Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for January 2020

Bombninger af civile

Det værste ved nyheder er, at der er så mange ting, man ikke kan gøre noget ved. Jo, man kan støtte Læger Uden Grænser, Medecins Sans Frontieres, MSF, eller en anden nødhjælpsorganisation; men der er ikke nogen garanti for at det løser bare en lille flig af problemerne.

clip from Guardian

31. Januar 2020: 700,000 civile flygter fra områder, som bliver bombet af Assad-styrker

Hvorhen? Fra Idlib provinsen til …? I retning mod Tyrkiet, som ikke ønsker at modtage flere flygtninge. Tyrkerne truer med militære aktioner over grænsen imod Assad og Russerne.

Idlib and the surrounding countryside are nominally protected by a de-escalation agreement brokered by Moscow and Ankara in 2018. Fighting in the area has steadily worsened, however[…]

Rescue workers and a war monitor said a hospital and bakery in the town of Ariha were targeted by Bashar al-Assad’s Russian allies on Thursday, killing 11 people. Syrian and Russian strikes and shelling in the last few days have also hit roads jammed with convoys of civilians travelling northwards.

Nødhjælpsorganisationer forudser den største humanitære krise i de 9 år, krigen har varet.

Almost 390,000 people, around 80% of whom are women and children, have fled their homes since 1 December, the UN said this week, and another 400,000 people have been displaced since April.

Thousands of families are sheltering in schools, mosques and tents near the Turkish border without adequate food or medicine in the winter weather.

Hvordan ville min stue se ud, hvis der var 10 taknemmelige mennesker, som kom og boede her? Indtil man fandt en mere permanent løsning?

Written by Donald

Friday, January 31, 2020 at 22:31 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

Frygten for flygtninge

Han blev samlet op af et redningsskib på Middelhavet. Han kunne ikke sige noget, stammede og hostede og mumlede. Hans medpassagerer fortalte at han var blevet fanget og indespærret i en lejr; at han var blevet tortureret og skulle arbejde uden at få hverken vådt eller tørt. Han led af kroniske sygdomme, men man vidste ikke hvilke. Alligevel lykkedes det ham at komme ombord på et migrant-fartøj.

Det var utroligt, at det var lykkedes ham at komme så langt i den ringe tilstand han var i, til grænsen til Europa hvor liv begynder at tælle, omend kun lidt; til territoriet hvor død forklares og bliver til nyheder. Det symbolske led mellem Norden og Syden: En tilfældig linie i Middelhavet som markerer grænsen mellem liv, der tæller, og de, der ikke gør. Mellem Europas jord og Afrikas ingenmandsland.

Nogle få nautiske mil, men en verden til forskel.

Med en iltmaske og med mærker efter vold på ryggen kæmpede han for at overleve, klyngede sig til livet. Der var ikke nogen han kendte blandt de, der var omkring ham. Efter redningen sejlede skibet i nogle timer mod Italien. Ulet, som han hed, begyndte at føle sig bedre tilpas og bad en sygeplejerske om at komme ud på dækket, hvorfra han kunne se bølgernes rytme og kunne føle Middelhavets brise på sit ansigt. Langt fra Libyen, fra krigens inferno og tortur, som havde bestemt hans skæbne, besvimede han.

De prøvede at redde ham i en halv time, men han døde af vand i lungerne ifølge dødsattesten.

Book cover

Vi er ikke flygtninge – de vestlige rige samfund er bange for flygtninge og ønsker ikke at anerkende mennesker som flygtninge, fordi det medfører et ansvar

Page from book

Historien om drengen, som ønskede at se havet fra redningsskibet inden han blev bevidstløs og døde

Written by Donald

Thursday, January 30, 2020 at 20:52 GMT+0000

Posted in Hav

Tagged with ,

Hov, mobilen kan faktisk tage gode billeder

En mobile, også kaldet en uro, er betegnelsen for (papir-)silhouetter eller småting, som hænger i bøjler/tværstænger og holder sig i balance, men som drejer lidt rundt ved den mindste vind.

Mobile
kunstværk eller pyntegenstand der som regel består af figurer ophængt i stænger eller snore, og hvis dele bevæges af luftstrømme i rummet[.]

Men nu ved vi jo godt at jeg mener en lommetelefon, eller på godt nydansk smartfone – smartphone, må man gerne skrive iflg. Den Danske Ordbog. Gud bevare Danmark. Nå nej det gjorde måske ikke så meget hvis vi blev erobret af Nordmændene …

Smartphone
mobiltelefon udstyret med computerfunktioner, fx netbrowser, kalender og e-mailprogram

Når jeg tager billeder med Mobilen uden at zoome og i rigeligt lys, kan de somme tider blive rigtig pæne. Billederne her er fra en tur rundt Gribsø i Oktober, en traditionel efterårstur på små 4 kilometer, hvor det gælder om at komme udenom de værste mudderhuller og væltede træer.

