Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

I dag er det Ludvigs fødselsdag

Jeg fandt dette billede på Facebook og låner til privat, oplysende formål:

Manipulated Beethoven portrait

Gad vide om man krænker Beethovens copyright med de tænder her

Written by Donald

Tuesday, December 17, 2019 at 11:58 GMT+0000

Posted in Music

Tagged with

16 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. mJeg besidder ikke på nogen måde din betydelige musikalske interesse/kompetence. Men det skulle oprigtig glæde mig, ifald den fantastiske musikskaber senest til sin 250 års fødselsdag næste år gemmer nogle topmoderne høreapparater omkring eller i sine ører bag de fagre sine hårlokker. – Tandsættet tyder på, at han har været en tur i sin mellemeuropæiske nærhed til de dygtige (og billige) ungarske tandlæger. 😉

    Erik Hulegaard

    Tuesday, December 17, 2019 at 12:06 GMT+0000

    • Ja, Wien er kun et stenkast fra Ungarn (eller noget!)
      Det er usikkert om man ville have kunnet redde Beethovens hørelse i dag, (husker jeg rigtigt? man ved ikke om det var for-ben-ing, forkalkning, af det indre øre eller en hørenervesygdom.) – Men der er stor sandsynlighed for at man kunne opnå et resultat med et cochrane implantat.

      Desværre giver et sådant ikke automatisk en god hørelse vedrørende musik. Den eneste jeg kender kan ikke lide musik (formentlig bliver det til nogle grimme lyde). En ung pige med implantat siger hun bedre kan lide at tale med tegnsprog til sine jævnaldrende med samme problem.

      Men klart nok, noget ville man have kunnet gøre. Og så var han måske holdt op med at skrive tragiske værker?

      Donald

      Tuesday, December 17, 2019 at 13:03 GMT+0000

  2. Schonhaug kommentaren er havnet i billedvisnings-webside, fås ved at klikke på billedet.

    Kommentar-systemet opfører sig for tiden underligt; kommentarer bliver ikke altid vist.

    Jeg ved at WordPress er et Open Source projekt og at de ikke tjener styrtende mange penge (sammenlignet med FaceBook osv.) og jeg tror at der vil blive rettet på systemet snart.

    Ellers må vi rette henvendelse med et venligt spørgsmål – med tanke på at princippet fuld tilfredshed eller pengene tilbage lissom ikke har gyldighed når der slet ikke er penge mellem parterne – WordPress hosting er gratis.

    Donald

    Tuesday, December 17, 2019 at 15:06 GMT+0000

  3. van Beethovens mange sygdomme skyldes iflg videnskaben blyforgiftning: dette skulle også gå ud over hørelsen. Det er kendt, at tyskerne, herunder østrigerne, har, og altid har haft, en forkærlighed for sød vin, hvad deres klima ikke altid har kunne garantere. Derfor sødede de vinen. Gør man det med sukker, kan vinen gå i gæring. Det sker ikke, hvis man bruger blysukker: allerede de gamle romere kogte en sirup sapa, fremstillet af eddike kogt i blygryder. Noget blev brugt til blyhvidt, i kunsten, andet til at søde vin med. Det døde nogle romere så af, og det samme gjorde Beethoven-van.
    En sort komiker, Kamau Bell, huserer lige nu med en serie, hvor han besøger forskellige samfund på kanten i USA, bl.a var han i en by med rigtigt mange nedslidte skoler: træværket var oprindeligt malet med blyhvidt, og ungerne havde fundet ud af, at maling-skallerne smagte sødt. Så når de manglede slik, åd de maling. Flere af dem var temmeligt hjerneskadede.
    For nogle år siden blev en hårlok af van Beethoven købt på en auktion, og noget røg i en gas-chromatograpf: der var masser af bly i prøven! Hårlokken var for øvrigt givet til en af dem, der hjalp med at skjule jøder på flugt omkring Helsingør.

    AagePK

    Tuesday, December 17, 2019 at 18:28 GMT+0000

    • PS: I dag er det Ludwigs Dåbs-dag! Der er ingen i dag, der ved, hvornår han er født; han var heller ikke selv vidende om det. Tyskerne brugte i lang tid Namenstag, altså navngivningsdag = dåbsdag i stedet for fødselsdag, og ofte benævnt efter den helgen, der var tilknyttet dagen. Altså: Jeg blev født på Sct Hedevigsdag 1949, iflg Den danske Navnedagsliste, men døbt Sankt Findanus 1950.. Van Beethoven blev døbt på Sturmius’ dag; han var grundlægger af Klosteret i Fulda.

