Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Ombygning af banelegeme

with 14 comments

De seneste år er det største baneanlæg en strækning fra ca. Tåstrup til Ringsted via Køge, en hurtigbane, som skal kunne tåle højhastighedstog.

Lokalbanen her ville gerne kunne køre lidt hurtigere, tror jeg – i det mindste er der foretaget en del omlægninger gennem de sidste 20 år, som peger i den retning: Sløjfning af jernbaneoverskæringer og overgange, fodgængerhegn ved stationerne, reparation af sporene og justering af både ballast (grus/skærver) og skinneafstand samt bortpumpning af vand ved de dårligst byggede strækninger (man burde selvfølgelig dræne i stedet!)

Mærkeligt nok ikke bygning af broer eller viadukter de steder, hvor det virkelig ville hjælpe.

Firmaet, som har vundet licitationen, kalder sig STRUKTON og ser ud som om de har erfaring fra større byggerier.

Hvis de før har investeret i at kunne klare Ringsted-banen, hvordan mon så deres økonomi er nu da Ringsted-anlægget er afsluttet?

Natbillede af reparationstog

Lokalbanen har hyret et specialfirma til at pille skinner og sveller op og lægge nyt – til dette formål har man så specialbyggede vogne og kraner, som af en eller anden grund passerede her udenfor adskillige gange i løbet af torsdagen og derefter parkeredes for en dagstid – og natten med, med lys på

reparationstog lørdag morgen

Lørdag morgen holdt toget der stadig, og jeg går derfor ud fra at der stadig var skinner – om eftermiddagen var skinnerne væk, og selv om jeg bor som nabo til banelegemet havde jeg ikke hørt noget særligt larmende

Måske skal man være glad for, at den (halv-)offentlige transport holdes vedlige, men jeg må da indrømme at min fornemmelse er at en del af arbejdet er forkert valgt – hvis man i stedet drænede de steder, hvor banelinien er ført gennem moser og sump, så ville man få mere for pengene.

Nåmen det gør man faktisk også, citat fra Strukton.dk

Udførsel af afvandingsarbejder, hvor der etableres nye sporkasser, herunder strømpeforing af en underføring.

Ordet sporkasser kan ikke findes i den danske ordbog, men man kan finde det på andre entreprenør-websider og deraf udlede, at det betyder det samme som banelegeme. Aarsleffrail har en PDF der forklarer, hvordan en (ny, stabil) sporkasse ser ud.

Lokalbanen er en “privatbane” (den drives ikke af DSB) men der er meget offentlig støtte til denne banes drift, ellers ville det slet ikke kunne løbe rundt – der kører tog hver halve time på hverdage, og kun kl.7:30 toget er så fuldt, at man sætter dobbelt-togsæt ind.

Strukton har det sidst leverede af de gamle MY-lokomotiver, Litra 1159 (jf. Wikipedia)

Advertisements

Written by Donald

Sunday, September 8, 2019 at 11:56 GMT+0000

Posted in Byggeri, Ord

Tagged with

14 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Jeg har hørt om både vejkasser og sporkasser: det er nok ingeniørsprog, som endnu ikke har nået sprognævnets ører. Men det er jo nok en kortere måde at beskrive en vejs opbygning på end at skulle fortælle hele historien om MacAdam og makkadamiserede veje, som vi lærte om i skolen. Som var en videreudvikling af de romerske veje.
    Hvis du først begynder med at dræne et område, der ikke er skarpt afgrænset, vil du snart få et meget stort hul, som det vil koste meget at få fyldt op: når vandet fjernes fra en mose, vil luftens ilt gå i forbindelse med de organiske aflejringer, og disse vil forsvinde i form af CO2. Derfor gør man i dag lige som vikingerne gjorde i Ravning Enge: man piloterer ved at banke (beton-) pæle ned i undergrunden, eller lægger en dæmning hen over mosen, og bygger dermed en sporkasse. Det gjorde man også i Slesvig i 1960’erne, da man førte en motorvej hen over mosen lige syd for Gottorp Slot: her sprængte man huller i moselaget og skyndte sig med at sætte nogle kasser op, så man kunne støbe en lang række piller, som så senere blev forbundet. Det har holdt lige siden, og mosen fik lov at overleve som mose.

