Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

En tur hinsidan

Som en sidebemærkning kommer jeg altid til at tænke på, hvor meget Svensk og Dansk ligner hinanden og dog stædigt fastholder deres særpræg i stedet for at stræbe efter sammenfald. På Svensk (og Norsk) tillader syntaxen at man holder udsagnsord og forholdsord (verbum og præposition) sammen, som fx. “(jeg vil) slå opp det forliste skibet Hans Hedtoft” som på ærkedansk let kunne blive “slå det forliste skib Hans Hedtoft op”.

Når “op” kommer så længe efter udsagnsordet “slå” er det mere krævende at uddrage meningen.

Og som et andet exempel kan man på Svensk sige “den smukke parken” mens man på dansk nødes at klippe bestemthedsendelsen af navneordet, når det alligevel bestemmes af det bestemte kendeordet (artikel) – det kan forekomme “økonomisk” at spare på endelserne, men hvis man nu var lidt flexibel og accepterede den Svenske eller Skandinaviske måde, så ville vi måske kunne forstå hinandens sprog bedre, sådan efterhånden som årene går.

Og tænk på, hvor tydelig udtale Svenskerne har – som regel. Der findes selvfølgelig også sammentrækninger, elisioner, på Svensk, som fx. “naturligvis” som kan blive til “natytvis” eller lign.

Men for lige at give et exempel på, hvordan Danskere “slider” på sproget, så hør lige hvor mange der siger “asså” i stedet for altså.

Written by Donald

Saturday, August 24, 2019 at 9:45 GMT+0000

Posted in Vandbyggeri

Tagged with

12 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Hmmm. “Let”? Har du hørt ægte skånsk? Det er absolut ikke nemt at forstå; så er det langt lettere at forstå folk fra Stockholm eller endda endnu længere oppe i Sverige 🙂
    Vi gamle forstår fint hinandens sprog – vi talte altid dansk til vores nabo i Sverige, og han talte svensk til os.
    Det er de unge mennesker i Skandinavien, der kommunikerer på engelsk.
    Det er dog nok kun os sjællændere, der har det sådan, og det stammer fra dengang, hvor vi så meget svensk tv – helt parallelt til, at de i Sønderjylland ingen problemer har med tysk.

    Ellen

    Sunday, August 25, 2019 at 10:08 GMT+0000

    • Skrev jeg at noget var let? Hmmm nej det var nok dette med at en sætning med “slå op” kan blive ret tung på dansk fordi man sætter “op” til sidst i sætningen. Man kan godt undgå det på dansk, men det kræver særlig opmærksomhed, fx. med to sætninger: Jeg vil slå op (i bog/Google) for at se hvad de siger om skibet Hans Hedtoft.

      Jeg har hørt skånsk og har også hørt Katlev fra Sprog- og Litteratur fortælle om de skånske dialekter, som varierer lidt fra sted til sted. Bornholmsk indgår i den “sprogserie”. Skånsk er vel en dansk dialekt, som er blevet temmelig forsvensket. Vores gamle stavemåder af kjød og Kjøbenhavn mv. afslører, at vi har haft den svenskagtige lyd af “blødt ‘k'” — eller vad skal man kalde det? — som i “Sjuttisju sjukskötersker”.

      Ja det var dejligt da vi kunne tage Svensk TV. Det savner jeg meget. 😦 😥

      Donald

      Sunday, August 25, 2019 at 20:11 GMT+0000

  2. Jeg har lidt svært ved at tyde mærket på lastbilen, men: mig bekendt har Triangel spidsen opad. Måske har de skiftet side engang? 🙂
    Altså kommer fra tysk: also sprach Zarathustra. Præcis således talte ham den gamle., iflg Nietsche.
    Siden har ordet altså fået flere betydninger, men især: når alt kommer til alt, så… eller: det gider jeg altså ikke høre på. Når alt medregnes.
    Svensk og dansk har mere tilfælles, end dansk og norsk. Men ” den vakra parken” er jo dobbelt konfekt, når nu artiklen står bestemt. Lige så irriterende som når motorjournalister skrive:” Den 4-cylindrede motor kan..” Det lyder så tysk, eller engelsk: “4-cylinder-motoren kan da lige så godt…!”

