Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Hvor meget motion er godt?

Jeg husker med forundring at en meget energisk motionist døde en pludselig død fordi hjertet “var blevet for stort”. Hvad der ligger i den betegnelse er jeg ikke sikker på. Hov forresten, jeg har hørt om mere end én, der døde af “for stort hjerte”.

Desværre er der i mit forløb på hospitalet opstået en hjertesvækkelse, som jeg gætter skyldes at både kemo og fluroquinolon baserede antibiotika generer nervesystemet og ødelægger nervespidser. Jeg er ikke læge og har ikke kunnet verificere den specifikke del, altså at det er nervespidserne, – men det står både i medicinvejledningen og på engelsksprogede websider (bl.a. wikipedia og NHS) at disse stoffer påvirker nervesystemet. Hjertet drives af sit eget interne nervesystem, så at sige, og derfor gætter jeg at selve hjertemuskulaturen “fungerer” men at nervesignalerne er svækkede.

Kroppen (hjernen, hormonsystemet) reagerer på flere måder, og jeg skal følge op på det, hvis jeg finder ud af noget.

Men foreløbig har jeg fået bekræftet ved egen erfaring og de mest optimistiske websider (artikler) at det nytter noget at motionere på en meget forsigtig måde. Hvis man over-motionerer, risikerer man at hjertet fyldes med vædske (blod) og derved udspiles, hvilket ikke er godt.

Dette kan faktisk måles ved at se på hormonstoffer kaldet proBNP, pro-brain natri-uretic peptid.

Det kræver et godt helbred at sætte sig ind i disse ting.

Written by Donald

Monday, September 2, 2019 at 23:59 GMT+0000

Posted in Hav

Tagged with

11 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det er godt, at du har læst om, hvad motion betyder, når man har været igennem det, du har. Jeg tror, at forsigtig motion er med til at styrke kroppen.

    Madame

    Wednesday, September 4, 2019 at 15:53 GMT+0000

    • Det, som jeg savner, er et helhedssyn; læger og sygeplejersker i hjerteklinikken har stor expertise på hjerteproblemer, men da jeg sidste efterår bad om at få hjælp måtte jeg vente til januar, og da var jeg allerede begyndt at have det bedre.

      Måske er det for vanskeligt at forklare hjertemekanikken til os almindelige mennesker, men jeg tror de kunne gøre det bedre.

      Donald

      Wednesday, September 4, 2019 at 20:09 GMT+0000

      • På den ene side har kardiologien taget nogle kvantespring de seneste decennier, altså rent klinisk. På den anden side har en del læger (uanset specialer) stadig svært ved at kommunikere brugbare råd om patientens hverdag, holistisk betragtet. – Her er det så, at den praktiserende læge burde have sin plads. Det gælder også for en del, men ikke alle. Stadig kan opleves en asymmetrisk kommunikation uden stor effekt mellem prakt.læge og mennesker med f.eks. lav eller ingen uddannelse; i andre tilfælde kan det være fælles dårlig kemi, men der gives jo mulighed for lægeskift. Med din intellektuelle tyngde burde det være nemt at etablere en forståelig rådgivning fra prakt.læge til patient. Til eftertanke…. 😉

        Erik Hulegaard

        Sunday, September 8, 2019 at 6:45 GMT+0000

        • Tak igen for denne kommentar Ehu.
          Ved at læse på emnet kan jeg godt se at kardiologerne er kommet langt. Alene den ultralyd-scanner med tilhørende EKG-elektroder, computerprogram med stor skærmvisning og med mange raffinementer, alene det er et stormskridt. Dertil kommer en større forståelse i hormoners (proteinstoffers, signalstoffers) betydning.

          Men som du skriver, er det vanskeligt at formidle. Det er også vanskeligt at læse en journal, der er lang som et ondt år, når man er stresset på tid.

          Men det er afhængigt af fag-personen (der er også “special”-sygeplejersker) om man bliver udsat for en kritik, når man siger at man får det dårligt (og mistænker at det er den ordinerede medicin).

          Trappetanke – det er når man kommer i tanke om hvad man ville sige efter at muligheden for at sige det er udløbet. Sådan en tanke har jeg fået her de sidste par uger.

          Fagpersonerne noterede, at jeg var holdt op med den ordinerede medicin og det var der nogen, der opfattede som om at jeg ikke troede på deres fagkompetencer, men det var – som jeg jo også gjorde opmærksom på dengang – fordi jeg fik det dårligere.

          Det skal man åbenbart sige meget tydeligt, for at fagpersoner med tunnel-syn kan forstå det.

