Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Anbragte børn før og nu, især før

(Jeg kunne ikke finde en bedre overskrift, men … den er lidt misvisende, indrømmer jeg gerne. Det anbragte barn er datteren af den halshuggede Engelske dronning Anne Boleyn, som Henry d.VIII åbenbart holdt meget af trods at han fik hende henrettet. Datteren: Elizabeth d.I af England, (som man dengang ikke vidste var den første af mindst to … som mirakuløst skabte fred i England i mindst 44 år … )) )) )) )) …

Søndag aften viste DR en film af Peter Morgan The Other Boleyn Girl, baseret på Philippa Gregory’s roman af samme navn, instrueret af Justin Chadwick. Jeg kendte hverken forfatteren, manuskriptforfatteren eller instruktøren, og forventede ikke meget, men var bare lidt nysgerrig fordi alt andet på DR var mindre interessant.

I filmen bliver Mary spillet af Scarlett Johansson, og det viser (måske) at producenterne (som finansierer) har troet solidt på at det kunne blive en bestseller-film.

Hvem var Mary Boleyn? Jeg synes de to billeder viser en smuk, elskelig kvinde, måske med et barnesind (det ene billede er af den unge Mary).

I en artikel på et website ved navn theanneboleynfiles (The Anne Boleyn Files) får vi præsenteret myten og facts. Myten er (som i filmen) en kvinde, der vælger kærlighed frem for status, og som tager sig af den lille moderløse pige, den senere dronning Elizabeth.

Men myten er ikke helt ved siden af – vi ved at Mary giftede sig for anden gang med en mand, som hun holdt af, og forlod hoffet for at bo på landet med manden.

Men facts er, at vi ikke ved noget om Elizabeths barndom efter at moderen bliver myrdet af manden, kongen, Henry d.8.

Og dog, forfatter, researcher, og historiker Claire Ridgway har samlet ret meget om Mary, dronningens søster, “den anden Boleyn pige”. At hun også var hofdame og kongens elskerinde i sin ungdom lader vi stå et øjeblik … men man har jo lov at blive klogere.

Vi ved også at det var Henry d.8.nde som sørgede for Elizabeth, men det kan jo være at han alligevel havde Mary i tankerne, som et menneske, der havde været ærlig overfor ham.

Hvem det er, som beskyttede og sørgede for pigen Elizabeth er lidt uklart (læs evt. kronologien på websitet og suppler med Wikipedia) men åbenbart ved vi at der var en hofdame, som passede barnet og først én, siden flere lærere, som holdt meget af det lille pigebarn, der havde gode evner, citat fra Wikipedia (Champernowne var Elizabeth’s anden guvernante):

Champernowne taught Elizabeth four languages: French, Flemish, Italian and Spanish.[14] By the time William Grindal became her tutor in 1544, Elizabeth could write English, Latin, and Italian.

Nu skal man ikke blive blæst bagover af at barn, som kan sige “I can hop, I can run” på udenlandsk, men se hvad der senere siges om Elizabeth’s sprogkundskaber:

At the end of her life, Elizabeth was also believed to speak Welsh, Cornish, Scottish and Irish in addition to the languages mentioned above. The Venetian ambassador stated in 1603 that she “possessed [these] languages so thoroughly that each appeared to be her native tongue”

Den lille moderløse pige, 2 år og 8 måneder da moderen bliver dræbt af manden, må have haft frygtelige traumer hvordan man end vender og drejer det. Vi møder ofte folk, der siger “Det kan børn ikke huske”; men det kan de jo, det er kun når bølgerne går højt og man er nødt til at være i nutiden at man skubber traumerne lidt til side.

Dette indlæg er langt nok nu … for langt.

Men budskabet er altså at man ikke skal dømme børn ude selv om de kommer fra en dysfunktionel familie. Jeg sender Gry Rambusch en venlig tanke en gang imellem.

Written by Donald

Tuesday, December 10, 2019 at 5:56 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with

10 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Der findes ikke dårlige børn, kun dårlige forældre, har jeg altid sagt. Det er så ikke 100 % rigtigt, men så tlt på, at jeg godt tør stå ved udsagnet, og jo, børn husker. Måske ikke bevidst, men husker gør de, og nogle gange kan der heldigvis ‘rettes op’ på traumerne..
    Charlotte er i øvrigt ret begejstret for Philippa Gregory og har læst alle hendes bøger 🙂

    Ellen

    Tuesday, December 10, 2019 at 11:07 GMT+0000

    • Det er godt sagt, ja, jeg tror heller ikke på dårlige børn; der er altid en grund til at de finder på skarnsstreger. Emiiiil !!! kommer man lissom til at sige nu. Især når man så husker den sidste historie, hvor han er borgmester og tager sig af at holde jul for de udstødte i den lille by.