    AagePK

    Sunday, August 25, 2019 at 11:32 GMT+0000

    • Den med motorjournalisten fangede jeg ikke lige …

      Men Zarathustra talede således, ja, det kender jeg. Så du mener asså at altså kommer fra Thysk Zarathustra-tilbedelse … nej undskyl 🙄 !!! (Ha?ha!)

      Zarathustra, […] genannt auch Zarathustra Spitama, war ein iranischer Priester (Zaotar) und Philosoph. Er lehrte in einer nordostiranischen Sprache im zweiten oder ersten Jahrtausend v. Chr., die später nach seinem Werk Avesta als Avestisch bekannt wurde, und verhalf dem nach ihm benannten Zoroastrismus zum späteren Durchbruch als persisch-medische beziehungsweise iranische Religion[1], weshalb er beispielsweise auch „Gründer des Zoroastrismus“, „Religionsstifter“ oder „Reformator“ genannt wird.

      Jeg kan egentlig ikke forstå de skriver “Iranisch”, – var det ikke persisk dengang og iran-ordet er fra muslimernes tid? Der må forskes …

      Die Religion ist stark monotheistisch, der Kampf zwischen Gut und Böse prägt den Glauben.
      Die Lehre Zarathustras hat drei wichtige Grundsätze:

      gute Gedanken
      gute Worte
      gute Taten

      Det er da smukt! Tænk positivt.

      Mener du ikke at Norsk og Dansk har mere tilfælles? Eller er det virkelig Svensk, der står nærmere Dansk? Så vidt jeg husker er Svensk en “øst-skandinavisk” dialekt, som har en lidt anden grammatik, 3 køn, han hun og intet, og har noget med verber … hmmm også her skal der vist slås op. Vi slås med problemerne!

      Så er der stof til mange sjove indlæg 🙂

      Dobbeltkonfekt er meget godt, når man vil være tydelig.

      Donald

      Sunday, August 25, 2019 at 20:20 GMT+0000

      • Nu har jeg åbenbart skippet mit sidste exemplar af Motor, jeg samler ellers på hvad som helst, så jeg kan ikke lige på stående fod tælle op, hvor mange gange i en artikel Motor-journalisterne skriver den forudsatte artikel, hvor de skriftmæssigt meget pænere kunne have brugt den efterhængte bestemte artikel. Jeg har kun et svensk reklame-magasin for Mercedes, hvor der står:” Den första bilen som förstår oss…” Dobbelt konfekt, med tomme kalorier. 🙂 Tænk, hvis Birger Sjöberg havde insisteret på den slags, så havde det heddet “Den första gången jag så dig”, og så var den låt aldrig blevet et hit, vel?
        Nå, men gå til wikipedia, og slå Østnordiske sprog op. I dag er der rigtigt nok mere til fælles med norsk bokmål og dansk, men det skyldes jo, at bøgernes skriftsprog var under indflydelse af den danske administration, lige som dansk kom under påvirkning af især plattysk, således at hen mod 35% af de danske ord har tyske rødder.
        I Vendsyssel har man stadig H i Hjørring, som vendelbo udtaler Chiørring. I Nordnorge siger de kva og kval for hvad og hval: h er stumt på dansk og svensk, altså en monoftering, hvorimod vendelboen har bevaret diftongeringen, medens troms-bonden har skærpet den. Resten af Danmark har lige som svensk monoftongering, så diftonger som rauer bliver til rød/röd, austur til øst/öst. Bare lige nogle eksempler.
        Ø-målet i Danmark har da også 3 køn, bedst bevaret på Fyn godt nok. Men husk lige på, at der var en indvandrig fra øst ad flere omgange: det var der, vore blå øjne og det lyse hår kom fra: de første fra Van-søens bredder 6.500 fvt, det lyse hår noget senere fra Estland og deromkring.
        Nu har Nietsches Zarathustra ikke så meget at gøre med kamel-hyrden Zarath-ustra at gøre, og så levede sidstnævnte jo nok i Bakterien, undskyld: Baktrien! 🙂

        AagePK

        Monday, August 26, 2019 at 8:11 GMT+0000

        • Dér fik du et smil frem, det er jo rigtigt at Birger skrev “Den första gång jag såg dig” og icke “Den första gången” !!!

