Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Byen løber fra mig

Et højhus i Ryesgade kvarteret på Nørrebro ses fra gaderne ved det gamle Kbh Kommunehospital – hvor længe har det taget at bygge det?

Billedet har ventet på at blive postet – det er fra 17. September, hvor jeg tog til et apotek for at få refunderet nogle penge på medicinkøb; IT-systemet på apoteket kunne ikke få forbindelse til Sundhedsstyrelsen, og apotekeren rådede mig til at ordne andre ærinder og komme tilbage efter et par timer, så kunne sagen ordnes på et par minutter. Jeg kørte til Sølvgadekvarteret og parkerede og gik til Statens Museum for Kunst og kom forbi en gade som jeg kendte fra dengang jeg underviste på Københavns Ungdomsskole (Ole Suhrsgade) – og for enden af den kunne jeg se en bygning, som jeg aldrig før havde set: Et højhus i Ryesgade-kvarteret. Det chokerede mig.

Jeg ved godt hvorfor det føles sådan – når man har oplevet mange årtier og er i den korte ende af livet, så går tiden hurtigere, siger man. Man kunne også sige, at man er langsommere og at man har flere erindringer at sammenligne med.

Allerede de klassiske grækere, Athenienserne, havde teorier om hvorfor ældre mennesker oplever tingene anderledes (todo: Finder det opslag, hvor Wikipedia fortæller om hvorfor ældre mennesker bliver … dummere?)

Når jeg ser stedet i Helsinge, hvor supermarkedet “Favør” lå, senere “Super Best”, tænker jeg på hvor gode grøntsager de havde, ikke billige, og mælk og smør var i den fjerne ende, de havde faktisk også en god slagterafdeling og trods at det ikke var så stor en butik som Kvickly, nu Coop, så var det en fremragende butik. Min bekendt fra Købmandsbutikken i Vejby arbejdede i de sidste måneder for “Super Best” og det var en fornøjelse at hilse – nu er butikken væk, han er ikke til at finde, men der er en ny Lidl, Aldi, og nu en Ny Netto hvor før Irma havde til huse. Hvis man var født i går, ville man ikke tænke nærmere over det.

Butikkerne i barndommens gade virkede som stabile, evige fænomener.

Written by Donald

Friday, November 8, 2019 at 23:59 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with ,

6 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Ting og tang endre seg. Og vi blir alltid forbauset.
    Klem på deg ❤

    Annemor Schønhaug

    Tuesday, November 12, 2019 at 14:55 GMT+0000

    • Det er godt at lade sig forbause! Jammmen dog 🙂 det er bare som om der er noget andet i mig, som bliver forskrækket, bange. Mærkeligt at det er sådan, men … jo, bange.

      Donald

      Tuesday, November 12, 2019 at 15:15 GMT+0000

  2. Ja, det er mærkeligt at se, hvordan butikker kommer og forsvinder igen. Jeg er nu glad for den meget store Kvickly, I har fået i Helsinge.

    Madame

    Tuesday, November 12, 2019 at 19:23 GMT+0000

    • Det er simpelthen en fantastisk stor Kvickly, et godt sted at handle med mange gode ting. Den har ligget der i al den tid jeg har boet her, – men er selvfølgelig kommet til i nyere tid, måske engang i begyndelsen af 80’erne.

      Donald

      Thursday, November 14, 2019 at 23:31 GMT+0000

  3. Der bør vedtages en lov, der forbyder at bygge et nyt hus højere end det hus, man vil erstatte.
    I nye kvarterer, som f.eks ude på Amager, på bar mark, er man mere frit stillet
    På den måde undgår man at ødelægge et kvarters præg. Den indre by, indenfor voldene, brokvartererne, bygninger foran Tivoli: i disse år sker der jo voldtægt af charmerende gader med udpræget ensemble-værdi, uden at der tilføres noget positivt. Som da man byggede operaen, en efter min mening flot bygning, der dog i denne sammenhæng, overfor Amalienborg og Marmorkirken blev en øjebæ. Hos mig hedder den DarkWaders.
    For nylig stod jeg på Frederiksberg Bakke, ved Slottet, og kiggede ind over “byen med de mange tårne”, som H C Andersen jo også gjorde. Nu er mange tårne skjult bag højhuse. Gad vide, hvor længe der vil gå, før man sætter lysreklamer op i toppen, eller “kunst” som på Aarhus Kunstmuseum, til irritation for naboerne.
    Desuden har høje bygninger en kedelig tendens til at bremse vinde i et højere lag, hvorved der opstår hvirvelvinde helt ned til bygningens fod, og langt ud til siden. Prøv selv at stå mellen Hovedbanen og SAS-hotellet: selv på ellers vindstille dage på Vesterbro hvirvler der støv og plastikposer rundt der.
    Sproglæreren bemærker, at du bruger det spanske ord: todo, alle, i parentesen:( todo: Finder det opslag…)
    Eller mente du: to-do, som i to-do-list? Englænderne benytter sig af bindestreg der, hvor vi danskere bare sætter ord sammen. Bare spørg Ellen.
    Bortset fra det: gamle mennesker bliver ikke dummere. Kan være, de “ikke følger med tiden”; men det bliver man da ved den søde grød da ikke dummere af, snarere tvært imod! 🙂

    AagePK

    Thursday, November 14, 2019 at 11:10 GMT+0000

    • Det var meningen at jeg skulle følge op på det spørgsmål (to-do, skal gøres) men jeg har ikke kunnet finde det opslag i Wikipedia, hvor det blev beskrevet at Grækerne havde en idé om at mennesket med alderen havde flere ting at huske og – svarende til Freud og andre – flere “traumer”, som kan gribe forstyrrende ind i iagttagelsesevnen. Åh jeg tør ikke spørge Ellen. Hun er imod at man skriver “manden havde lamme-lår med hjem fra slagteren.”

      Åhja.

      Jeg husker også Frederiksberg Slot og bakken og udsigten. Det var ofte en omvej værd på hjemturen fra skole, og jeg har tænkt mig at tage derhen igen.

      Jeg ved ikke hvad man skal stille op med/mod ødelæggelse af kendte bymiljøer. Det udtryk, som du bruger om at der kan være en helhed, det er nøgleordet: Nogle gader i Indre København havde udpræget “ensembleværdi” men blev ødelagt ved nybyggeri i 1960’erne: Pilestræde, Møntergade, og noget nede ved “minefeltet” hvor der i gamle dage var mange beværtninger, lige overfor Christiansborg.

      Men jeg husker at Violinbygger Anders Thomsen, som havde en lille forretning i Møntergade, hvor hele den ene side blev til “Gutenberghus”, blev plaget af sin husvært, fordi husværten jo gerne ville bygge om. Af en eller anden grund fik Anders Thomsen lov at blive. Han er omtalt i en bog om Danske Guitarbyggere (af Kenneth Brøgger), pænt omtalt, men han fik aldrig bygget den strygekvartet, han drømte om. Han havde ellers træ og rammer, men gribebrætter af ibenholt mv.koster kassen. Åh jeg skulle have købt mere hos ham. Han var så rar. Så da han fortalte at nu blev han rig, for han fik folkepension, så blev jeg ked af det og spurgte, om han da ikke skulle bygge en strygekvartet. “Du har vist heller ikke fået skrevet de kompositioner, du gerne ville” svarede han.

      Donald

      Thursday, November 14, 2019 at 23:46 GMT+0000


Comments are closed.