Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Hvad sprog får du på Google-søgning?

Google, Websteder og Sprog
Hvad sprog får du, når du “går ind på Google”?

Undskyld at jeg sætter anførselstegn om sådanne metaforer for arbejde med IT-maskineri, jeg kan ikke helt forklare, hvorfor det er mig så meget imod at sige “klik på X” eller “gå til den-og-den-webside” – jeg arbejder på at finde en forklaring på min modvilie. Én af grundene er de mange misforståelser jeg har set. Fx. at Dansk Sprognævn staver Internet med lille fordi de ikke anerkender, at det er et egennavn. Der er andre netværk. Inter-net betyder en teknik til at forbinde flere (lokal-)netværk via fjern-linier, medens “Internettet” er et egennavn på linie med “Det Kongelige Teater”.

Man kan også sige at “Internettet” er en instans, realisering, af en type kaldet “internet”. Der kan laves mange net af typen internet. Måske burde man erstatte egennavnet “Internettet” med navnet Darpa-nettet.

Vi kender alle denneher “Har du internet på din computer?” eller “Jeg købte den med internet”. Hvad skal man stille op mod sådanne misforståelser? Jeg orker ikke at skrive en sød besked til Sprognævnet. Egentlig orker jeg heller ikke at skrive dette indlæg, men jeg syntes det var vigtigt at gøre opmærksom på de alternative søgemuligheder, som giver adgang til langt mere informationsrige websider.

Når jeg skal søge efter medicinske oplysninger eller vil vide mere om fx. Intel-CPU’er, så er det lettere at søge på English. Men eftersom min IP-adresse er i DK vil Google strax omstille mig til google.dk.

Man kan, skriver Google selv, rette i sin profil eller i opsætning og meddele, at man ønsker English, men det er ikke engang nok – man får stadig Google.dk og faktisk en række andre resultater, end hvis man finder en smutvej (google.co.uk fx.) og søger på English.

Det samme gælder for Deutsch. Hvis man vil have gode resultater om emner, som vedrører Deutschland kan det betale sig at bruge en anden Google-adresse, baseret på google.de.

Written by Donald

Tuesday, September 10, 2019 at 9:13 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

6 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Og hvem skriver (ikke) korrekt dansk? Jeg bliver nemlig til gengæld lettere irriteret, når ‘nogen’ stædigt fastholder sin egen forkerte stavning og nægter at konvertere til dansk retstavning mht. ord, der har været stavet anderledes i årtier – eller altid. ‘Vilje’ har ikke i danske ordbøgers tid været stavet ‘vilie’, og ‘straks’ har ikke været stavet ‘strax’ siden 1918. Stavning er ikke et spørgsmål om personlige præferencer.
    Sorry … men den skulle altså lige ud, Donald 🙂
    Til sagen.
    Internettet er ikke et egennavn, men et navneord: “Et internet er betegnelsen for et netværk af computernetværk, som er koblet sammen”. Når jeg vil google på fx engelsk, er det gerne nok med bare et enkelt engelsk ord i søgefeltet, så kommer der stort set kun engelsksprogede hit frem. Eksempel: Hvis jeg skriver how to fly fish, får jeg næsten 1,9 millioner hit med engelsk tekst. Det kan godt være, det ikke er den officielle metode, men den virker 😉

    Ellen

    Tuesday, September 10, 2019 at 10:39 GMT+0000

    • Det er helt i orden at lukke protester ud. Jeg har ikke checket historien, men familie på dansk, familje på norsk, vilje, vilie, lilje, lilie mv. er udtryk for en forvirring med hensyn til bogstavernes lyde. Det er sørgeligt, at man forvansker den oprindelige idé med ortografi.

      Den ultimative løsning er at opfinde et nyt alfabet, som Armeniere og Georgiere gjorde engang for 1500 år siden. Hvis man ikke kan more sig over lidt forskelligartede præferencer, så har man vist tunnelsyn. Den skulle lige ud, Ellen.

      Det er skam meget morsomt at læse H.C.Andersen og andre fra 1800-tallet i den originale stavning. Måske skulle jeg finde nogle exempler en dag.

      Jo mere man fjerner dansk stavning fra andre landes stavning, desto vanskeligere bliver det for nye generationer at forstå andre sprog. Vi tror vi er så gode …

      Når man skriver “Internettet”, er det det specifikke internet, som blev skabt af DARPA og solgt til AT&T og andre tele-selskaber.

      Du vil vel ikke skrive det kongelige teater med lille?

