Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for September 2nd, 2019

Hvor meget motion er godt?

with 11 comments

Jeg husker med forundring at en meget energisk motionist døde en pludselig død fordi hjertet “var blevet for stort”. Hvad der ligger i den betegnelse er jeg ikke sikker på. Hov forresten, jeg har hørt om mere end én, der døde af “for stort hjerte”.

Desværre er der i mit forløb på hospitalet opstået en hjertesvækkelse, som jeg gætter skyldes at både kemo og fluroquinolon baserede antibiotika generer nervesystemet og ødelægger nervespidser. Jeg er ikke læge og har ikke kunnet verificere den specifikke del, altså at det er nervespidserne, – men det står både i medicinvejledningen og på engelsksprogede websider (bl.a. wikipedia og NHS) at disse stoffer påvirker nervesystemet. Hjertet drives af sit eget interne nervesystem, så at sige, og derfor gætter jeg at selve hjertemuskulaturen “fungerer” men at nervesignalerne er svækkede.

Kroppen (hjernen, hormonsystemet) reagerer på flere måder, og jeg skal følge op på det, hvis jeg finder ud af noget.

Men foreløbig har jeg fået bekræftet ved egen erfaring og de mest optimistiske websider (artikler) at det nytter noget at motionere på en meget forsigtig måde. Hvis man over-motionerer, risikerer man at hjertet fyldes med vædske (blod) og derved udspiles, hvilket ikke er godt.

Dette kan faktisk måles ved at se på hormonstoffer kaldet proBNP, pro-brain natri-uretic peptid.

Det kræver et godt helbred at sætte sig ind i disse ting.

Advertisements

Written by Donald

Monday, September 2, 2019 at 23:59 GMT+0000

Posted in Hav

Tagged with