      AagePK

      Tuesday, December 17, 2019 at 19:52 GMT+0000

      • Ja! Det er jo rigtigt, der står Namenstag i Wikipedia. Jeg samlede det manipulerede maleri op fra en vittig hund på FB og tænkte ikke nærmere over persondata.

        Jeg har hørt historien om at Beethoven-farmand så gerne ville udstille Ludwig som vidunderbarn, og der er ikke tvivl om at sønnen var tidligt udviklet.

        Han har som barn skrevet nogle sonatiner, som er barnlige, men dog fulde af udtryk og drama. Det synes jeg er vildt interessant, for når man kender til musikhistoriens forskellige stil-aldre (“tidsaldre” dækker ligesom noget andet) så kan man se at lille Ludwig arbejdede med noget andet. Jeg bliver helt grebet af historien – Beethovens første sonater er tilegnet Haydn, som han vist fik snakket med før han blev rigtig berømt og før Haydn blev syg og døde.

        Donald

        Tuesday, December 17, 2019 at 20:24 GMT+0000

        • …og så var de jo begge heldige, eftersom Haydn som dreng også var et vidunderbarn, men som Chorknabe, altså drengestemme, ved Sankt Stephansdomen, var han lige ved at lide samme skæbne som andre fattige drenge, der kun havde deres høje, lyse sopran at leve af: kastration. Han slap, men blev som 17-årig fyret; heldigvis fik han i sin tid som korsanger suget nok musikundervisning til sig, så han kunne få tjanser som musiker, foruden at han, mod kost og logi, gav klaverundervisning til Marianna Martines, en af de få anerkendte kvindelige komponister, musikere og sangere. Begge optrådte lejlighedsvis ved hoffet hos Maria Theresa. Ligesom senere Mozart.

          AagePK

          Tuesday, December 17, 2019 at 23:05 GMT+0000

          • Ja, Haydns historie som barn og karriere-skaber er fascinerende. Jeg er især vildt imponeret af at han kunne spille så meget klaver, men man lærer jo hurtigt, og han må have haft fri adgang til flere instrumenter i sin ungdom.

            I den anden ende af livet – og døden – blev det også en spændende historie, men af en helt anden grund. Der fortælles en hårrejsende historie om hvordan Haydns efterladte legeme blev gravet op for at man kunne måle og veje hjernen – sådan et geni måtte have noget i hovedet … De er skøre, de tyskere.

            Donald

            Wednesday, December 18, 2019 at 8:03 GMT+0000

            • Altså, når man ikke har smartphone, iPad, MacBook, eller skal følge med i diværste nextflicks, så får man jo tid til at spille musik.
              Så enkelt er det faktisk.
              Jeg har lige udvidet instrumentsamlingen med et psalmodikon, det skal barnebarnet og jeg lege med i julen.Han elsker den lille Davidsharpe, nå-nej: Lire, efter Rudolf Steiner-idé, jeg fik fat i for at par år siden.

              AagePK

              Wednesday, December 18, 2019 at 12:09 GMT+0000

              • (Kommentaren fortsætter helt nede i bunden – i en ny tråd.)
                Historien med kollegaen i Ungarn var fra før mobiltelefonernes tidsalder, så du har fat i noget om at have mere tid.
                Det lyder som en rigtig god idé med en psalmodikon, er det sådan én her (fra Wikipedia)?

                Donald

                Wednesday, December 18, 2019 at 16:50 GMT+0000

                • Yes! Jeg har været på jagt efter en i mange år, men de blev for dyre. Nu har jeg så fået en hos Bruun-Rasmussen, 300 bobs, det er da til at have med at gøre. Transporten blev faktisk dyrere.
                  Men jeg forestiller mig, at jeg skal spille basgangen fra Canon af Pachelbel: når vi så er kommet godt igang, kan vi som melodistemme bruge den fra Pachelbel, men også Waltzing Mathilda, Oh Champs Elysée, og flere andre. Lyder det ikke sjovt? 🙂
                  På youtube kan man godt finde eksempler, prøv også Trumscheidt, det er et lignende én-strenget instrument fra Middelalderen.

