Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

De to vers fra Havamål, Heimskringla, på Norrønt

76.
Deyr fé,
deyja frændr,
deyr sjalfr it sama,
en orðstírr
deyr aldregi,
hveim er sér góðan getr.

77.
Deyr fé,
deyja frændr,
deyr sjalfr it sama,
ek veit einn,
at aldrei deyr:
dómr um dauðan hvern.

Det er egentlig ikke så umuligt at læse, når man ved, hvad det skal betyde, vel? Se dansker-versionen nederst.

Gid vi havde vores nordiske oprindelige sprog tættere på dagligdagens sprog.

Min grandonkel yndede at sige, at en Italiener kunne læse de Latinske indskrifter på bl.a. Forum Romanum og hvor man nu ellers finder dem – med de flotte, Latinske kapitæler, store bogstaver, som er så smukt som noget moderne skriftsnit kan være.

76.
Fæ dør,
Frænder dør,
Du selv det samme;
Men omdømmet
Aldrig dør
For den gode mand.

77.
Fæ dør,
Frænder dør,
Ogsaa du skal dø,
Men eet jeg ved,
Som aldrig dør
Dommen over hver en død.

Min oversættelse med hjælp fra Harreskov Blotgilde webside og denneher Havamål Heimskringla webside med texten på Norrønt, Norsk, Dansk, Svensk, Færøsk. Og til sidst hjælp fra Google Translate, som kan genkende Islandsk (“Norrønt”).

Det var noget af en opgave selv om jeg jo altså kun lige “kiggede” på de to berømte vers.

Og jeg er stadig ikke helt sikker på hvad getr i 76:6 betyder; men måske den underlige Danske oversættelse (med fæ=ejendom) alligevel har den bedste oversættelse af de sidste tre linier:

Eftermælet
aldrig dør,
når det vel er vundet.

Written by Donald

Friday, September 6, 2019 at 21:55 GMT+0000

Posted in Liv, Ord

Tagged with

12 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Muore soldi,
    muori zio,
    muore anche lo stesso,
    ne conosco uno,
    non muore mai:
    un giudizio sulla morte di ogni persona.

    Donald

    Friday, September 6, 2019 at 22:52 GMT+0000

    • Penge dør
      dø onkel,
      dør også det samme,
      Jeg kender en,
      dør aldrig:
      en dom om hver persons død.

      Donald

      Friday, September 6, 2019 at 22:52 GMT+0000

      • Den har været 2 gange gennem Google Translate – fra “icelandic” til italiensk og derfra til dansk.

        Donald

        Friday, September 6, 2019 at 22:53 GMT+0000

  2. En af mine faders bibliotekarkolleger drog til Rom, og bad i restauranten om morgenmad: hun havde forventet rundstykker, men hvad pokker hedder de på italiensk? Hun prøvede med latin:”Panis rotunda?”
    Hun fik sine rundstykker! Mette Vuns! (…med det samme!)( en blanding af sønderjydsk og engelsk: “med det samme” og “at once”, meget brugt i min barndoms synnejysk…)
    Karens morgenmadsberetning fik min moder til at lægge ekstra vægt på, at jeg dygtiggjorde mig udi latinen:” Se, kan man sin latin, kan man begå sig i dagens Rom!”
    Fæ hænger jo sammen med det engelske fee for løn, men også pecu og pecuniær, og dermed penge. Fordi får og geder var ejendom og betalingsmiddel. Og det gjorde oste, her fåre-oste, også: pecorino er jo fåreost.

    AagePK

    Saturday, September 7, 2019 at 6:53 GMT+0000

    • Sikken en herlig historie! Ja, det kan betale sig at lære noget latin. Jeg kunne bøjninger på Fransk efter at en sjov vikar heglede os igennem Franske verbers bøjning i 3-4 måneder af næstsidste gymnasieklasse. Dengang var det obligatorisk for både sproglige og matematikere at have fransk på alle 3 gymnasieklassetrin.