    AagePK

    Monday, September 9, 2019 at 6:00 GMT+0000

    • Jeg har hørt om en vejkrone (men jeg var flere timer om at komme i tanke om hvornår og hvem, der havde brugt det ord.

      En vejkrone er den dæmning, som vejen er anlagt på.

      Søborg sø (syd for Gilleleje) er et eksempel på at en drænet mose eller søbund er så fuld af organiske stoffer, at jorden forsvinder når søen tørlægges (søbunden falder længere ned, der bliver dybere og dybere). Man er i færd med at gen-anlægge Søborg Sø. Søborg Ruin har formentlig nydt godt af at være svært tilgængelig.

      Men ingen marker heromkring ville give godt udbytte, hvis der ikke var drænet – overskudsvand kan bortledes, så rødderne ikke rådner. Når man så bortleder vandet i en grøft (eller et lille vandløb, bæk eller en lille å) så vil der jo ofte være sumpet omkring, indtil man en dag vælge at grave den dybere eller måske lægger vandløbet i rør. Det ser herrens ud, men det er godt for udbyttet.

      Men når man så lægger spor over sådan et område, så skal “kassen” eller kronen være større og sikrere. Det spor, som vi har “arvet” fra 1900-tallets begyndelse, var gennem Gribskov et “grydespor”, således benævnt fordi skinnerne blev lagt på noget, der lignede omvendte gryder. Her ved Vejby har man vel haft almindelige træsveller, som endnu kunne ses for nogle år siden på sidesporet ved stationen, og et banelegeme, som kunne klare tog på nogle tons, gad vide om det har været 5 eller 10 ton. Små tog.

      De nuværende tog vejer 40-50 ton (og bruger en forfærdelig masse dieselolie, som lugter) og må ikke køre hurtigt flere steder, fordi sporene kan give sig.

      Jeg kender et andet byggeri-exempel, som er bygget på mosegrund, nej faktisk kender jeg to. Det første var gymnasiet i Ballerup, som dengang i 1967 lå lidt for sig selv på en stor grøn grund, og var bygget på 3 store runde “både” eller cement-tømmerflåder, som altså lå under bygningens fundament.

      Donald

      Monday, September 9, 2019 at 20:48 GMT+0000

      • Det andet var et hus her i udstykningen, som lå hvor vandløbet fra vores mose må være løbet under. Der blev først gravet ud, piloteret, bygget kælder og så lavede man et hus ovenpå. Det er et meget smukt hus og det ligger faktisk godt og stille, sådan en grund ville i Gentofte koste millioner (her koster de kun en halv).

        Donald

        Monday, September 9, 2019 at 21:36 GMT+0000

        • Det meste af København er bygget på på det, som arkæologerne kalder gytje: organisk materiale blandet med sandaflejring. Det er dels aflejringer fra havet, det al det lort, møg og andet affald, man smed ud af vinduerne i middelalderen, inden man fik organiseret kørsel af latrin osv til hollændernes marker på Amager. Nå-ja: og så de huse, der jævnthen futtede af; herefter blev tomten jævnet, og man byggede nyt oven på. Derfor har man jo også piloteret, inden man byggede Nystaden, hvortil hører Marmorkirken og Amalienborg. Et af palæerne fik nye egepæle for nogle år siden.
          Hvordan søren de så har fået dem ned i jorden under en færdig bygning!?!

          AagePK

          Tuesday, September 10, 2019 at 6:43 GMT+0000

          • Ja hvordan i alverden gør man sådan noget? Jeg har fået en fornemmelse af det.

            Helt overordnet: Selvfølgelig sker der en mindskelse af understøttelsesfladen under arbejdet, opgaven er at finde ud af hvor meget bygning/vej kan tåle inden der sker sætningsskader.

            Den murermester fra Vestkystens flotte fyrtårn ved Rubjerg Knude har forklaret hvordan man gør, og DR.dk har fremstillet en tegning eller tegnefilm, hvor man kan se idéen og metoden. Hvis man skal skubbe 10 stålbjælker ind under en bygning for at holde den oppe mens man arbejder med undergrunden, så tager man én ad gangen og hvis det er for meget, så sker ulykkerne.
            https://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/lokal-murer-skal-flytte-ikonisk-fyr-80-meter-ind-i-landet-hvis-det

            Måske har man udskiftet ege-pilotering i Frederiksbyen, Nystaden, fordi man “kom til” at lave ulykker under boring af Metro-tunnelen gennem dette område.

