Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Om at sælge sig selv – episode 3

with 13 comments

En ung forsker mente at vi skal passe på hvordan vi formidler fordi vi ved at være for skråsikre forhindrer folk i at tænke selv og derved får de fleste til at acceptere facts. Når man har accepteret den ene “sandhed” uden baggrund risikerer man lettere at tro på den ene løgn efter den anden.

Dertil mente hun at de passificerer passiviserer folket.

Som exempel gav hun den efterhånden udbredte forståelse: “Jorden er 4000 millioner år gammel” – og hun sagde at det var en dårlig formidling, man burde i stedet sige

“For tiden anslår vi jordens alder til at være 4000 millioner år.”

På samme måde, mente hun, forplumrer man den nyttige viden ved at fremsætte den som fakta: DNA styrer livets (eller artens) udvikling, siger forskerne, og det er en halv sandhed, for, som hun sagde, hvis du tager et DNA molekyle og lægger det på et skærebræt (eller glasplade under et mikroskop) så sker der ikke noget.

Vi ved jo godt at Neil Armstrong landede på månen, og at jorden er rund, men der er jo mange som bliver angste for at få prakket uforståelige ting på ærmet og derfor vælger at tro mere på sanserne. Jo, fortovet er fladt, ergo er jorden flad, jo Hollywood kan lave fremtidskulisser, altså var det fiktion at folk landede på månen og det gør man jo ikke i dag. Og satelitter … joeh, de er jo bare en slags flyvemaskiner, som ikke bruger brændstof, ergo behøver en Airbus heller ikke brændstof når den er kommet op i flyvehøjde. Og det er oliefirmaerne, som laver chemtrails …

Written by Donald

Thursday, December 5, 2019 at 13:20 GMT+0000

Posted in Jordens Historie, Ord

Tagged with , ,

13 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Lett å falle for?

    Annemor Schønhaug

    Thursday, December 5, 2019 at 14:47 GMT+0000

    • Man skal appellere til nysgerrigheten – formidling er at vække interesse
      Klem på deg! 🙂 ❤

      Donald

      Thursday, December 5, 2019 at 16:47 GMT+0000

  2. Jeg giver den unge forsker ret: som lærer doserede jeg også mine svar, alt efter modtageren. Eleverne skulle ikke vænnes til at bruge mig som opslagsbog, selv om jeg jo derved kunne booste mit ego; men de fik ofte besked på, hvor de evt kunne finde svaret; på den måde skulle de lære dels at bruge de muligheder, der var, og dels forholde sig kritisk til dem. Det gjaldt især, efter at internettet kom frem: wikipedia var i starten, især den danske del, ret fantasifuld.
    The best thing is to know everything; the next best thing is to know, where to look it up.
    Det skal jo helst være på engelsk, ikk’?

    AagePK

    Friday, December 6, 2019 at 7:54 GMT+0000

    • Yes – Engelsk skal det wære.

      Den unge forsker – gid jeg kunne give hende navn og credits (engelsk igen!) – har virkelig fortjent en medaille (skriver man medalje i dag? Ligesom kanalje, emalje, detalje, batalje, balje, talje? Det smitter måske af at det første sprog jeg hørte var fransk?)

      Nå …! tilbage til emnet!

      Det var farligt at anbefale Wikipedia i starten af dens tilværelse, og hvert år ved juletid går det op for mig, at den ikke får statsstøtte og de beder om støttekroner. Det har jeg hidtil bevilget, men lige nu er min økonomiske situation lidt uklar (Læger uden grænser kommer først).

      Men trods alt kan man forholdsvis hurtigt checke Wikipedia. Der er nogle historier om sabotage af Wikipedia, som man kun finder, hvis man graver i kommentarer og “history”. Jeg har oplevet at der var en rettelse på en artikel om persiske rissorter, som jeg begyndte, fordi jeg syntes det var underligt at der ikke stod noget om det. Vedkommende som “rettede” blev senere stoppet (de kan desværre bare lave en ny konto) og nu håber jeg at Wikipedia kun tilllader artikler/tilføjelser, som er lavet med signatur og godkendt afsender – jeg ved ikke hvordan de gør, men især hvis man leder efter kontroversielle emner er det så vidt jeg kan se lykkedes at fjerne fundamentalister.

      Nu skal jeg lige prøve … “Flat Earth” …

      Donald

      Friday, December 6, 2019 at 12:12 GMT+0000

      • Jeffrey Burton Russell suggests that the flat-Earth error was able to take such deep hold on the modern imagination because of prejudice and presentism. He specifically mentions “the Protestant prejudice against the Middle Ages for Being Catholic … the Rationalist prejudice against Judeo-Christianity as a whole”, and “the assumption of the superiority of ‘our’ views to those of older cultures”.[44]

        [44] Russell, Jeffrey Burton (1993), “The Flat Error: The Modern Distortion of Medieval Geography”, Mediaevalia, 15: 337–353
        Russell, Jeffrey Burton (1997), “The Myth of the Flat Earth”, Studies in the History of Science, American Scientific Affiliation, retrieved 14 July 2007

        Donald

        Friday, December 6, 2019 at 12:17 GMT+0000

        • For et pænt stykke tid siden genudsendtes serien med Stephen Hawking, hvor han vil have nogle probander til at tænke som videnskabsfolk. En af opgaverne går ud på at sætte mærker på en båd efter et sigteapparat med vaterpas: jo længere, de fjerner båden, jo højere bliver mærket sat, og helt umuligt bliver det, da de går i land på søens modsatte bred. Målingerne gør deltagerne i stand til at beregne Jordens omkreds. Den ultimative Aha!-oplevelse af, at Jorden er rund.
          Gad vide, om “din” unge forsker kendte Hawkings metode: make them think for themselves!

