Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for December 2019

Årets sidste solskinsdag

Forest

En windsurfer er gået ud alene – der er mennesker på stranden, men ingen ville kunne redde ham, en mand i sort frakke stod og holdt øje med ham

Written by Donald

Tuesday, December 31, 2019 at 23:59 GMT+0000

Posted in Skov og have

Tagged with ,

Det er især når jeg skal vende mig om for at bakke ud …

… at jeg får motion! idet rygsøjlen roterer, så det knager, en art selv-kiropraktik.

Vejby Juletræ

Nogle dage bliver det kun til bil-motion …

… og indkøbsmotion

Når man kommer lige før lukketid har man hele butikken for sig selv. Til gengæld slukker de lyset på parkeringspladsen.

Written by Donald

Saturday, December 28, 2019 at 23:59 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with

December tilbageblik, ture 11-27 December

De dage, hvorfra der ikke er billeder, var jeg enten til filmaften, spilleaften eller lavede middag til den lille familie, der var kun et par dage, hvor jeg smed tøjlerne og nøjedes med at spille klaver og ligge på sofaen og se TV.

Det er svært at forklare hvorfor: jeg er ikke sart og ikke doven, men jeg kan mærke at immunsystemet ikke er i topform — endnu. Billederne glæder mig og minder mig om at jeg stadig kan mange ting og at der er dejlige muligheder i området.

Written by Donald

Saturday, December 28, 2019 at 12:37 GMT+0000

Posted in Skyer, Vejr

Tagged with

December tilbageblik, ture 1-10 December

Selv om der jo er flere dage tilbage af December, hvor jeg også skal ud på tur uanset vejret, så har jeg samlet et par billedserier som en lille reminder om at gråvejret også har lyspunkter.

Så blev det alligevel alt for mange billeder.

Written by Donald

Friday, December 27, 2019 at 0:43 GMT+0000

Posted in Skyer, Vejr

Tagged with

Marathon mareridt

Bambino gesu … mamma mia …
Andrei al verde se dovessi avvolgere i pacchetti di Natale

Godt at jeg ikke er pakke-ind-medhjælper hos boghandleren !!!

Written by Donald

Tuesday, December 24, 2019 at 13:42 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with

Københavnertur for Juleindkøb

Dette er kun halvdelen af alle billeder jeg tog. Det er som sagt mest for min egen skyld, for at huske mine ture og aktiviteter. Jeg skriver senere et tilbageblik på December og bagefter på hele året – og det er som sagt for min egen skyld.

En venlig dyre-aktivist dame fra Norditalien siger om mine ture at det ser trist ud og at jeg må være ensom – og det ville da også være morsomt at køre ned gennem Europa for at sige daw til en Italiener, med hvem jeg ikke rigtig kan tale fordi mit Italienske er et “Google translate” sprog. Ah, og dog, man kender jo en del af ordene fra andre europæiske sprog.

Sidste år var jeg ad denne rute med min søn for at finde genbrugsjulegaver i Mint – butikken med second-hand film og CD’er og endda “vinyl” osv.osv

I år var jeg alene. Turen markerer tydeligt at jeg er i bedring, indkøbsturene sidste år var en lidelse, nu var det kun almindelig ubehageligt, fordi jeg ærligt talt ikke bryder mig om trafik og mylder.

Sidste mandag sad vi og snakkede om at man burde taget toget til byen, men det glemte jeg og kørte afsted, og trods min bekymring klarede jeg fint alle problemer med ensretninger og myldretid i København/Frederiksberg.

Written by Donald

Thursday, December 19, 2019 at 23:59 GMT+0000

Posted in Foto

Tagged with ,

Tromba Marina

Tromba Marina kan også betyde skypumpe over havet – oprindelsen af navnet er dels at den har samme tone-område som en trompet, dels at den ligner en råber, som søfolk bruger til at forstærke lyden når man råber fra et skib til et andet. Man kan også argumentere, at den er lidt trompetformet, men det argument holder ikke i længden.

Instrumentet er to meter langt og derfor holder den spillende den så toppen hviler mod skulderen, og så spiller man kun rækken af harmoniske overtoner (flageoletter, kaldes de) som har samme natur som en trompet, grundtone, kvint og tertsen over næste grundtone. Og hvis man er skrap, endnu en kvint højere og en septim og igen grundtonen (som nu er nr.8)

Ja ja, jeg skal nok lave et nodebillede.

Tromba Marina, old picture

Jeg kunne ikke stå for det billede. Desværre er der ikke nogen kilde angivelse. Det er fra en video med instrumentet som en art solo-instrument, en lille baroque concerto hvor instrumentet giver en ny farve, en ny lyd til ensemblet

Hvad man ikke kan se på billedet er, at stolen, som på en violin og bas strygeinstrumenter står fast på dækket (oversiden) er helt anderledes konstrueret på Tromba Marina, den balancerer så den ene fod kan vibrere, slå imod dækket, hvorved der kommer en hvæsende, kradsende lyd, som her i exemplet fra YouTube faktisk lyder ganske sødt:

https://www.youtube.com/watch?v=LhS9u2f5hFE

Hør denne søde udgave af instrumentet. Andre versioner af instrumentet kan lyde anderledes hårdt og meget højt (søg på YouTube efter Tromba Marina). Flere metoder kan bruges til at få stolen til at balancere rigtigt, så den skramler mod dækket.

