Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Snydt

with 11 comments

Godt ord igen:

At snyde næsen, hvornår har du sidst hørt det udtryk?

I Radioens P1-Litteratur dvælede forfatter Lotte Kirkeby ved ordet vindfang. Et dejligt ord, syntes hun, og skrev en kort novelle eller et afsnit til en roman med det ord. Om det kom med i bogen eller ej vidste hun ikke endnu, det var det gode ved at skrive, man kunne forme og lave om efter behov.

Hvor jeg hørte de udtryk første gang? Det må have været ved at læse børnebøger. Jeg synes ellers ikke at jeg læste så meget, men tiden var jo en anden, og om eftermiddagen om vinteren, når det var mørkt og der var længe til aftensmaden, på det tidspunkt må der være gledet nogle børnebøger ned. Jeg er ikke sikker på at jeg læste hurtigt, men jeg tror at jeg læste mellemhurtigt. Ved faglitteratur som man ikke forstår læser man langsomt. Jeg husker engang i gymnasiet at jeg endte med 40 sider i timen om blytavlen i en grav i Ringsted Domkirke, og jeg var bange for at det var langsomt, fordi vores historielærers kone læste 120 sider i timen eller mere … men det var kriminalromaner, og han sagde med et smil at bagefter kunne hun ikke huske noget af den.

Written by Donald

Saturday, December 14, 2019 at 15:16 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

11 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Jeg har “i tidernes morgen” gået til hurtiglæsning med en begrænset effekt. Ved rolig gennemlæsning af dit indlæg noteres, at blytavlen formodes at befinde sig i Roskilde domkirke – ellers må det være Sct. Bendts kirke i Ringsted(som jeg modsat domkirken aldrig har besøgt interiørt) ?

    Erik Hulegaard

    Saturday, December 14, 2019 at 15:35 GMT+0000

    • Den MÅ du besøge, Ehu! I det mindste find billeder på GoogleEarth og på deres website, det er den smukkeste kirke og jo, det er en domkirke.

      Jeg VIL derned igen, men har anset det for strabadserende indtil videre.

      Forestil dig den som ny (den er sat i stand, så det er ikke svært). Der er ikke nogen landsbykirker omkring Hillerød eller Bogense, eller Slagelse, Sorø, og du kommer ind til byens marked og ser kirken … wow!!!

      Donald

      Saturday, December 14, 2019 at 16:25 GMT+0000

    • Kirkens museum finder man i den sydlige korsarm.

      Inde i kirken er der indrettet et lille museum med fund fra kirken, der er med til at fortælle kirkens spændende historie. Her kan man blandt andet se en lok af Dronning Bengerds hår, blypladen fra Valdemars grav.

      // og så videre …

      Men det var ikke en domkirke, det var en klosterkirke. Jeg ved ikke hvordan man har skelnet dengang, men selv når man ser tilbage i tiden på Wikipedia og “Den Store Danske” nævnes ikke Ringsted. Mærkeligt, med alle de kongegrave. Men pyt, den er smuk alligevel. Murstenskunsten er fra ca. 1170 og Vejby-områdets kirker – hvoraf nogle er mursten – er også fra 1100-tallet, men Vejby og Valby Kirker i Skånske sandsten er fra begyndelen af 1100 tallet menes det nu (og havde selvfølgelig ikke tårne dengang), Helsinge kirke er i mursten.

      Donald

      Saturday, December 14, 2019 at 16:38 GMT+0000

  2. @DAX: Det er et superfoto af det interiøre, du har fundet. Jeg vil afgjort, når lejlighed byder sig. Men….i al stilfærdighed: Det er IKKE en domkirke i nutiden (Roskilde stift/domkirke er den nærmeste, absolut også seværdig). 😉

    Erik Hulegaard

    Saturday, December 14, 2019 at 17:46 GMT+0000

    • Ja – det er rigtigt, det fandt jeg ud af – måske samtidig med at du skrev kommentar derom.

      Men godt alligevel, nu er der endnu et mål i det danske område, som skal besøges!

      I min jagt efter listen over domkirker fandt jeg meget nemt da.wikipedia’s liste over hvad der tidligere havde været af domkirker, og det er en forbavsende lang liste:

      Vor Frue Kirke i Odense (før Sankt Knuds Kirke).
      Vestervig Kirke (indtil 1130, da bispesædet flyttedes til Børglum)
      Børglum Kirke (domkirke indtil 1554)
      Lund Domkirke i Lund i Skåne (nu Sverige).
      Slesvig Domkirke i Slesvig by i Sydslesvig (nu Tyskland)
      Dalby Kirke i det sydvestlige Skåne, 1060-1066.
      Vor Frue Kirke i Aarhus (før Sankt Nicolai kirke)