      Jeg kan godt forstå at Charlotte har bidt sig fast og læst alle Philippa Gregory’s bøger, der er flere, der følger efter denneher om Mary Boleyn; og hvis de har samme indsigt i hvad der kan gemme sig bag facaderne, så er det stort.

      Donald

      Tuesday, December 10, 2019 at 11:25 GMT+0000

      • Det siger hun, at de har – ifølge hende er det de bedste historiske romaner, man kan få fat i.

        Ellen

        Tuesday, December 10, 2019 at 20:25 GMT+0000

  2. Forældre kan opdrages til at forstå,
    men så må man ha haft dem fra små.

    Gæt selv, hvem der dog kunne sætte en sandhed så klart og koncist op. Det er jo aldrig, og kan ikke være det, børns ansvar, at de udvikler sig, som de gør. Det er især forældrenes, men også dem, der i øvrigt sætter regler, begrænsninger og mulighederne for de kære børn.
    Noget andet er så, hvad de børn hitter på som voksne, dvs fra de er ca 25-30; derefter er det svært at hitte på undskyldninger.

    Mht Mary Boleyn, såvel som Anne og de øvrige søskende, fik de en førsteklasses opdragelse og undervisning: dengang var børneanbringelse den foretrukne uddannelse, og alle blev sendt afsted, sådan cirka omkring 12-års alderen. Anne kom til Margarethe af Østrigs hof i Nederlandene. Tilsvarende var Mary i uddannelse ved det franske hof. DVS at de har lært fransk, højst sandsynlig også spansk, og sikkert også fransk. Tager vi vor egen Christian den 4, kunne han jo føre forhandlinger på såvel tysk som fransk, og endda holde tale på latin og oldgræsk.
    Det var ikke kun de kongelige og adelige, der overlod uddannelsen af deres børn til fremmede: langt op i tiden blev håndværkere sat i lære hos faderens kolleger: mi tipoldefader blev sat i lære som bødker i Slagelse, hans far var bødker i Bisserup ved Holsteinsborg.
    Jeg selv talte som 10-årig dansk, tysk, sønderjysk og plattysk: børn lærer utroligt hurtig; mit ældste barnebarn taler såvel spansk som dansk, det er en fornøjelse, og stor glæde, at høre ham hyggesnakke på spansk med sin farfar, når han er på besøg i Gijon, og dansk med mig, når jeg besøger ham i Kvistgård. I landsbyen El Peral i Somiedo, Asturias bjerge, underholdt knægten hele krostuen, og charmerede dem alle: han er 3 1/2.
    Det gælder for alle børn, hvor forældrene enten har forskellig nationalitet, eller er flyttet til et nyt land: hvis de husker at tale begge sprog med børnene, lærer de også 3. og 4. meget lettere.

    AagePK

    Wednesday, December 11, 2019 at 21:24 GMT+0000

    • Det hjælper selvfølgelig gevaldigt på sprogkundskaberne når børn kan høre og få forklaret flere sprog, men der kan dog også ske noget forfærdelig sprogsammenblanding.

      Desuden kræver det fortsat stræben, eller ivrighed, at udvide sit sprog. Jeg elsker, når små børn kan sige noget på flere sprog, men jeg har ikke mødt så mange, og én af dem protesterede mod at tale sin moders modersmål fordi han syntes det var … for meget eller jeg ved ikke hvad. Han var måske lidt speciel, det man i dag kunne kalde for autistisk eller lidt til en side, men ellers sød og rar. Faderen havde lært moderens modersmål, dansk, og som Schwei(t)zer satte han en ære i at tale tysk, italiens, og fransk.

      I grænseegnen Alsace taler man en blanding af Tysk og Fransk. Jeg glemmer ikke hvordan det lød at gå på “Grand Ballon” en høj i Alsace, 10 meter efter en familie der således talede.

      Jeg har lige hørt tre – fire forskellige politikere tale i Middagsprogrammet P1-Debat, og deres Danske sprog var så forskelligt, at det randt mig i hu at de første elementære engelskforelæsninger handlede om hvad sprog er: Der er ikke grænser mellem det ene og det andet. Katlev i Sprogselskabet har forklaret – med exempler – hvordan Skånsk forandrer sig jo længere nord på man kommer.