Instrumentet er kun lidt i familie med den psalmodikon, som AagePK just har anskaffet.

Written by Donald

Wednesday, December 18, 2019 at 22:33 GMT+0000

Posted in Music

Tagged with ,

I dag er det Ludvigs fødselsdag

Jeg fandt dette billede på Facebook og låner til privat, oplysende formål:

Manipulated Beethoven portrait

Gad vide om man krænker Beethovens copyright med de tænder her

Written by Donald

Tuesday, December 17, 2019 at 11:58 GMT+0000

Posted in Music

Tagged with

Læsning på skærm versus læsning i bog

Tænk just som jeg filosoferede over hvor hurtigt man læser, og nytten af det, kom der en diskussion om at Folkeskolen var “digitaliseret” alt for meget.

Et tilbageblik, hvornår begyndte det?

Da man købte F16 til Air Force var det en betingelse at man havde håndbøgerne, manualerne, på computere/skærme, så man kunne søge og dermed hurtigt finde rundt i tekst og billeder.

Hvornår blev flyet F16 skabt? Opslag viser at det begyndte tidligt, men ibrugtagning var i begyndelsen af 1980’erne. Dengang havde DR i Radiohuset på Rosenørns Allé også pludselig en stor stigning i antallet af LP’er, – 300,000 blev til 400,000 til 700,000 inden man fik CD’er; altså musik på “plade”, og man besluttede af en grund jeg overhovedet ikke forstår at købe det dyreste dyre maskineri fra IBM til at bogføre hhv. anskaffelser og udlån.

Man følte sig rigtig “in” når man kunne betjene det, søgning på både det ene og det andet.

Det må være den følelse, de har haft i US Air Force, vi skal kunne finde rundt i de tekniske finurligheder på F16 uden besvær, så vil der kunne spares millioner på fejltagelser.

Men (pointe) at læse for at finde en oplysning er ikke det samme som at læse for at få indsigt i kultur eller for at opleve et drama.

At læse en roman er noget ganske andet end at læse hvor hårdt skrue nummer 75 skal drejes.

Written by Donald

Monday, December 16, 2019 at 11:00 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

Snydt

Godt ord igen:

At snyde næsen, hvornår har du sidst hørt det udtryk?

I Radioens P1-Litteratur dvælede forfatter Lotte Kirkeby ved ordet vindfang. Et dejligt ord, syntes hun, og skrev en kort novelle eller et afsnit til en roman med det ord. Om det kom med i bogen eller ej vidste hun ikke endnu, det var det gode ved at skrive, man kunne forme og lave om efter behov.

Hvor jeg hørte de udtryk første gang? Det må have været ved at læse børnebøger. Jeg synes ellers ikke at jeg læste så meget, men tiden var jo en anden, og om eftermiddagen om vinteren, når det var mørkt og der var længe til aftensmaden, på det tidspunkt må der være gledet nogle børnebøger ned. Jeg er ikke sikker på at jeg læste hurtigt, men jeg tror at jeg læste mellemhurtigt. Ved faglitteratur som man ikke forstår læser man langsomt. Jeg husker engang i gymnasiet at jeg endte med 40 sider i timen om blytavlen i en grav i Ringsted Domkirke, og jeg var bange for at det var langsomt, fordi vores historielærers kone læste 120 sider i timen eller mere … men det var kriminalromaner, og han sagde med et smil at bagefter kunne hun ikke huske noget af den.

Written by Donald

Saturday, December 14, 2019 at 15:16 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

Anbragte børn før og nu, især før

(Jeg kunne ikke finde en bedre overskrift, men … den er lidt misvisende, indrømmer jeg gerne. Det anbragte barn er datteren af den halshuggede Engelske dronning Anne Boleyn, som Henry d.VIII åbenbart holdt meget af trods at han fik hende henrettet. Datteren: Elizabeth d.I af England, (som man dengang ikke vidste var den første af mindst to … som mirakuløst skabte fred i England i mindst 44 år … )) )) )) )) …

Søndag aften viste DR en film af Peter Morgan The Other Boleyn Girl, baseret på Philippa Gregory’s roman af samme navn, instrueret af Justin Chadwick. Jeg kendte hverken forfatteren, manuskriptforfatteren eller instruktøren, og forventede ikke meget, men var bare lidt nysgerrig fordi alt andet på DR var mindre interessant.

I filmen bliver Mary spillet af Scarlett Johansson, og det viser (måske) at producenterne (som finansierer) har troet solidt på at det kunne blive en bestseller-film.

Hvem var Mary Boleyn? Jeg synes de to billeder viser en smuk, elskelig kvinde, måske med et barnesind (det ene billede er af den unge Mary).

I en artikel på et website ved navn theanneboleynfiles (The Anne Boleyn Files) får vi præsenteret myten og facts. Myten er (som i filmen) en kvinde, der vælger kærlighed frem for status, og som tager sig af den lille moderløse pige, den senere dronning Elizabeth.

