Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Tromba Marina

Tromba Marina kan også betyde skypumpe over havet – oprindelsen af navnet er dels at den har samme tone-område som en trompet, dels at den ligner en råber, som søfolk bruger til at forstærke lyden når man råber fra et skib til et andet. Man kan også argumentere, at den er lidt trompetformet, men det argument holder ikke i længden.

Instrumentet er to meter langt og derfor holder den spillende den så toppen hviler mod skulderen, og så spiller man kun rækken af harmoniske overtoner (flageoletter, kaldes de) som har samme natur som en trompet, grundtone, kvint og tertsen over næste grundtone. Og hvis man er skrap, endnu en kvint højere og en septim og igen grundtonen (som nu er nr.8)

Ja ja, jeg skal nok lave et nodebillede.

Tromba Marina, old picture

Jeg kunne ikke stå for det billede. Desværre er der ikke nogen kilde angivelse. Det er fra en video med instrumentet som en art solo-instrument, en lille baroque concerto hvor instrumentet giver en ny farve, en ny lyd til ensemblet

Hvad man ikke kan se på billedet er, at stolen, som på en violin og bas strygeinstrumenter står fast på dækket (oversiden) er helt anderledes konstrueret på Tromba Marina, den balancerer så den ene fod kan vibrere, slå imod dækket, hvorved der kommer en hvæsende, kradsende lyd, som her i exemplet fra YouTube faktisk lyder ganske sødt:

https://www.youtube.com/watch?v=LhS9u2f5hFE

Hør denne søde udgave af instrumentet. Andre versioner af instrumentet kan lyde anderledes hårdt og meget højt (søg på YouTube efter Tromba Marina). Flere metoder kan bruges til at få stolen til at balancere rigtigt, så den skramler mod dækket.

Instrumentet er kun lidt i familie med den psalmodikon, som AagePK just har anskaffet.

Written by Donald

Wednesday, December 18, 2019 at 22:33 GMT+0000

Posted in Music

Tagged with ,