Det første egner sig som skærmbaggrund fordi det er roligt, d.v.s. ikke har skrigende farver eller et motiv, der virker forstyrrende, det har dæmpede farver, det har mange detailler, d.v.s. at øjet finder behag i at se på det på en stor skærm og endelig, men ikke mindst, så er det et minde om en god oplevelse og jeg tænker “Dér må jeg ud igen!”

Written by Donald

Thursday, January 30, 2020 at 11:02 GMT+0000

Posted in Skov og have

Tagged with ,

Hvordan kan USA vælgerne være så splittede?

Skaberne af Simpson tegnefilms-universet er gode til at lave politisk satire. Allerede i 1998 viste de hvordan en person som Trump alias Homer Simpson kunne vinde et præsidentvalg; men nylig havde de en episode, hvor Homer Simpson vover sig in i Republikanernes hovedkvarter og senere møder grundlæggerne af konstitutionen. Han får at vide at han skal respektere konstitutionen, og da han ikke forstår det, tager 5-6 “founding fathers” ham udenfor og smider ham op i luften – med et springlagen – og selvfølgelig med fare for at han falder ned og slår sig. Men det er belæringen om demagogisk vinding af et valg, som er budskabet. Der er forhåbentlig mange amerikanere, som forstår henvisningen til nuværende præsident Trump’s farlige adfærd; men statistikkerne viser desværre, at befolkningen i USA er meget delt.

Gad vide om ikke det er den samme tendens vi ser her i Danmark og resten af Europa, når en politiker kan sige “skyd på flygtningebådene!”

Written by Donald

Tuesday, January 28, 2020 at 12:54 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

BOPA Plads

Gad vide om de unge mennesker på Østerbro ved hvorfor den hedder BOPA plads og hvorfor caféen hedder BOPA, iøvrigt med udmærket mad. Jeg måtte dog selv tørre noget øl op som foregående gæst havde spildt på bordet.

Interieur

Min gamle bekendt var ikke at finde, heller ikke her

Jeg havde ringet. Jeg var forbi huset, ringede på, der blev svaret med døråbning, gik op til 2. og 3. sal, bankede på – der stod ikke noget på døren og ingen åbnede, jeg tænker “han er måske død”.

Så gik jeg til Bopa Café i håb om at han måske ringede. Men jeg var på vej hjem før han ringede og jeg kunne ikke tage telefonen, fordi jeg kørte bil. SÅ jeg måtte vente og ringede igen, sendte en SMS. Mon han lever? Var det en art dødsbo-oprydder, der svarede? Må prøve igen.

Written by Donald

Monday, January 27, 2020 at 12:08 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with

Nature Morte

Copenhagen skyline

Her kan man se lidt mere af skyline – det runde tårn er nybyg overfor Axelborg og hedder Axel Tower – med X

Firkant-profilen til højre hed SAS-Hotel; det blev tegnet af Arne Jacobsen – berømt arkitekt – mens de andre profiler til venstre er hhv. skorsten på Københavns Vandforsyning og rundt tårn på den grund, hvor der førhen lå et forlystelsesetablissement, National Scala, hvor Josephine Baker vakte opstandelse i 1927 ved at udføre et danse nummer iført bl.a. et bananskørt. Det bemærkelsesværdige var så vidt jeg kan bedømme stedet, for både på Istedgade og ved Det Ny Teater lå der etablissementer, der diverterede publikum med letpåklædte damer.

Istedgades kabaret hed vistnok Tunesia, den på Vesterbrogade ved Det ny Teater hed Valencia; begge satte plader op over udstillingsruderne i dagtimerne, så vi børnehavebørn, der passerede, ikke blev forskrækket over nøgne piger der jo nok nu er bedstemødre.

National Scala blev i 1957 til Anva, andelsbevægelsens flagskib af et stormagasin, men det løb ikke rigtig rundt, kunne ikke konkurrere med Daells Varehus, Illum, Magasin, Chrome&Goldsmith og andre større butikker i København. Senere Coop, og nu Axel Towers med reference til Axeltorv og Axelborg. Med ‘x’, tak!

Min far nåede at slæbe os med til National-Scala og Wivex inden han blev fattig eller noget der ligner, ca. 1958.

Written by Donald

Sunday, January 26, 2020 at 11:39 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with ,

For almeen Sikkerheden

Løse tanker om lov, jura, og om billeder, udtrykt i billeder.

Written by Donald

Saturday, January 25, 2020 at 13:04 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

Billeder fra Rådhuspladsen

Det er utroligt så mange minder, der vælter frem, når jeg ser Rådhuspladsen, – mange bygninger er som i min barndom og endda 100 år tilbage. Burde finde et billede af Paul Fischer, som viser København som den var allerede i 1900-tallets begyndelse, med mangfoldighed, moderne funkis og 1800-tals udsmykninger … fundet.