      De fire politikeres dårlige sprog mindede mig også om noget andet: Vores sprog bliver ikke bedre end forældrenes, med mindre både forældre og børn gør noget for at forbedre det.

      Men tilbage til barnet Eliza(beth): det, der fascinerede ved historien om Elizabeth’s barndom var nu noget andet. Det var udsagnet om hvor meget kærlighed hun trods alt mødte. Forfatterinden Gregory havde godt nok gættet på noget, og der var ikke grund for hendes antagelser andet end de historiske kendsgerninger om forholdene mellem Henry VIII og Mary Boleyn, — og hvor man så med meget lidt fantasi kan gætte sig til en den ene persons karakter, (Mary’s) en karakter som kan have smittet af på et lille barn i en dysfunktionel familie. At hendes Tudor-ansatte tutorer sagde om hende at hun var sød og rar, må hænge sammen med at der trods et milieu med mord og rænkespil må have været noget andet end had og frygt.

      (Det får mig til at tænke på TV-serien “Victoria” hvor dronningen er utilfreds med mandens opdragelse af børnene og man fornemmer, at den ene, den ældste dreng, tror jeg, havde specielle behov.)

      Donald

      Thursday, December 12, 2019 at 12:30 GMT+0000

      • Undskyld, men jeg taler om at lære sprog som modersmål: Mary Boleyn, og Anne, Christian 4-tal, mine børnebørn, mine søskende og jeg lærte de forskellige sprog som vore modersmål: jeg voksede op i et miljø, hvor jeg i det ene nu var sammen med min plattysk-talende mormo, i næste nu hos mælkemanden, der talte højtysk, og lidt senere hjemme hos min fader, der kom fra Enghaven. Børn er sådan indrettede, at de fra Moders mave bruger al deres tid og flid på at forberede sig på næste træk, så de ikke stikker ud: lige som harekillingerne, der går under ørnens radar for ikke at blive ædt.
        Så helt frivilligt gjorde vi alt for at blive oplevet af omgivelserne som”én af deres egne”. Vi lærte via naturmetoden.
        På Duborg-skolen var jeg og resten af klassen del af et studie: en englænder fra University of Keele undersøgte niveauet i engelsk på Altes Gymnasion og Duborg-skolen i Flensborg, såvel som på Aabenraa Stasgymnasium og Deutsches Gymnasium in Appenrade: hans konklusion var, at mindretallenes gymnasie-elever talte og forstod engelsk bedre og hurtigere, fordi de fra barnsben var vante til at tænke og tale flere sprog.
        De gamle romere var jo tidligt fremme med den tanke: de havde græske husslaver til at undervise adelens børn i græsk, foruden lærere i latin.
        Elizabeth blev, efter moderens henrettelse, og Edwards fødsel, anbragt i dennes husholdning; hun var 4 år ved hans dåb, og bar hans chrisom, altså: hun var huemor. Margaret Bryan havde opdraget hende hidtil, nu to Catherine “Kat” Champernowne, senere gift Ashley, tog nu over. Det meste af sin barndom boede Elizabeth i Hatfield House, som Henrik inddrog fra den katolske biskop over Ely, John Cardinal Morton. I 1543 bliver Mary, Elizabeth, der nu er 10, og Edward inviteret til at fejre jul med Henrik, og nogle måneder senere kommer 3rd Succession Act, der retablerer Elizabeth i arvefølgen.
        Efter Henrik den 8.s død gifter Catherine Parr sig med Jane Seymours broder, Thomas, de tager Kat og Elizabeth med til Chelsea; da er Elizabeth 14. Her begår Thomas et voldtægtsforsøg på Elizabeth, hvorfor han senere henrettes, højst sandsynligt Hung, drawn and quartered. En tak værre end Struensee: han blev jo først hakket i stumper efter halshugningen: Han blev heller ikke kastreret, eller fik tarmene revet ud.
        Ved siden af Tower er der en pub med navnet The Hung, Drawn and Quartered. De serverer blodpølse til morgenmad…

        AagePK

        Thursday, December 12, 2019 at 15:35 GMT+0000

        • Jeg fik ikke sendt en tak for denne kommentar i første omgang – tingene går meget trægt her.

