Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for November 8th, 2019

Byen løber fra mig

Et højhus i Ryesgade kvarteret på Nørrebro ses fra gaderne ved det gamle Kbh Kommunehospital – hvor længe har det taget at bygge det?

Billedet har ventet på at blive postet – det er fra 17. September, hvor jeg tog til et apotek for at få refunderet nogle penge på medicinkøb; IT-systemet på apoteket kunne ikke få forbindelse til Sundhedsstyrelsen, og apotekeren rådede mig til at ordne andre ærinder og komme tilbage efter et par timer, så kunne sagen ordnes på et par minutter. Jeg kørte til Sølvgadekvarteret og parkerede og gik til Statens Museum for Kunst og kom forbi en gade som jeg kendte fra dengang jeg underviste på Københavns Ungdomsskole (Ole Suhrsgade) – og for enden af den kunne jeg se en bygning, som jeg aldrig før havde set: Et højhus i Ryesgade-kvarteret. Det chokerede mig.

Jeg ved godt hvorfor det føles sådan – når man har oplevet mange årtier og er i den korte ende af livet, så går tiden hurtigere, siger man. Man kunne også sige, at man er langsommere og at man har flere erindringer at sammenligne med.

Allerede de klassiske grækere, Athenienserne, havde teorier om hvorfor ældre mennesker oplever tingene anderledes (todo: Finder det opslag, hvor Wikipedia fortæller om hvorfor ældre mennesker bliver … dummere?)

Når jeg ser stedet i Helsinge, hvor supermarkedet “Favør” lå, senere “Super Best”, tænker jeg på hvor gode grøntsager de havde, ikke billige, og mælk og smør var i den fjerne ende, de havde faktisk også en god slagterafdeling og trods at det ikke var så stor en butik som Kvickly, nu Coop, så var det en fremragende butik. Min bekendt fra Købmandsbutikken i Vejby arbejdede i de sidste måneder for “Super Best” og det var en fornøjelse at hilse – nu er butikken væk, han er ikke til at finde, men der er en ny Lidl, Aldi, og nu en Ny Netto hvor før Irma havde til huse. Hvis man var født i går, ville man ikke tænke nærmere over det.

Butikkerne i barndommens gade virkede som stabile, evige fænomener.

Written by Donald

Friday, November 8, 2019 at 23:59 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with ,