            Så har man haft hul under eller lige ved bygningerne og har benyttet det som udgangspunkt. Ellers er metoden den samme som ved Metro-tunnelbyggeri: Man skal have et hul af en eller anden slags før man kan begynde at arbejde med fundament/pilotering.

            Københavns Rådhus er gudhjælpemig også bygget på ege-pilotering, og det er et stort problem dér, at grundvandstanden er faldet. Måske holder man området kunstigt “underjordisk oversvømmet” for at egestolperne skal holde så længe som muligt. Jeg synes at kunne huske at der er “nogen” som har til opgave at følge vandstanden og tilstanden af Rådhus-piloteringen. Det er trods alt en tung bygning og den har også ret så meget statusværdi.

            Har engang set en dokumentar om hvordan Pariserne byggede metro på Seinebreddernes mudderbanker. En fransk ingeniør mente at man kunne klare det ved at fryse mudderet, så det blev hårdt som is. – Det lykkedes! – ikke uden besvær, og derefter kunne man lave en cementrørs-tunnel, som munder ud i en bro over Seinen.

            Der var også

            Donald

            Tuesday, September 10, 2019 at 8:42 GMT+0000

          • Der var også en dokumentar om hvordan man hævede et kvarter i Chicago en meters penge fordi man skulle have kloakker.

            Det var i 1800-tallet og det var gudhjælpemig manuelt arbejde det meste! Neiii altså!

            Donald

            Tuesday, September 10, 2019 at 8:47 GMT+0000

            • Sidste år kæmpede man en brav kamp for at få vand til den sø, som Egeskov Slot står i, fordi den lave vandstand ville give adgang for ilt til egestokkene i piloteringen. Det ville have været en katastrofe.
              Mht Amalienborg var det vist skader fra før man begyndte på metroen; derudover har jeg da en ide om, at pilotering består i at få egestokkene til at stå lodret, og det er der, jeg ser det store problem. Ved Rubjerg Knude fyr ligger jernbjælkerne vandret. Vi kørte forbi i søndags.

              AagePK

              Tuesday, September 10, 2019 at 10:50 GMT+0000

              • Ja, I kom jo fra Nørlev Strand og skulle hjemad, og Rubjerg ligger jo lige ved. Det må være et smukt syn, det gamle fyr.

                Hmmm … Nu er jeg ikke helt med hvorfor du skriver at egestokkene skal stå lodret, ja, det er ideen med piloteringen, at man banker ned til et fastere underlag.

                For Rubjerg Fyr skal man netop passe på med det eksisterende fundament – det kunne man vist ikke flytte (se evt. mere af beskrivelsen på DR).

                Og det var jo ikke gjort med at erstatte fundamentet med en bærestol af stålbjælker; det hele skulle på skinner. På grafikken, som jeg oplader nu, ser det ud som om man kan skubbe skinnerne op nedefra. Det kan man jo ikke! og det er ikke nok at lægge skinner “på sandet” – der skal være en “sporkasse” af særdeles stor bærestyrke! Uha. Sådan er der så meget.

                Donald

                Tuesday, September 10, 2019 at 11:13 GMT+0000

                • Ideen med pilotering er at skabe et fundament for en bygning. Det kan gøres ved at banke pæle ned til et fastere underlag, ja, men allerede vikingerne havde fundet ud af, at det ikke altid var nødvendigt: ved Ravning enge er pillerne til en bro kun banket så langt ned, at adhæsionen: den kraft, der opstår mellem rumfanget af den nedsunkne del af pælen og mosens opdrift på pælen, altså Arkimedes lov, kombineret med friktionen mellem arealet af samme stykke pæl og mosens viskositet, er nok til at bære broen plus den vægt, broen skal kunne bære, f.eks soldater på march. Man skal bare huske, at man aldrig må gå i takt på en bro! For så virker HELE kompagniets tråd som et ramslag, og det holder broer og piloteringer ikke til. Broen kan også komme i ukontrollerbare svingninger, også meget farligt for sammenføjningerne.
                  Andre steder har man brugt vægtfordelingsprincippet: hassel- og andre grene lagt i faskiner på tværs, derefter planker på langs, undertiden i flere skiftende lag. Lige som når vi tager ski eller snesko på.

