Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Hvorfor står der Netherlands på en pakke fra USA

Kan nogen forklare, hvordan den pakke er kommet til min postkasse (bortset fra at jeg altså har bestilt den)?

Bogforside

I dag modtog jeg pakken med en bog, jeg bestilte 8. December –

Bogen var emballeret i en kuvert foret med bobleplast eller lignende.

Men det, der undrer mig er, at US pakke-firmaet har sendt den til Holland og derfra er den kommet til mig. Kan man se noget ud af adresse-labels på kuverten?

Envelope w.address

På den øverste påklistrede står der US, på den nedre, som dækker lidt af den anden står der NL, Netherlands

Written by Donald

Friday, January 3, 2020 at 0:18 GMT+0000

Posted in Music

Tagged with

7 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Udover adressen, som ingen læser, bortset fra det afleverende postbud, er der en stregkode og en QR-kode. Altså både en bar- og matrix-kode. Og måske kan du huske fra din sidste tur i Netto eller Fakta, at pigen i kassen havde lidt problemer med at aflæse posen med de økologiske gulerødder. Til sidst, da kassekøen nåede mælkedisken, opgav hun, og tastede tallene under bar-koden ind. Stregkoden har jo efterhånden 67 år på bagen, så i 1994 udviklede japanerne en matrixkode, QR, Quick Respons, hvor man kunne putte endnu flere data ind. Ind imellem kom RFID, men der skal en speciel læser til. “Samvirke” beskrev dengang, at man for fremtiden ville kunne spores via Radio Friquency IDentity-koden printet i sine underbukser. Så de fravalgte den.
    Hvorom alting er: der kan altså hurtigt opstå fejl ved optiske koder, og så ender varen et andet sted end forudset. Eller også har US en samle-og sorteringsstation i Nederlandene: vi får f.eks vort svenske Turist-blad via Holland, fordi PostMortems priser er så høje. Snart kommer de nok via Kina: så er prisen halveret! Kina er jo et u-land, og får derfor rabat på portoen!

    AagePK

    Friday, January 3, 2020 at 10:31 GMT+0000

    • PS: jeg havde lidt af et problem med titlen: The Art of Piano Fingering. Nu ser jeg så, at Fingering også har en musikalsk betydning! 😉 Så blev jeg lidt klogere i dag også, tak for det! 🙂
      En gang troede jeg også, at Pilfering var et engelsk udtryk for pilfingre, og det er det jo på en måde også. Det er så vicious, hvorimod Viscuos Fingering er noget helt, helt andet.
      You made my day, Donald! 🙂

      AagePK

      Friday, January 3, 2020 at 11:29 GMT+0000

      • Oh! Happiness – this comment saved my day.

        Jeg tror jeg har forstået hvad viscous (vicious) fingering er for noget, og det får mig til at spørge om du hørte om den bog, som Hans Bonde (Professor eller Lektor ved KU Idrætsinstituttet, August Krog Instituttet) skrev om en af de første gymnastik- og idrætsforskere, hvis hemmelige breve til hans kone i bogen bliver til offentlig belæring om fingrenes mange muligheder (i relation til ægteskabet).

        Donald

        Friday, January 3, 2020 at 13:08 GMT+0000

        • Jeg anede ikke, at Hans Bondes kone modtog hemmelige breve fra en gymnastik-forsker! 🙂
          (Mente du måske, at forskeren skrev til SIN kone?)
          Ellers er jeg helt med på, at man ved at bruge fingrene kan spare mange ord, såvel i som udenfor ægteskabet. 🙂 🙂 🙂
          Det, vi kalder En ond spiral, kalder englænderne jo Vicious Circle, som modvægt har de så en Virtiuos Circle: mon vi har en God spiral?
          Viscous Fingering og Salt Fingering er fysiske fænomener, hvor viskøsiteten og vægtfylden holder 2 vædsker fra hinanden: når tungt, koldt smeltevand løber ud i et salt hav, sker der en lagdeling, hvor ferskvandet løber nederst. Når en tung vædske med lav viskositet, altså sejhed, fortrænger en let vædske med høj viskositet i et porøst materiale, opstår et mønster, som har fået navnet Viscous Fingering, også kaldet Saffman-Taylor instability.
          Nu må jeg heller holde op med at pil-fingere med viskøse vædsker! 😉
          (Jeg skriver helt bevidst vædsker med d, af våd, ellers bliver det jo bare en norsk veske, eller svensk väska, og det er jo noget helt andet)

          AagePK

          Friday, January 3, 2020 at 14:14 GMT+0000

          • Gamle stavemåder er nu engang sjovere, og somme tider bedre. Våd bliver selvfølgelig til vådt og vædske.

            Retten var sej eller sejg? Grådige mennesker er gridske, ikke griske. Sådan er der så meget.

            Og udtale, bilisten holdt fast i at rat skal være rat.

            Hvis jeg havde slået op i Wikipedia i stedet for Google Translate havde jeg strax fået en henvisning til artikelen om Saffman-Taylor instability! Du milde kineser hvor er Wikipedia god i dag.

            Donald

            Friday, January 3, 2020 at 16:36 GMT+0000

          • Fra Wikipedia:
            The Saffman–Taylor instability, also known as viscous fingering, is the formation of patterns in a morphologically unstable interface between two fluids in a porous medium. This situation is most often encountered during drainage processes through media such as soils.

            It occurs when a less viscous fluid is injected, displacing a more viscous fluid. (In the inverse situation, with the more viscous displacing the other, the interface is stable and no patterns form.) Essentially the same effect occurs driven by gravity (without injection) if the interface is horizontal and separates two fluids of different densities, the heavier one being above the other: this is known as the Rayleigh-Taylor instability.

            Donald

            Friday, January 3, 2020 at 16:40 GMT+0000

    • Jeg tror på en samlestation i The Netherlands. Min første tanke var at man sparer porto ved at trykke og sende fra The Netherlands, og at pakken jo indeholder en art selvudgivelse, eller rettere, det kan være en book printed on demand som printes på bestilling i Holland og sendes derfra til EU kunder. MEN! Obs – den første seddel var jo fra USA, der står MOD Non Retail, 172 Trade Street, Lexington, KY 40511 (KY==Kentucky)

      Og så er “The Netherlands” seddelen klistret ovenpå.

      Hvis man søger med Google på AndreA 1060 får man alt muligt andet, fx.: Chiesa di S. Andrea, 1060, restored; 13th century fresco (fragmentary); hvilket på sin vis er mere interessant! Men alligevel.

      Inde i bogen står der ikke noget på kolofon-siden, men nederst på titelbladet står der Copyrigh 2008 by Rami Bar-Niv, 14 Hativat Givati St. Raanana, Israel. Og så iøvrigt m tilføjelsen 6. edition 2012.

      Bogen er i min optik fremragende, det vil jeg vende tilbage til.

      Donald

      Friday, January 3, 2020 at 13:07 GMT+0000


Comments are closed.