Paul Gustave Fischer, Vesterbrogade, 1917

Fra 1899, et kig fra Rådhuspladsen ned mod Frihedsstøtten og Vesterbrogade hvor den bliver smallere

Written by Donald

Friday, January 24, 2020 at 12:46 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Enkelhed er en dyd – eller var en dyd?

Screendump Mint-19.3

Screen-dump fra nyligt installeret Linux system på den ca. 9 år gamle computer

Da jeg trak mig tilbage fra RUC i 2009 efter råd fra en læge og efter nogen bekymring for helbredet, havde jeg købt to computere hjemme, så man kunne experimentere med Internet og netværksteknik. Efter nogen tid var jeg nødt til at forny bundkort (i dem begge) fordi jeg var for uforsigtig med statisk elektricitet, da jeg rensede dem, men nyt bundkort, CPU og memory var såmænd ikke så kostbart. De har nu stået og kørt uafbrudt i små 10 år, og disken på den ene begyndte at melde fejl for 2 år siden – jeg stoppede den, og ville sætte en ny disk i men fik ikke gjort det førend i Lørdags.

Billedet ovenfor er et screenshot eller skærmdump fra det ny-installerede system (Linux Mint-19.3) med ny disk på gammel ramme/bundkort, det virker fint og er meget hurtigt.

Men graden af komplexitet er steget. Jeg synes ikke det er ubetinget godt. Jeg vil hellere have et system, som er enkelt og ikke har flere lag af tekniske finesser – på den anden side var det en utrolig flot fornemmelse at sætte en DVD i og installere og vupti …

Plug and play. Flot! Godt. Men hvis man vil noget lidt andet, fx. bruge sit gamle hurtige billedmanipulationsprogram, så … nej det er ikke bare lige.

Opdateringer kan have tekniske begrundelser typisk “sikkerhed” – men opdateringer kan også bruges som en tvingende nødvendighed til at købe nyt, større grej.

Derfor synes jeg at det er vigtigt at nævne, at denneher computer har kørt i små 10 år på et system, som fungerede hurtigt og godt. Det nye system er faktisk ikke bedre.

Written by Donald

Thursday, January 23, 2020 at 22:22 GMT+0000

Posted in Brok, Ord

Tagged with

København en solskinsdag i Januar

Forleden skrev jeg om skrækken ved at se byggeri skyde op overalt.

Jeg fik vist tilføjet at jeg selvfølgelig forstår byernes formål og at der kan bygges meget og smukt – det oplevede jeg i den grad på min lille Københavnertur i dag.

Jeg havde fået en julegave fra Politikens Boghal, og endskønt det var en bog som nærmede sig min interesse for musik gik det op for mig at det syn på musikken, som anlægges af den kommercielle industri for rock-koncerter mv. er så fjern fra hvad jeg vil med musik at jeg hellere måtte finde noget andet … det blev til A Short Introduction to Modern Drama — og We Are Not Refugees, True Story of the Displaced af Agus Morales.

Written by Donald

Wednesday, January 22, 2020 at 23:59 GMT+0000

Posted in Byggeri, Cityscape

Tagged with

For 16 kilo siden var jeg syg

Det undrer mig at tænke tilbage på 2018 og de lange ophold på Herlev Hospital. Jeg kan næsten ikke forstå det. Dengang havde jeg uden at ville det gået ned til en vægt på 82 kilo. Engang så jeg godt ud og vejede 79 kilo – men det er 40 år siden, det vil ikke være idealvægten i dag.

Men de 82 kilo for 2 år siden var tegn på sygdom.

Efter at hospitalet havde kureret mig – det kunne man ikke for 10 år siden – var min appetit den samme, stadig enorm, og der røg efterhånden 10, 12, så 14 og nu 16 kilo på, og jeg begynder at blive betænkelig.

Salad bowl

Den salat-opskrift er vist fuld af næring … og kalorier, – ikke slankemad, men den smager godt

Written by Donald

Monday, January 20, 2020 at 13:44 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with

Spirerne – fortsat

Strandkål kan vokse under de vanskeligste forhold – endda på en stormomsust strand hvor salt i luften og somme tider i jorden gør det vanskeligt eller umuligt for andre planter at klare sig.

Derfor havde jeg samlet nogle frø af Strandkål og prøvede at få dem til at spire. Men noget helt andet kom op! En tradescantia og noget, som jeg ikke ved hvad er, måske en kaktus. Hvor frøet er kommet fra kan jeg ikke forstå, men den er der.

Desværre er den ene spire nu helt død. Det var måske strandkål. Den voksede tyndt, meget tynd og langstrakt. Den fik aldrig rigtig vokset sig stor i grund-stilken, som knækkede og derfor måske var grunden til at planten visnede. Men de to andre vokser stadig.

Written by Donald

Sunday, January 19, 2020 at 23:59 GMT+0000

Posted in Stueplanter

Tagged with