                  AagePK

                  Wednesday, December 18, 2019 at 18:41 GMT+0000

                • Jeg fandt en Trumscheidt – næste indlæg – sikken et skønt instrument! 🙂

                  Donald

                  Wednesday, December 18, 2019 at 22:41 GMT+0000

    • Ja blysukker!!! Det har jeg ikke hørt om før.

      de.wikipedia (Tysk) forklarer:

      Schon seit etwa seinem 30. Lebensjahr litt Beethoven häufig an Krankheiten. Es sind Schilderungen unterschiedlicher Symptome wie Durchfall, Leibschmerzen, Koliken, Fieberzustände oder Entzündungen überliefert.
      […]
      Unter anderem werden eine Bleivergiftung, Brucellose und übermäßiger Alkoholgenuss vermutet. Ob nur eine einzige oder mehrere verschiedene Ursachen für Beethovens gesundheitliche Probleme verantwortlich waren, ließ sich bis in die heutige Zeit nicht zweifelsfrei feststellen. Beethovens Biografen haben festgehalten, dass der Künstler regelmäßig billigen Weißwein trank, der von den Winzern damals mit Bleizucker statt mit teurem Rohrzucker gesüßt wurde.

      Hvor kom min erindring fra – det viser sig at Wikipedia har en liste over teorier til forklaring af Beethovens døvhed, og én af dem er Paget’s sygdom, en sygdom, som bevirker at knogler skifter form eller misdannes – vokser vildt, hvad skal man sige på dansk …

      Paget’s disease is another possible cause of his deafness. (Paget’s er en art knoglemisdannelser.)

      og på Tysk:
      Zu den möglichen Ursachen zählen eine Atrophie der Gehörnerven oder eine Otosklerose.
      Hvad er så det?
      The term otosclerosis is something of a misnomer. Much of the clinical course is characterized by lucent rather than sclerotic bony changes, so the disease is also known as otospongiosis.

      Donald

      Tuesday, December 17, 2019 at 20:18 GMT+0000

  4. Jeg ville ellers tro at et barn, som har lysten til musik, vil være bedst tjent med flere strenge end der er på en psalmodicon. At Beethoven spillede klaver i en tid hvor tasteinstrumenter var sindssygt dyre – alene strengene kostede mange penge, fordi metal var dyrt – det må hænge sammen med faderens arbejde og muligheden for at få fat i gamle instrumenter til at øve på hjemme. Samme for Haydn. Jeg forstår det ikke, det virker for mig som om disse har været heldige. I Carl Nielsens selvbiografi “Min Fynske Barndom” fortæller han om at faderen havde gemt et gammelt (trekantet) tasteinstrument, men låget var lukket og det blev brugt som køkkenbord og var ikke sådan lige til at sætte i stand. Carl spillede violin med faderen på job ved bryllupper og lignende.

    Senere lærte Carl Nielsen sig at spille klaver, det kan man ikke undvære, hvis man vil noget med musik. – Men det er frygteligt, elendigt som første instrument, hvis ikke barnet synger samtidig, altså ikke har den første musikalitet dannet.

    Donald

    Wednesday, December 18, 2019 at 16:56 GMT+0000

    • Jamen psalmodikonet er kun en hjælper, til basgangen, hvadenten det er instrument eller sang. Længden af strengen svarer til en cello., A, såvidt jeg husker. Men det er sådan set ligegyldigt: Til skolebrug kørte læreren bare løs efter de becifringer, som blev skrevet ved melodien, og så måtte eleverne finde deres tone derudfra. Således blev der aldrig “Spillet falsk”, forstår du?
      MHT lyren: find “Leier Lyre Kanon Tomoko mino” i youtube, sådan omtrent lyder min lyre. Ellers er der John Billing/Lyre concert vol 3, eller Jesu, joy of man’s desiring med Akiyo Lambert-Kai.
      ” virkeligt søde små russiske englebørn er : Alisa Sadikova The Fountain, og Anastasiia Tiurina Vanya, både med orkester og piano. Hun er SÅ bedårende og skælmsk, med et fantastisk musikalsk overskud, i melodi, rytme, drive, synkopering, whatever!
      På lyre er der også far og søn i Omwoldom-Samhain.
      God fornøjelse!

      AagePK

      Wednesday, December 18, 2019 at 18:54 GMT+0000

      • Jajaja, det var klaveret der er elendigt som førsteinstrument – det er rart at have til at demonstrere toner og skalaer, men ikke hvis barnet eller mennesket ikke rigtig har vænnet sig til at høre tonernes verden.

        Jeg forstår godt at psalmodikon’et ikke kan spille falsk – for der er kun én streng, og den stemmer pr. definition med sig selv. Psalmodikonet er derfor godt til p-salmesang hvor klassen eller menigheden ikke i forvejen kan synge særlig godt – bedre end en violin.

        Min gamle violinlærerinde havde skabt sig en slags karriere ved at undervise seminarister i violin (dengang det var obligatorisk). Hun var ret god til at lære fra sig.

        Donald

        Wednesday, December 18, 2019 at 22:40 GMT+0000


Comments are closed.