      Donald

      Saturday, December 14, 2019 at 18:23 GMT+0000

  3. Kirkene er og var vakre. Og forteller sine historier,
    Takk.
    Klem på deg.3

    Annemor Schønhaug

    Saturday, December 14, 2019 at 18:02 GMT+0000

    • Ja, de er smukke, kirkerne. Domkirken i Trondheim, Nidarosdomen, har jeg besøgt to gange. Og der er mange smukke kirker i Norge, både stavkirker (kirker af træ, hedder det også stavkirker i Norge?) på landet og i stenkirker i byerne.
      Klem på deg! 🙂 ❤

      Donald

      Saturday, December 14, 2019 at 21:47 GMT+0000

  4. Må jeg anbefale “Korstolene i Roskilde Domkirke”, af Poul Kürstein, som forberedelse, inden man besøger kirken? Den fåes desværre kun antikvarisk. Men kan nok skaffes frem via biblioteket. Inga Aistrup lavede fortrinlige fotos.
    Det er kun et par dage siden jeg sidst snød næsen: jeg havde nemlig intet lommetørklæde. Så jeg snød næsen, med venstre hånds pege- og tommelfinger. Det kunne have kostet mig livet under den franske revolution: borgerne snød fingrene med højre hånd, adelen med venstre, hvis de da ikke brugte snotklud, lommetørklæde. I Georg Büchners “Dantons død”, råber en revolutionær:” Hvad, snyder han ikke næsen med fingrene, bruger han et klæde? Han må være en aristokrat, klyng ham op!” Büchner døde i 1837; han var tysker, og revolutionær.
    Erasmus af Rotterdam skrev i anstandsbogen “De civitate” om brugen af lommetørklæde, han ejede selv 35 stykker. Men de fint vævede lommeduge var kostbare, og blev mest brugt til pynt og kodesprog, lige som vifterne kunne man sende beskeder, alt efter, hvorledes man bar dem. Ofte var de parfumerede.
    Vi har jo nok alle fået fine lommetørklæder i konfirmationsgave, men de skulle jo vaskes ofte, og vaskemaskiner var jo ikke allemandseje. Jeg har vist en æske med 3 fine klæder i en skuffe et sted, stadig uudpakkede.
    Så siden Kimberley-Clarke opfandt Kleenex i 1924, og Tempo kom frem i Europa i 1929, blev det engangs-papirlommeklædet, der vandt udbredelse. I forgårs fik jeg en pakke kleenexer: 14 øre pr stk. Det er da til at overkomme.
    Men fortæl ikke Gretha Tunberg om det!

    AagePK

    Sunday, December 15, 2019 at 8:17 GMT+0000

    • PS: københavnere, og andre byboere, der bor i lejligheder, har ikke vindfang, derfor bruger de det sjældent, og forekommer dem eksotisk.
      Vindfang har flere betydninger: i den ene kaldes det også bislag, og er et lille halvtag med korte sider, sat op ved hoveddøren: så kan man stå i læ, mens man finder nøglen frem, eller venter på at blive lukket ind.
      Det kan også være en forstue, eller entré.
      Og så kan det være den strikkede manchet i et jakkeærme, der skal varme håndleddet og forhindre træk op ad armen.

      AagePK

      Sunday, December 15, 2019 at 9:38 GMT+0000

      • Det er også min opfattelse at forfatter Kirkeby var langt udenfor sin komfortzone, når hun fortalte at ordet “vindfang” havde fanget hendes opmærksomhed – dels fordi hun åbenbart ikke kender til frakker, der skal modstå stærk kulde, dels måske fordi hun ikke har læst gamle bøger hvor vandreren kommer ind i vindfanget indtil madmor får lavet ham en madpakke og så må han sove i laden.

        Der er iøvrigt mange mange andre gode ord, som burde have en behandling her og der, så de ikke ligger og bliver rustne; men jeg ville ikke overlæsse indlægget her.

        Donald

        Sunday, December 15, 2019 at 10:09 GMT+0000

    • Længe leve papirlommetørklædet! Men vi skal også have skraldebøtter passende steder i skovene, hvis jeg skal holde op med at snyde næsen.

      Og emballagen skal ændres fra plastic til en særlig art emballagepapir, som ikke suger så meget vand (er det så pga en miljø-urigtig behandling af overfladen, eller kan vi finde de gamle voks-metoder frem igen?)

      Jeg ved ikke hvor meget de lokale papirlommetørklæder koster, men det er jo småpenge, selv for en som mig der balancerer på fattigdomsgrænsen med en årlig indtægt under … (men jeg er alene og kører ikke lange ture)
      .
      De finde lommetørklæder er gode til brillepudsning, men selv dér oplever vi jo i dag at man har specialværktøj (brillepudsklude). Og jeg har fået fine lømmetørklæder, som slet ikke egner sig til at indpakke snot.

      Ak hvad skal der ikke blive af kulturen.

      Donald

      Sunday, December 15, 2019 at 10:06 GMT+0000


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s