Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for September 2019

Kun én person som jeg kan genkende

Jeg gennemgik de allerede scannede og affotograferede familie billeder og faldt over dette. Billedets titel afslører, at jeg kan genkende min mor som ung voksen, derfor må det være taget efter at hun kom tilbage til Tehran efter at have været teenager i Paris.

Da jeg ikke kan huske, hvorfra jeg har billedet, satser jeg på at lægge det på FBook og spørge min kusiner og grandkusiner, om de kan hjælpe med at opklare.

(De andre billeder har jeg fået navne på fra kusiner og grand-kusiner).

Jeg har endnu ikke fået set igennem, om der skulle være en mappe med nogle af de billeder, som fortæller lidt om min mormor som ung kvindesagsforkæmper og amatørskuespiller.

Old family picture

From upper left: Zaven’s mom and dad, my grandpa, some woman, a high man, my mom; next row: unknown, unknown, Grandma Catherine or? boy and woman with baby, aunt Sateniq?
Front row: Boy with bicycle, girl, girl with doll, uninterested small boy, baby on lap of man, another boy

Written by Donald

Friday, September 27, 2019 at 20:49 GMT+0000

Posted in Foto, Liv

Tagged with ,

Hvor hurtigt mon det spirer

Der kom pludselig fart på, søndag d. 22. blev der pløjet og sået i en fart.

Man kan klikke på og bladre gennem billederne, som er i tidsrækkefølge fra 8. September til 26. September. Hos farmer kunne man læse, at der var en tidsfrist for tilsåning af marker, som skulle overholdes for at undgå en bøde eller nedsat tilskud, hvad man nu kalder det; – ikke bare fordi det kan være for sent for frøene at spire.

Written by Donald

Thursday, September 26, 2019 at 20:57 GMT+0000

Posted in Mark

Tagged with ,

Min moster som meget ung

Family with Marie very young probably 1939

Fra øverst til venstre: Et fremmed barn i baggrunden, en gæst eller hjælper med tørklæde, en grand-onkel som dreng, hans far, hans mor, som gav mig en musikalsk ordbog, min mormor; forrest fra venstre: Yngste morbror, ældste morbror, mosters kæreste (senere mand) og moster Marie

Billedet kan være fra ca. 1939

Marie var dygtig til at sy kjoler, min mor fortalte, at hun ikke kunne forstå hvordan hendes lillesøster gjorde, om formiddagen købte hun stof og om aftenen kunne hun gå ud i den nye kjole. Det må være hendes egen kreation på billedet. (Rørende, og flot, ikke?)

Min moster Marie har betydet opmuntring for mig i en grad, som næppe kan overdrives. Vores liv var forskellige og langt fra hinanden, men jeg havde en fornemmelse af at hun “så mig” og holdt af mig. Det kom til udtryk bl.a. ved at hun gav mig noder til Bach’s partiter for klaver på min 19 års fødselsdag, – den eneste gang jeg var i Tehran for at besøge familien. (Jeg kan se på forretningens påtegning at det var dyre noder dengang.)

Andre i familien var mere uforstående for min trang til at spille klassisk musik – unge mennesker skal spille moderne musik tror jeg min onkel sagde, ligesom jeg husker en grand-onkel, som sagde til min niece at det altså er syge unge mennesker, som lytter på requiem’er (og dog er Mozart’s Requiem et hit – måske fordi man er ligeglad med texten.) – Og en arbejdsgiver i Ungdomsskolen sagde med foragt: “Når de fine skal more sig går de i Nyhavn”.

Hvis jeg tæller på pinlighedsskalaen hvilken af mine oplevelser var værst kommer mit spørgsmål til min moster fint ind på top 10; ved min fars begravelse spurgte jeg om han havde flirtet med hende (min fætter sad ved siden af og hørte på) og hun smilede bare og sagde nej, nej. Selvfølgelig. Ikke.

Hendes moster, min bedstemors søster, Sateniq, (på billedet med et stort smil i en prikket kjole) gav mig samme år en gave en musik-ordbog, som har været nyttig ved mange lejligheder. Hun viste den samme accept af hvad unge mennesker kan og vil.

Jeg ville ønske, at jeg havde bevaret den følelse af accept og tillid i de ungdomsår, der fulgte.

Written by Donald

Tuesday, September 24, 2019 at 10:56 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with

Et kig 63 år tilbage

Old family photo

yderst til højre – mod venstre – min moster Marie og min mor ved siden af hinanden,
den halve mand til højrest er min morbror kaldet Donald

Hvad er man expert på andet end sig selv? Jeg kan ikke engang alle navnene på personerne på dette billede, men kunne dog strax genkende min mor. Man kan også finde min mormor og morfar (i midten). Billedet er med min mors håndskrift forsynet med datoen 20. Juli 1956; da var hun i Tehran for at besøge sin familie, som hun jo havde forladt for at blive gift og få børn og bo i et pænt hus et meget pænt sted.

Når jeg ser dette billede tænker jeg endnu en gang på, hvordan det har været for en mor at flytte langt væk fra sin hjemstavn, det være sig en bygd i Sverige eller en hovedstad i et andet land.

Jeg har været i tvivl om hvorvidt jeg skulle lægge dette billede på dax2, men efter nogen tøven går det op for mig at det er OK at fortælle om sit livs historie.

Mens min moder var i Tehran sommeren 1956 blev min broder og jeg passet af min faster, som var et meget venligt menneske. Han var færdig med 4. klasse og jeg havde gået i 2.klasse. Fasteren flyttede midlertidigt ind i lejligheden, som vi nu havde boet i i 7 år – drømmen om et hus et pænt sted holdt ikke og ægteskabet lå i ruiner.