          AagePK

          Friday, December 6, 2019 at 13:06 GMT+0000

          • Hun var biologi-forsker med speciale i DNA ting, men derfor kan hun jo godt være blevet inspireret af Stephen Hawking serien, som må have været noget af det sidste han fik skrevet/lavet før han døde.

            Jeg så serien og ja, denne her laser-lysstråle henover en sø var nok et af de mest fascinerende forsøg, hvis man ellers ved hvad laser er, og at laserlys går ligeud og så’n.

            Jeg læste lidt i de her “Flat Earth” artikler i Wikipedia, og husker også min barndoms undren over at månen var en klode, og at man kunne se den var rund, når man kiggede op på en kold klar vinterdag, hvor jorden må have været skinnende hvid og derfor oplyste den mørke del når månen var et (en?) segl.

            Og solformørkelser, hvor lyspletter fra mellemrummene mellem bladene er segl-formede! Måneformørkelser, hvor Jordens skygge er rund. Men især husker jeg at Grækerne målte skyggens længde midt på dagen i Grækenland og i Alexandria, og minsandten, deraf kan man også beregne jordens størrelse.

            Nå nu går jeg helt amok, det er jo et herligt emne.

            Donald

            Friday, December 6, 2019 at 13:30 GMT+0000

            • En (korn-)segl. Et (lak-)segl.
              Men: sejle op og ned ad åen… 😉
              Nu er jeg helt formørket: mellemrummene fra bladene segl-formede? Hvilke blade læser du? The-blade? 😉
              Ja, da grækerne havde fundet ud af det der med a2 x b2 = c2 = Heureka, så kunne de også beregne vinklen på skyggen i brøndenene og udregne afstanden til Månen.
              Quod erat demonstrandum esse! 🙂
              Quod licet Jovi, non licet bovi… 🙂

              AagePK

              Friday, December 6, 2019 at 15:27 GMT+0000

              • For øvrigt: jeg har også altid ment, at man kunne pacifisere folk: det kan man så ikke! Til gengæld kan man åbenbart, iflg ordnet.dk, heller ikke passificere! Det hedder, stadig iflg ordnet.dk, retteligen passivisere. At gøre passiv. Ikke at fredeliggøre.
                Ou es la difference?
                Pardonnai ma francoise, eller hva’er’t, nu hedder… 😉

                AagePK

                Saturday, December 7, 2019 at 8:01 GMT+0000

                • Åhja, det var da godt at vi fik rettet det: passivisere!!! skulle det have været.

                  Donald

                  Saturday, December 7, 2019 at 10:28 GMT+0000

              • Kunne grækerne udregne afstanden til månen? Det foresvæver mig at jeg har læst om det, ligesom der er et eller andet i erindringen som siger at grækernes beregning af Jordens størrelse ud fra enten brønde eller fritstående søjler + trekants-geometri (her er det forholdet mellem skyggen og søjlen/pinden som er interessant, dermed fås Solens vinkel på vandret) kunne beregne jordens størrelse med et resultat, som var pænt i nærheden af nutidens resultater.

                Men afstanden til Månen? Gisp flot, ja:

                On the Sizes and Distances (of the Sun and Moon) (Περὶ μεγεθῶν καὶ ἀποστημάτων [ἡλίου καὶ σελήνης], Peri megethon kai apostematon) is widely accepted as the only extant work written by Aristarchus of Samos, an ancient Greek astronomer who lived circa 310–230 BCE. This work calculates the sizes of the Sun and Moon, as well as their distances from the Earth in terms of Earth’s radius.

                The book was presumably preserved by students of Pappus of Alexandria’s course in mathematics, although there is no evidence of this. The editio princeps was published by John Wallis in 1688, using several medieval manuscripts compiled by Sir Henry Savile. [… cut]

                Men det er faktisk kun jordens størrelse, som er tæt på vore dages resultater. Afstanden til månen er forkert med en faktor 3 og afstanden til solen med en faktor 60 så vid jeg kan se.

                Fik jeg forklaret forkert om skyggerne fra blad-mellemrummene? Uha, ja, jeg gav jo ikke konteksten … Altså man står udenfor og må ikke kigge direkte på solen under denne hele eller halve solformørkelse, og mens månen nu dækker det meste af solen er solen seglformet, hvorved de små mellemrum mellem træernes blade, som ellers danner runde pletter, nu vil være seglformede pletter i stedet for runde pletter. Træ-bladenes mellemrum virker som camera obscura-huller. Men det havde du vist regnet ud at jeg mente?

                Det forudsætter man har træer, som laver bladmosaikker med små huller som solen kan skinne igennem (vi lærte at bøgen danner bladmosaikker – det gør de også næsten altid, bladene søger selvfølgelig lyset).

                Donald

                Saturday, December 7, 2019 at 10:27 GMT+0000

                • Der kan man bare se: grækerne havde allerede fundet ud af det, som den unge bio-forsker så gen-udfinder: man skal sørge for, at man ikke bare fremlægger fakta, men fejlbehæfter resultaterne, så folk bliver nysgerrige, kritiske, og regner efter.
                  Så bliver folk da ikke passiviserede. 🙂
                  Lige noget for sådanne som os, Donald! 🙂
                  Kan vi så kalde os aktivister??? 🙂

                  AagePK

                  Saturday, December 7, 2019 at 13:28 GMT+0000

                • Jahaaa aktivister, det er os!

                  Sokrates’ børnebørnebørnebørne…%%…

                  Donald

                  Saturday, December 7, 2019 at 23:30 GMT+0000


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s