          (Jeg måtte slå op for at kunne stave til “såg”! Svensk er lumsk!)

          Og så skal der læses om “Østnordisk” når jeg kommer hjem fra hospitalstur og niece-kaffe med kusine fra LA.

          Sprog og sproghistorie er med til at gøre livet sjovere – hvis bare man så også kan blive nogenlunde enige om at bruge en forståelig dialekt!

          Donald

          Monday, August 26, 2019 at 10:14 GMT+0000

          • Såg, akja: han tog sågan og sågada ved, jag blev sugan af tanken om grillad korv. 🙂
            Én ting er dialekten, sociolekten kan være et større problem! 🙂

            AagePK

            Monday, August 26, 2019 at 12:04 GMT+0000

            • Ja, sociolekter kan være et større problem. Det må man have mærket i Slesvig efter 1945 (og måske også i dag?)
              Man skulle nødig bruge ord og vendinger, som gjorde at man blev betragtet som en fjende, en fremmed.
              Det kan man også mærke, hvis man bevæger sig i København, der er store klasseforskelle, rigsdansk er ikke altid lige velkomment hos blikkenslageren eller VVS-manden. Den slags ting skifter nu, hvor der er mange polske håndværkere og hvor VVS-mester måske har tjent mere end skolelæreren og universitetsprofessoren.

              Donald

              Tuesday, August 27, 2019 at 10:03 GMT+0000

  3. Den skånske universitetsby Lund er absolut et besøg værd, herunder også området omkring universitetet og domkirken (især interiørt). Næste gang Du med ledsagere besøger byen, kunne så være næste år, når letbanen er fuldt indfaset og I kan – for eksempel – køre gennem byen helt til ESS (European Spallation Source) – forskningscenteret med det gigantiske mikroskop, som svenskerne med rette er stolte over.

    Erik Hulegaard

    Sunday, August 25, 2019 at 13:26 GMT+0000

    • Ja, det skal jeg da lige love for, og det er alt for længe siden, at jeg har været i Lund. Når jeg nu ikke orker at rejse langt, er det et oplagt mål og jeg glæder mig over at der er så mange ting her i de nære områder, som jeg ikke har set, og som er et besøg værd, – for nogles vedkommende et genbesøg værd.

      Jeg vidste ikke at svenskerne syslede med letbane?! Og heller ikke at der var European Spallation Source?!

      De er vist hurtigere end os danske:

      The European Spallation Source ERIC (ESS) is a multi-disciplinary research facility based on what will be the world’s most powerful pulsed neutron source.[1] It is currently under construction in Lund, Sweden.[2] The ESS Data Management and Software Centre (DMSC) will be located in Copenhagen, Denmark.[3] The 13 European member countries act as partners in the construction and operation of ESS.

      TAK for de oplysninger!!!

      Donald

      Sunday, August 25, 2019 at 20:27 GMT+0000

  4. Jeg har familie, der taler skånsk, og for at forstå det, må vi ind imellem bruge engelske ord. Svenskere, der bor i Stockholm, er derimod utrolig nemme at forstå.

    Madame

    Tuesday, August 27, 2019 at 11:39 GMT+0000

    • Det er også min erfaring – tandlægen i Helsingborg griner, når jeg må spørge “hvad betyder det …”

      Donald

      Tuesday, August 27, 2019 at 17:27 GMT+0000


Comments are closed.