabt katastrofe når vi kun hører om delstaten Victoria.
På Wikipedia kan man i artikel om “Black Friday Burn” finde nogle meget grønne billeder af områder i Australien, hvor de afbrændte steder er mørkebrune, mens nabo-markerne er fuldt restituerede og som sagt grønne.
Jeg prøvede at skrive indlægget netop med henblik på at få tingene sat i perspektiv.
Men jeg var ikke klar over at farmere i Namibia også tænker på at beskytte sig mod bush-fires – med kælder og luft “på dåse”. God idé.
Donald
Sunday, January 5, 2020 at 10:49 GMT+0000
Okay, Farmer – jeg var ikke ude på at genere dig, men det tror jeg også, at du ved 🙂
Og jeg er helt på linje med dig i Lars E.-sammenligningen; jeg kan sagtens huske hans irriterende dommedagsprofetier.
Ellen
Monday, January 6, 2020 at 7:31 GMT+0000