      Donald

      Tuesday, September 10, 2019 at 10:54 GMT+0000

      • Jamen jeg er også – i visse tilfælde – meget snæversynet 😉
        Og igen jamen: Vi udtaler det jo netop ikke vi-li-e, men vil-je, så jeg forstår nok ikke helt argumentationen. Jeg vil dog i denne sammenhæng medgive, at det er underligt, at det så ikke staves familje … men det med stavning kunne vi vist få en meget lang snak ud af.
        Nej, jeg ville ikke skrive Det Kongelige Teater med små begyndelsesbogstaver, men det er gået med Internettet som med Google og med Photoshop: Et brand er blevet til en betegnelse eller et verbum og staves derfor ikke med stort, når det er sket, som her med intetnettet, samt med (at) google og (at) photoshoppe. Den slags er der efterhånden en del eksempler på.

        Ellen

        Tuesday, September 10, 2019 at 14:37 GMT+0000

        • Det skulle jeg have forklaret bedre. “J” er godt i “John”, “Ninja”, “jackpot”, “Jet” osv.

          Nu vil du nok indvende, at det er undtagelser og afsmitning fra engelsk, men det er ikke desto mindre sådan, at vi har stavet mange ord med ‘i’ og ikke ‘j’.

          Fra ODS:

          I. Linie, en. [ˈli·niə ell. (alm.) ˈli(·)njə] (ofte skrevet Linje (se ndf.), vist ikke før sidste halvdel af 19. aarh. – nu ikke i rigsspr.: Line. Sylvius.Geom.22.49. Linne. Moth. L177. Sort.Poet.28. jf. Esp.207. Thorsen.63. Feilb.). flt. -r. (ænyd. linie, linne, sv. linja (fsv. linia, skriftlinie, hjulege), no. linje; fra ty. linie (oht. linia), der er laant fra lat. linea, lintraad, snor, linie, afl. af lat. linum, hør (se I. Lin, jf. I. Line); fra oldfr. line stammer eng. line, holl. lijn, oldn. lína (skriftlinie); jf. Lineal, Lineament).

          Men alfabetet inviterer som sagt til mange problemer. Vi kunne sagtens bruge flere bogstaver for at specificere de forskellige lyde, men det smukke ved det latinske alfabet er jo netop at man har de grundlæggende lyde og så må folk selv finde ud af at rette på deres udtale, så andre (udlændinge og andre dialekter) kan forstå hvad der bliver sagt.

          Donald

          Tuesday, September 10, 2019 at 19:17 GMT+0000

          • Netop: HAR stavet. Vi gør det ikke mere 😉 – der er jo ingen, der i dag ville kunne tyde skriftsproget på Chr. d. fjerdes tid …
            ODS afspejler stavemåder fra 1700 til 1950 og er dermed ikke nutidig. Det er spoget.dk derimod, og der vil du finde følgende: linje substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk)
            -n, -r, -rne … [ˈlinjə] nu uofficiel, men meget almindelig stavemåde: linie.

            Kender du www.http://rohist.dsn.dk/ ? Den er rigtig god som stavehistorisk opslagsværk. Hvis man slår linje op, ser man, at det stavedes linje i 1872 (hvor den første danske retskrivningsordbog udkom). Linie har kun stået alene fra 1918 til 1955, hvor der blev valgfrihed mellem linie og linje. Fra 2001 er eneste officielle stavemåde ‘linje’.

            Ellen

            Wednesday, September 11, 2019 at 7:55 GMT+0000

            • Nutidige stavemåder er sådan nogenlunde OK – men heller ikke bedre.

              Vi to er gamle nok til at have oplevet, at Sprognævnet har ændret retningslinier … linjer på væsentlige områder. Som børn skulle vi skrive “Det kongelige Teater” – så fandt man ud af at ordet “kongelig” var det væsentlige og at det var hamrende ulogisk at skrive Stort-lille-Stort, så det blev til Stor-Stort-Stort.

              Iøvrigt læste man gamle danske stavemåder i min skole /gymnasium, men det kan jo godt have været undtagelsen.

              ‘i’ som i familie må gerne være lidt længere end det ‘j’ vi har i “jæger”, “jul” og den slags. Iøvrigt er det sjovere at stave sidstnævnte yule.

              Mange af danske sprogregler er lavet for at hjælpe svagtlæsende danskere, så vi kan få et fælles sprog, som alle kan forstå, og dialekter kan blive en lille, forståelig variation.

              I stedet for at tro at sproget ændrer sig kan vi vælge at sige at vi ændrer sproget – så lægger vi ansvaret på alles skuldre og kan dermed bevare et forståeligt sprog.

              Jo mere jeg hører dine argumenter jo mere synes jeg det er berettiget at pille lidt ved stave-autoriteterne, så det bliver forståeligheden, der kommer i centrum.

              Når man har arbejdet ud fra kravet om at stavning skal være “korrekt”, kan det være meget svært at tænke ud af boksen. Boxen.

              Donald

              Thursday, September 12, 2019 at 8:54 GMT+0000


Comments are closed.