Men myten er ikke helt ved siden af – vi ved at Mary giftede sig for anden gang med en mand, som hun holdt af, og forlod hoffet for at bo på landet med manden.

Men facts er, at vi ikke ved noget om Elizabeths barndom efter at moderen bliver myrdet af manden, kongen, Henry d.8.

Og dog, forfatter, researcher, og historiker Claire Ridgway har samlet ret meget om Mary, dronningens søster, “den anden Boleyn pige”. At hun også var hofdame og kongens elskerinde i sin ungdom lader vi stå et øjeblik … men man har jo lov at blive klogere.

Vi ved også at det var Henry d.8.nde som sørgede for Elizabeth, men det kan jo være at han alligevel havde Mary i tankerne, som et menneske, der havde været ærlig overfor ham.

Hvem det er, som beskyttede og sørgede for pigen Elizabeth er lidt uklart (læs evt. kronologien på websitet og suppler med Wikipedia) men åbenbart ved vi at der var en hofdame, som passede barnet og først én, siden flere lærere, som holdt meget af det lille pigebarn, der havde gode evner, citat fra Wikipedia (Champernowne var Elizabeth’s anden guvernante):

Champernowne taught Elizabeth four languages: French, Flemish, Italian and Spanish.[14] By the time William Grindal became her tutor in 1544, Elizabeth could write English, Latin, and Italian.

Nu skal man ikke blive blæst bagover af at barn, som kan sige “I can hop, I can run” på udenlandsk, men se hvad der senere siges om Elizabeth’s sprogkundskaber:

At the end of her life, Elizabeth was also believed to speak Welsh, Cornish, Scottish and Irish in addition to the languages mentioned above. The Venetian ambassador stated in 1603 that she “possessed [these] languages so thoroughly that each appeared to be her native tongue”

Den lille moderløse pige, 2 år og 8 måneder da moderen bliver dræbt af manden, må have haft frygtelige traumer hvordan man end vender og drejer det. Vi møder ofte folk, der siger “Det kan børn ikke huske”; men det kan de jo, det er kun når bølgerne går højt og man er nødt til at være i nutiden at man skubber traumerne lidt til side.

Dette indlæg er langt nok nu … for langt.

Men budskabet er altså at man ikke skal dømme børn ude selv om de kommer fra en dysfunktionel familie. Jeg sender Gry Rambusch en venlig tanke en gang imellem.

Written by Donald

Tuesday, December 10, 2019 at 5:56 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with

Uforskammethed eller ivrighed?

Jeg viste på en Facebook (FB) gruppe om klaverpædagogik et scan af en samling klaverøvelser, som jeg fandt i min mors papirer og bøger; for tydelighedens skyld forstørrede jeg den allerførste del, fordi tallene nedenunder er vigtige for en diskussion om hvordan man lærer sig at ramme tangenterne.

Tallene angiver hvilken finger der skal bruges på hver node, med 5 alternativer. Min første tanke var: Det er sindssygt og jeg ville gerne høre andre klaverspilleres reaktion på det. Blyantsstregerne på siden antyder, at min mors lærer faktisk har gennemgået øvelserne, men da der kun er noter på første side tyder alt på at arbejdet er stoppet af en eller anden grund.

(Fingerombytningen angives kun for spil på hvide tangenter – de efterfølgende skift tone efter tone opad har et andet formål, nemlig at vænne fingrene til at spille på sorte og hvide tangenter uden hæmninger.)

De første kommentarer indfriede mine forventninger, disse fingerkombinationer var da totalt vanvid! og der kom advarsler: Man ødelægger fingrene! Man får seneskedehindebetændelse! Det er omsonst, man kan ikke bruge det til noget osv.

excerpt first bar Pischna finger-exercises

Udsnit som viser de mange vanvittige måder at bruge fingrene (fingersætninger)

Men så kom en reaktion fra en ung mand, som har indspillet Liszt’s klaverkoncert (nr.1, es-dur) forrygende flot, og han skrev at han faktisk havde haft glæde af den slags øvelser, og det supplerede han med en lille videooptagelse, hvor han let og ubesværet spillede den lille nodegruppe med alle de underlige fingerkombinationer! Andrey Stukalov var navnet.

Der kom sure svar, negative kommentarer – det var absolut ikke godt at øve sådan noget – men jeg tænkte ikke nærmere over det, indtil jeg i en privat mail-udvexling med forfatteren til bogen “The Art of Piano Fingering” hørte at han (forfatteren) syntes at kommentarerne var uforskammede.

Så dæmrede det for mig: måske er jeg for tykhudet, ufølsom, villig til at acceptere sure kommentarer og angreb fordi det har været min måde at overleve (på).

Pischna Exercises, bar 2

Op en tangent! så er øvelsen en anden, nemlig at få fingrene til at føle sig hjemme på de sorte tangenter

Pischna first page scan

Hele side 1 – for mellemstadium begyndere

Written by Donald

Monday, December 9, 2019 at 10:20 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Ord

Tagged with , , ,