      Om Fæ – Nu er det jo svært at huske hvordan jeg lærte det og hvor jeg har set ordet, men at det kan betyde kvæg var jeg ikke i tvivl om, så derfor måtte jeg lige konferere med den gamle Ordbog Over Det Danske Sprog, som bekræfter min svage erindring om den “korte” oversættelse vi gjorde i gymnasie-sammenhæng (ja, vi læste noget af Heimskringla).

      Der er vist noget rod i parenteserne og texten er ikke helt nem at læse, så jeg nøyes med et klip:

      Fæ, et.
      oldnordisk fé,
      tysk vieh,
      eng. fee, løn, gage,
      gotisk faíhu,
      latin pecu, pecus (hvortil pecunia, penge, se pekuniær);

      beslægtet med Faar, feudal; jf. Fjøs samt Fælle, Fælled, Fællig

      betydning 2 [ejendom, formue, gods] viser tilbage til en tid, da kvæg ell. husdyr var vigtigste ejendom og betalingsmiddel; sml. Skat

      Donald

      Saturday, September 7, 2019 at 8:03 GMT+0000

      • Man burde understrege at ‘p’ på Græsk og måske Latin kan være aspireret, så det minder om ‘F’.

        Donald

        Saturday, September 7, 2019 at 8:07 GMT+0000

        • For mange år siden rejste vi igennem det nordlige Norge, fra Tromsø via Senja til Vesterålen og videre ned mod Å, og tilbage til nord for Narvik, hvor vi kørte op til Abisko. Der kørte vi ofte over noget, der hed fe-riste, og den bekymrede danske far spurgte sin 9-årige datter:” Tror du, de rister fe-er her?” 🙂

          AagePK

          Saturday, September 7, 2019 at 19:28 GMT+0000

          • Det er da synd at riste fé-er! Nej hvor skulle de skamme sig! 🙄

            Men tilbage står, at man kan spore sprogenes historie ved at studere dialekter og variationer. lydforskydninger og ordstammer; det synes jeg er fascinerende – måske især fordi man også skal forstå etymologien og på en eller anden måde får mere dybde i sproget. Når man læser en god forfatter, forstår man måske bedre hvorfor de vælger det ene ord fremfor det andet – og derfor er sproghistorie og etymologi, sproglige iagttagelser mv. bestemt ikke omsonste.

            (Skal omsonst bøjes til flertal ? – kan man det?)

            Vi havde et

            Donald

            Saturday, September 7, 2019 at 20:52 GMT+0000

            • Ja, du kan, og så skal du: iagtagelserne var omsonste. I hvert fald ifølge ordnet. Ellers kunne du også bruge futil. Stadig iflg. ordnet; men det ord har jeg da aldrig set før: så lærte jeg noget nyt i dag, og det allerede fra morgenstunden. Godt begyndt er halv fuldendt, siges der. Og dog skal jeg hele vejen hjem, og konen vil over Thisted! 🙂

              AagePK

              Sunday, September 8, 2019 at 6:34 GMT+0000

              • Thi glæder sig i Thybo stad!
                Jamen tak for oplysningen fra Ordnet.

                Måske kunne jeg have fundet vejledning også i den Ordbog over det Danske Sprog (ODS) men jeg tænkte faktisk på om det er en af de-her-ting som man er en brugs-undtagelse.

                Ligesom intetkøns-‘t’ i tillægsord med ‘sk’ i udlyd er blevet valgfrit – er det forresten det?

                Siger og skriver man et friskt bundt gulerødder eller et frisk bundt gulerødder (det sidste får min mave til at gøre oprør!)
                🙄

                Donald

                Sunday, September 8, 2019 at 11:06 GMT+0000

  3. Var det denne siden du var innom?
    http://heimskringla.no/wiki/H%C3%A5vam%C3%A5l

    klem på deg

    Annemor Schønhaug

    Saturday, September 7, 2019 at 10:52 GMT+0000


Comments are closed.