Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for December 9th, 2019

Uforskammethed eller ivrighed?

Jeg viste på en Facebook (FB) gruppe om klaverpædagogik et scan af en samling klaverøvelser, som jeg fandt i min mors papirer og bøger; for tydelighedens skyld forstørrede jeg den allerførste del, fordi tallene nedenunder er vigtige for en diskussion om hvordan man lærer sig at ramme tangenterne.

Tallene angiver hvilken finger der skal bruges på hver node, med 5 alternativer. Min første tanke var: Det er sindssygt og jeg ville gerne høre andre klaverspilleres reaktion på det. Blyantsstregerne på siden antyder, at min mors lærer faktisk har gennemgået øvelserne, men da der kun er noter på første side tyder alt på at arbejdet er stoppet af en eller anden grund.

(Fingerombytningen angives kun for spil på hvide tangenter – de efterfølgende skift tone efter tone opad har et andet formål, nemlig at vænne fingrene til at spille på sorte og hvide tangenter uden hæmninger.)

De første kommentarer indfriede mine forventninger, disse fingerkombinationer var da totalt vanvid! og der kom advarsler: Man ødelægger fingrene! Man får seneskedehindebetændelse! Det er omsonst, man kan ikke bruge det til noget osv.

excerpt first bar Pischna finger-exercises

Udsnit som viser de mange vanvittige måder at bruge fingrene (fingersætninger)

Men så kom en reaktion fra en ung mand, som har indspillet Liszt’s klaverkoncert (nr.1, es-dur) forrygende flot, og han skrev at han faktisk havde haft glæde af den slags øvelser, og det supplerede han med en lille videooptagelse, hvor han let og ubesværet spillede den lille nodegruppe med alle de underlige fingerkombinationer! Andrey Stukalov var navnet.

Der kom sure svar, negative kommentarer – det var absolut ikke godt at øve sådan noget – men jeg tænkte ikke nærmere over det, indtil jeg i en privat mail-udvexling med forfatteren til bogen “The Art of Piano Fingering” hørte at han (forfatteren) syntes at kommentarerne var uforskammede.

Så dæmrede det for mig: måske er jeg for tykhudet, ufølsom, villig til at acceptere sure kommentarer og angreb fordi det har været min måde at overleve (på).

Pischna Exercises, bar 2

Op en tangent! så er øvelsen en anden, nemlig at få fingrene til at føle sig hjemme på de sorte tangenter

Pischna first page scan

Hele side 1 – for mellemstadium begyndere

Written by Donald

Monday, December 9, 2019 at 10:20 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Ord

Tagged with , , ,