          Jeg er helt med på hvad du mener med at man lærer det fra barnsben, jeg havde bare ikke tænkt på at Mary Boleyn lærte de sprog som “modersmål” – det gælder jo kun nogle stykker af dem (latin var et kunstsprog allerede dengang) men pyt nu med det, jeg er med på at et barn i Sønderjylland – eller Alsace-Lorraine, eller Baskerlandet, Cornwall, Wales, … og børn som både hører lokal dialekt og statsmål eller ri(g)smål osv. lærer sprogene.

          Men din situation med så mange forskellige sprogmiljøer forbavser mig nu alligevel.

          Jeg tror det er godt for børn at høre flere sprog fra fødselen af! Yesss! Jaaah! Ouiii! Si si si! Men fik du filosoferet over (eller talt op) hvor mange der bliver sprogforvirrede?

          Jeg tror en del bliver forvirrede og blander tingene sammen, og jeg tror at det kun er god skole eller MULIGhederne for at arbejde med sproget og lysten til at gøre det, som sørger for at børnene senere bliver gode til alle sprogene.

          Og jeg er imponeret over de børn, der kan. Jeg har jo ikke så meget erfaring med sprogundervisning som du har, men har oplevet at nogle få rettesnore med støtte og anerkendelse kunne hjælpe meget, rigtig meget.

          Donald

          Thursday, December 12, 2019 at 23:20 GMT+0000

          • Mine klassekammerater kom fra mange miljøer, en del boede i flygtningelejrens barakker, Nissen-hytter, rundbuehal, med midtergang og værelser ud mod væggene. Vi havde i tusindvis af fordrevne fra Tjekkiet, Ungarn , Polen osv. De lærte dansk rimeligt hurtigt, selv om det ikke blev talt derhjemme. Jürgen-Peter, hvis mor var fra Øst-Preussen, faderen var lokal, er i dag tilsynsførende ved de danske krigergrave; Otmar er journalist ved den danske Flensborg Avis. Henning er professor i sprog i Berlin. Gunnar blev revisor.
            Altså, langt de fleste klarede sig særdeles godt. Fra Ansgar-skolens opslagstavle husker jeg de mange invitationer fra firmaer helt ned til Hamborg, der gerne ville ansætte folk med dansk-sydslesvigsk baggrund: de blev værdifulde medarbejdere, og de havde erfaring med det. Det samme nord for grænsen. Jeg var så heldig at møde Ellen Brandt, den ene hovedperson i Thomas Harders dobbelt-biografi “Kæreste Kek”, om søskende-parret Ellen og Henrik og deres deltagelse på engelsk side i 2. Verdenskrig. Hun optrådte bl.a på et billede af en parade i London under krigen, hvor min farbror er fanebærer.
            Ellen var ansat i Undervisningsministeriet, hendes opgave var at valuere udenlandske eksaminas niveau. Det sker bl.a på baggrund af indberetningerne om fagenes indhold, sværhedsgrad og de givne karakterers gyldighed i det internationale system. Og hun roste Duborg-skolen for dets akkuratesse desangående. Ingen af mine kammerater havde problemer med at blive optaget på vore foretrukne studier.

            AagePK

            Friday, December 13, 2019 at 8:24 GMT+0000

            • Det er meget interessant. Ja, jeg tror på at det er godt at man valuerer eksamina og fagenes indhold, men det lyder som om vi her har en enkelt person, der står for det. Der må dog være flere for at det virker.
              Dengang – vi taler om 60’erne, – var der ikke adgangsbegrænsning på studierne undtagen måske musikvidenskab. Men det må vi tale om en anden gang. Nu venter julepost og motionsarbejde.

              Donald

              Friday, December 13, 2019 at 13:41 GMT+0000

              • Jeg er stadig for træt for mere stof til emnet, men en personlig bemærkning kan jeg godt lige klare.

                Min mor og hendes søskende og mine kusiner, gran(d)kusiner, mfl. havde armenske som hjemmesprog, men somme tider skiftede man hjemme. Min mor talte fra barndommen Armensk, Farsi, Fransk, lidt tyrkisk fra sin barnepige, og lærte som teenager engelsk eller spansk, senere både tysk, flamsk, og mere engelsk eftersom hele hendes familie flygtede/migrerede til USA.

                Men jeg og min broder bemærkede (selvfølgelig) at når grandkusine Gohar eller fætteren eller søsteren, så kom tungen på gled på en helt anden måde.

                Donald

                Saturday, December 14, 2019 at 0:16 GMT+0000


Comments are closed.