Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

GPS Damen blev fornærmet … tror jeg

Recenter position

Recenter position

“You seem to be lost” sagde GPS damen da jeg gik fra Helsinge Gadekærs Parkeringsplads hen mod gågaden. Jeg havde afbrudt turen hjem og for at vaske bil og købe ind. Indtil dette tidspunkt havde hun den mest engleagtige tålmodighed.

Da jeg drejede af til tankstationen sagde hun bare venligt “drej til venstre næste gang”

Men jeg skulle faktisk ikke til venstre, jeg kørte videre til Helsinge Parkeringspladsen. Og så skete det. Hun resignerede: “You seem to be lost”, du er faret vild.

Rent praktisk må det hænge sammen med at parkering kræver at man kører lidt den ene vej og lidt den anden for at komme til striber af parkeringsbåse. Og når man så pludselig GÅR langsomt den samme vej tilbage! Det kunne hun ikke klare.

Jeg havde mobilen m.GPS i lommen da jeg gik ind i butikken – og pludselig kom der en stemme: “Drej til venstre ad Gadekærsvej” … jeg havde sådan lyst til at spørge expedienten “Hører du stemmer? … Det gør jeg også!”

Måske var det derfor hun havde opgivet mig i dag: “Drej til venstre og fortsæt, så er du hjemme!” Ellers plejer hun at sige “Kør ned ad Svejåsen – 400 meter fremme drej til venstre — tag den vejen til højre — nu har du nået målet!”

Steder med mange stikveje kan være vanskelige at orientere sig ved, og det kan GPS-damen heller ikke finde ud af – men jeg er vildt imponeret over at damen også kan hjælpe med kørebaner, //vælg den højre af venstresvingskørebanerne// eller noget i den retning kunne hun sige, da vi var i Braunschweig.

Jeg ville ikke tage billeder mens jeg kørte (bemærk speedometeret)

Jeg ville ikke tage billeder mens jeg kørte (bemærk speedometeret)
som supplement til GPS-damen, men jeg ville have en erindring om denne min første tur med GPS

Written by Donald

Thursday, October 31, 2019 at 22:35 GMT+0000

6 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. GPS er kjekt å ha, men kan lure deg noe gevaldig

    Annemor Schønhaug

    Tuesday, November 5, 2019 at 6:54 GMT+0000

    • Haha — ja, hun kan! Men det værste er at jeg ikke kan lade være med at tænke: “Gør jeg hende vred nu fordi jeg drejer den anden vej?”

      “Hvornår skælder hun ud?”

      Og i går gik jeg en lille tur for at besøge en bekendts sommerhus og hun sagde lidt for tidligt: “drej til højre” og jeg sagde “Ja ja, det skal jeg nok!”

      Altså! Møder jeg hende en dag? Hun står på et gadehjørne og siger “Hvor mange gange har jeg ikke sagt, at du skulle dreje til højre!”

      Men jeg er jo ventreorienteret.

      Klem på dig! 🙂 ❤

      Donald

      Tuesday, November 5, 2019 at 9:19 GMT+0000

  2. Jeg nyder tit min ensomhed, der gør mig ej kat fortræd.
    Digtet af en meget klog mand. Så klog, så man tit og ofte henviser til ham: Kloge Aage.
    Nu har du så givet mig ét argument yderligere for ikke at anskaffe mig en smart-phone. Tænk at skulle lytte til en kvinde, der fortæller, hvorhen man(d) skal gå, og hvorledes! Bare tanken, uha!
    Min kone har én, det må være rigeligt; men hun er pt i Kvistgård, så jeg har fred lidt endnu. Gad vide, om den er med gps, den hedder nemlig Hua-wai, er det ikke det, jyderne siger, nå de spørger om vej? 🙂

    AagePK

    Tuesday, November 5, 2019 at 11:52 GMT+0000

    • Ja jeg vil jo heller ikke presse nogen til at anskaffe lommecomputer eller mobil-telefon. Jeg synes det er en forfærdelig skabning! Somme tider underholdende.

      Det er rigeligt at konen har én – hvis I kører sammen gennem en øde skov og motoren sætter ud, så kan man ringe efter assistance og dertil behøves kun én telefon !!! 🙂

      Ja hwa wai siger Jyderne! Herligt fremad-forurettet …

      Donald

      Tuesday, November 5, 2019 at 17:43 GMT+0000

  3. Hahaha – den med at være lost har jeg endnu til gode 😀
    Nu har vi så godt nok sat vores på lydløs – det kunne eventuelt være en del af forklaringen 😉
    Ingen af os kan holde gps-snak ud; for os begge er det nok at kunne se skærmen.

    Ellen

    Tuesday, November 5, 2019 at 15:38 GMT+0000

    • Mobilholdere findes, men jeg har endnu ikke sådan en, så den lå i inderlommen. Stemmen var ikke ubehagelig, men venlig – jeg morede mig faktisk mest over min egen reaktion! 🙂

      Donald

      Tuesday, November 5, 2019 at 17:40 GMT+0000


Comments are closed.