                  AagePK

                  Friday, September 13, 2019 at 11:14 GMT+0000

                • Der findes en video af en bro, der kommer i resonans-svingninger, og hvor vejbanen begynder at vride sig 1-2 meter før den brækker. Det er ret voldsomt og synd for de, der blev fanget. Jeg har lidt travlt m. klargøring til familie-gæster, men jeg vil da prøve at finde den.
                  Det er ret fascinerende at vikingerne kunne bygge så meget og at de også lavede broer. Men mon ikke der til god skibskultur hører en vis evne til at lave en (bade)bro?

                  Vægtfordelingsprincippet er det samme som nutidens bygherrer oversætter til beton flåder, ikke sandt? men det egentlig mere elegant at lægge hasselgrene (eller bedre hæggegrene, hårdt træ, som holder længe) i faskiner og så planker over.

                  I en video fra 1944 så jeg at Amerikanerne byggede veje gennem Ardennerne – med planker! Men nutildags er det jo ingen sag at skaffe planker, dengang vikingerne skulle flække og hugge med håndkraft har det været en helt anden sag!

                  Donald

                  Friday, September 13, 2019 at 12:00 GMT+0000

                • Du tænker nok på Tacoma Narrows broen, ja, den var slem. Findes på youtube. Sammen med andre, hvor man havde beregnet forkert. Ved Tacoma Narrows var det broens profil, der fik vejbanen til at opføre sig som en flyvinge: da vinden kom på tværs, og vejbanen jo er højest på midten for at evt regnvand kan løbe ud til siden, gav det opdrift. Et stykke a4-papir, der er rullet, så det buer svagt på midten, opfører sig også på den måde. Min farbror Willy arbejdede for P Monberg, der var leverandør til Den nye Lillebæltsbro, han forklarede mig problemet; man var i Danmark meget opmærksom på ikke at gentage Tacomas fejl.
                  Faskiner blev også brugt af de engelske tanks under landgangen i Normandiet på D-day: forfatteren Nevil Shute Norway var med til at tegne en stribe af metoder til at hjælpe tanks, skibe og andet gennem kanalen, over stranden og gennem minefelterne, én af dem var en tank, der på ryggen bar et massivt bundt gren, der kunne rulles ud over forenden ned i en tank-grav, hvorefter tanksne kunne køre over. Ved bredere forhindringer kunne en anden tank lægge en sammenklappelig bro ud over den første , evt flere følgende faskiner.

                  AagePK

                  Friday, September 13, 2019 at 13:16 GMT+0000

                • The 1940 Tacoma Narrows Bridge, the first Tacoma Narrows Bridge, was a suspension bridge in the U.S. state of Washington that spanned the Tacoma Narrows strait of Puget Sound between Tacoma and the Kitsap Peninsula. It opened to traffic on July 1, 1940, and dramatically collapsed into Puget Sound on November 7 of the same year. This is probably the biggest and most famous non-fatal engineering disaster in U.S. history. Throughout its short existence, it was the world’s third-longest suspension bridge by main span, behind the Golden Gate Bridge and the George Washington Bridge.

                  Donald

                  Saturday, September 14, 2019 at 11:56 GMT+0000

                • Jeg skulle have includeret bemærknngen fra Wikipedia om at brobyggerne allerede om sommeren havde bemærket, at broen var ustabil, vippede eller gyngede ved den mindste vind; man havde oven i købet prøvet at dæmpe svingningerne! men det var altså ikke lykkedes særlig godt. Der står også at vinden var 40 MPH, 65 km/t eller 17 meter i sekundet. Det er faktisk hverken storm eller orkan, men en frisk kuling.

                  Donald

                  Saturday, September 14, 2019 at 12:13 GMT+0000

                • Jeg fik desværre kun læst én roman af Neville Shute (En Mand med Regnestok.) ærgeligt fordi han vidste hvad han skrev om.

                  Donald

                  Saturday, September 14, 2019 at 12:15 GMT+0000


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s