Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for September 8th, 2019

Flyt et fyr, grafik fra DR.dk

Indlæg med illustration, som knytter sig til en kommentar på foregående indlæg, “Ombygning af banelegeme”.

Med ærbødig tak for lån. Grafik med animation kan ses på:
https://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/lokal-murer-skal-flytte-ikonisk-fyr-80-meter-ind-i-landet-hvis-det

Written by Donald

Sunday, September 8, 2019 at 11:57 GMT+0000

Posted in Byggeri, Ord

Tagged with

Ombygning af banelegeme

De seneste år er det største baneanlæg en strækning fra ca. Tåstrup til Ringsted via Køge, en hurtigbane, som skal kunne tåle højhastighedstog.

Lokalbanen her ville gerne kunne køre lidt hurtigere, tror jeg – i det mindste er der foretaget en del omlægninger gennem de sidste 20 år, som peger i den retning: Sløjfning af jernbaneoverskæringer og overgange, fodgængerhegn ved stationerne, reparation af sporene og justering af både ballast (grus/skærver) og skinneafstand samt bortpumpning af vand ved de dårligst byggede strækninger (man burde selvfølgelig dræne i stedet!)

Mærkeligt nok ikke bygning af broer eller viadukter de steder, hvor det virkelig ville hjælpe.

Firmaet, som har vundet licitationen, kalder sig STRUKTON og ser ud som om de har erfaring fra større byggerier.

Hvis de før har investeret i at kunne klare Ringsted-banen, hvordan mon så deres økonomi er nu da Ringsted-anlægget er afsluttet?

Natbillede af reparationstog

Lokalbanen har hyret et specialfirma til at pille skinner og sveller op og lægge nyt – til dette formål har man så specialbyggede vogne og kraner, som af en eller anden grund passerede her udenfor adskillige gange i løbet af torsdagen og derefter parkeredes for en dagstid – og natten med, med lys på

reparationstog lørdag morgen

Lørdag morgen holdt toget der stadig, og jeg går derfor ud fra at der stadig var skinner – om eftermiddagen var skinnerne væk, og selv om jeg bor som nabo til banelegemet havde jeg ikke hørt noget særligt larmende

Måske skal man være glad for, at den (halv-)offentlige transport holdes vedlige, men jeg må da indrømme at min fornemmelse er at en del af arbejdet er forkert valgt – hvis man i stedet drænede de steder, hvor banelinien er ført gennem moser og sump, så ville man få mere for pengene.

Nåmen det gør man faktisk også, citat fra Strukton.dk

Udførsel af afvandingsarbejder, hvor der etableres nye sporkasser, herunder strømpeforing af en underføring.

Ordet sporkasser kan ikke findes i den danske ordbog, men man kan finde det på andre entreprenør-websider og deraf udlede, at det betyder det samme som banelegeme. Aarsleffrail har en PDF der forklarer, hvordan en (ny, stabil) sporkasse ser ud.

Lokalbanen er en “privatbane” (den drives ikke af DSB) men der er meget offentlig støtte til denne banes drift, ellers ville det slet ikke kunne løbe rundt – der kører tog hver halve time på hverdage, og kun kl.7:30 toget er så fuldt, at man sætter dobbelt-togsæt ind.

Strukton har det sidst leverede af de gamle MY-lokomotiver, Litra 1159 (jf. Wikipedia)

Written by Donald

Sunday, September 8, 2019 at 11:56 GMT+0000

Posted in Byggeri, Ord

Tagged with