Min mor skulle klare økonomien alene, men der var dog en veninde, som hjalp med pænt store beløb.

Written by Donald

Friday, September 13, 2019 at 12:06 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Hvad sprog får du på Google-søgning?

Google, Websteder og Sprog
Hvad sprog får du, når du “går ind på Google”?

Undskyld at jeg sætter anførselstegn om sådanne metaforer for arbejde med IT-maskineri, jeg kan ikke helt forklare, hvorfor det er mig så meget imod at sige “klik på X” eller “gå til den-og-den-webside” – jeg arbejder på at finde en forklaring på min modvilie. Én af grundene er de mange misforståelser jeg har set. Fx. at Dansk Sprognævn staver Internet med lille fordi de ikke anerkender, at det er et egennavn. Der er andre netværk. Inter-net betyder en teknik til at forbinde flere (lokal-)netværk via fjern-linier, medens “Internettet” er et egennavn på linie med “Det Kongelige Teater”.

Man kan også sige at “Internettet” er en instans, realisering, af en type kaldet “internet”. Der kan laves mange net af typen internet. Måske burde man erstatte egennavnet “Internettet” med navnet Darpa-nettet.

Vi kender alle denneher “Har du internet på din computer?” eller “Jeg købte den med internet”. Hvad skal man stille op mod sådanne misforståelser? Jeg orker ikke at skrive en sød besked til Sprognævnet. Egentlig orker jeg heller ikke at skrive dette indlæg, men jeg syntes det var vigtigt at gøre opmærksom på de alternative søgemuligheder, som giver adgang til langt mere informationsrige websider.

Når jeg skal søge efter medicinske oplysninger eller vil vide mere om fx. Intel-CPU’er, så er det lettere at søge på English. Men eftersom min IP-adresse er i DK vil Google strax omstille mig til google.dk.

Man kan, skriver Google selv, rette i sin profil eller i opsætning og meddele, at man ønsker English, men det er ikke engang nok – man får stadig Google.dk og faktisk en række andre resultater, end hvis man finder en smutvej (google.co.uk fx.) og søger på English.

Det samme gælder for Deutsch. Hvis man vil have gode resultater om emner, som vedrører Deutschland kan det betale sig at bruge en anden Google-adresse, baseret på google.de.

Written by Donald

Tuesday, September 10, 2019 at 9:13 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

Flyt et fyr, grafik fra DR.dk

Indlæg med illustration, som knytter sig til en kommentar på foregående indlæg, “Ombygning af banelegeme”.

Med ærbødig tak for lån. Grafik med animation kan ses på:
https://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/lokal-murer-skal-flytte-ikonisk-fyr-80-meter-ind-i-landet-hvis-det

Written by Donald

Sunday, September 8, 2019 at 11:57 GMT+0000

Posted in Byggeri, Ord

Tagged with

Ombygning af banelegeme

De seneste år er det største baneanlæg en strækning fra ca. Tåstrup til Ringsted via Køge, en hurtigbane, som skal kunne tåle højhastighedstog.

Lokalbanen her ville gerne kunne køre lidt hurtigere, tror jeg – i det mindste er der foretaget en del omlægninger gennem de sidste 20 år, som peger i den retning: Sløjfning af jernbaneoverskæringer og overgange, fodgængerhegn ved stationerne, reparation af sporene og justering af både ballast (grus/skærver) og skinneafstand samt bortpumpning af vand ved de dårligst byggede strækninger (man burde selvfølgelig dræne i stedet!)

Mærkeligt nok ikke bygning af broer eller viadukter de steder, hvor det virkelig ville hjælpe.

Firmaet, som har vundet licitationen, kalder sig STRUKTON og ser ud som om de har erfaring fra større byggerier.

Hvis de før har investeret i at kunne klare Ringsted-banen, hvordan mon så deres økonomi er nu da Ringsted-anlægget er afsluttet?

Natbillede af reparationstog

Lokalbanen har hyret et specialfirma til at pille skinner og sveller op og lægge nyt – til dette formål har man så specialbyggede vogne og kraner, som af en eller anden grund passerede her udenfor adskillige gange i løbet af torsdagen og derefter parkeredes for en dagstid – og natten med, med lys på

reparationstog lørdag morgen

Lørdag morgen holdt toget der stadig, og jeg går derfor ud fra at der stadig var skinner – om eftermiddagen var skinnerne væk, og selv om jeg bor som nabo til banelegemet havde jeg ikke hørt noget særligt larmende

Måske skal man være glad for, at den (halv-)offentlige transport holdes vedlige, men jeg må da indrømme at min fornemmelse er at en del af arbejdet er forkert valgt – hvis man i stedet drænede de steder, hvor banelinien er ført gennem moser og sump, så ville man få mere for pengene.

Nåmen det gør man faktisk også, citat fra Strukton.dk

Udførsel af afvandingsarbejder, hvor der etableres nye sporkasser, herunder strømpeforing af en underføring.

Ordet sporkasser kan ikke findes i den danske ordbog, men man kan finde det på andre entreprenør-websider og deraf udlede, at det betyder det samme som banelegeme. Aarsleffrail har en PDF der forklarer, hvordan en (ny, stabil) sporkasse ser ud.

Lokalbanen er en “privatbane” (den drives ikke af DSB) men der er meget offentlig støtte til denne banes drift, ellers ville det slet ikke kunne løbe rundt – der kører tog hver halve time på hverdage, og kun kl.7:30 toget er så fuldt, at man sætter dobbelt-togsæt ind.

Strukton har det sidst leverede af de gamle MY-lokomotiver, Litra 1159 (jf. Wikipedia)

Written by Donald

Sunday, September 8, 2019 at 11:56 GMT+0000

Posted in Byggeri, Ord

Tagged with