          Donald

          Sunday, September 8, 2019 at 10:48 GMT+0000

        • Jeg har gennemgået “discussion settings” og kan ikke se at der skulle være nogen spærring for netop dine kommentarer. WordPress support grupper taler om at der skal indføres en forhåndsgodkendelse af kommentarer pr. post, en “white list”, men at det ikke er gjort endnu, og det er jo heller ikke det, der er problemet her.

          – Nu skriver jeg til WordPress.org for at høre om de har en forklaring.

          Donald

          Sunday, September 8, 2019 at 11:14 GMT+0000

  2. En ting er motion, noget helt andet er idræt på højt plan, eller motionister, der er gået agurk: det er mange år siden, jeg læste om en af sprinterne ved OL i London i 1948, der selv i en høj alder var pisket til at løbe regelmæssigt, netop fordi hans hjerte var blevet “for stort”, og derfor skulle bruges; i modsat fald ville muskulaturen falde hen, måske endda samle fedt, såvidt jeg husker.
    Så jeg holdt op med at sprinte.
    Men jeg blev god til at løbe op og ned af trapper, Marietrappen i Flensborg, ved siden af Dansk Centralbibliotek, var en af mine yndlingstrapper.

    AagePK

    Wednesday, September 4, 2019 at 16:35 GMT+0000

    • Har du løbet sprint? Det minder mig om at jeg for 20 år siden faktisk kunne løbe ret hurtigt, på den måde at fødderne ligesom vedligeholdt en “flyvetur”. Det er vist den gangart, som for heste kaldes galop, ikke sandt?

      Dengang du begyndte at løbe op og ned ad trapper, hvad var så din helbredstilstand? Det var mens du var ung?

      Jeg synes at min sidste optræden som trappeartist gav for meget mælkesyre i læggene, – det kan hænge sammen med at hjertet ikke kan nå at forsyne musklerne med mere ilt osv. Men jeg ved for lidt! og det var netop den slags, som jeg håbede at hjerteklinikken kunne hjælpe med. I stedet får man bare en pille, og virkningsmåden af den medicin er vanskelig at forstå – jeg tror jeg har forstået mere nu.

      Donald

      Wednesday, September 4, 2019 at 20:13 GMT+0000

      • Marietrappen var min vej til gymnasiet, så ja, jeg var ung. Men hver gang, jeg har mulighed for at tage trappen, bliver jeg glad. I Finland, op til bjerget Pyhätunturri, var der en trappe med at par hundrede højdemeter: den trak tænder der i 2010, det skal jeg da love for. Så det var godt, at der var flere reposer, med bænke. Alligevel sad vi og pustede, da vi kom op for enden.
        Også turen op til ametyst-minen var stejl, men det var oplevelsen ved at finde sin egen ametyst værd.
        Jeg kunne løbe mine får trætte, når de skulle indfanges. Hvis de da ikke kom frivilligt. Men det var så mere langdistance, dog gerne med en lille sprint til sidst. 🙂
        PS: du, som går så meget i TRisvilde Hegn og deromkring: har du fået tjekket for TBE, europæisk Tick-born-encefalitis, altså tæge-overført-hjernebetændelse, eller den slags?

        AagePK

        Thursday, September 5, 2019 at 9:48 GMT+0000

        • Den tyrkfejl ser da morsom ud: Trisvilde, tø-hø: trisser du? 🙂

          AagePK

          Thursday, September 5, 2019 at 9:50 GMT+0000

          • 😀

            Den slags tyrkfejl må man gerne lave med vilie.

            Donald

            Thursday, September 5, 2019 at 11:14 GMT+0000

        • Skovflåt-overført-betændelse? Jeg kan godt huske at der er skovflåter i Trisse-omkring-vilde Hegn og en nu afdød svoger ville absolut ikke vove sig derud! Det var alt for farligt, mente han, der var forst-kandidat uden arbejde.

          Af en eller anden grund husker jeg ham også for at være lidt tøvende, da jeg bad om at få hjælp til at flytte et lille bord, men det kan jo være at han havde det dårligt. Han døde mange år senere af bugspytkirtelkræft, en sejg, smertefuld historie.

          Nok nok nok …

          Tænk at du kunne løbe dine får trætte! Det er rart at vide! Jeg tænkte nok at fårene er lidt træge i det.

          Ametyster og udsigter – absolut arbejdet værd!

          Donald

          Thursday, September 5, 2019 at 11:13 GMT+0000


Comments are closed.