Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Og så kom der lige en association mere

Her til morgen fik jeg en tudse galt i halsen, da jeg hørte en kropsterapeut Sisse Sadolin i Anders Nedergaards lørdag-morgen udsendelse “Fitness M/K” (Hun er ikke nævnt i programmet, men hun kan ses på FBook, kropsterapi https://www.facebook.com/kropsterapeut/

Hvad hun skriver om sig selv (se nederst på indlægget) er kun et svagt ekko af hvad der kom frem i udsendelsen. Hun fortalte at hun har oplevet at mennesker med spændinger (stive, ømme muskler, myoser) har dårlige, belastende oplevelser, med eet ord: traumer, som blokerer for afspænding. Og det værste er, at man ikke kan huske dem. Jeg kan ikke huske om hun sagde at disse traumer altid var relaterede til en kropsdel, fx. til tidligere skader, eller om det kunne være noget andet, som fx sorg over at miste sine forældre i en meget tidlig alder og den slags, psykologiske traumer. Men det kom frem, at hun gerne vil hjælpe med at finde de ting, der ligger og murrer under overfladen (tillad mig at sige i underbevidstheden) – for kun derved kan man løse op for problemerne.

Tilbage til fedme-epidemi-diskussion:
Det kan jeg få til at passe med idéen om at en angst for at sulte ikke behøver at ligge åben for bevidsheden, den kan opleves som en ustoppelig trang til at spise – simpelthen af angst for at der ikke er mad nok i morgen.

For mig kan det, at Professor Torben Hansen nævnte et skæringspunkt ved slutningen af WWII som et tidspunkt hvor en stigning i fedme-tilfælde forekommer, godt passe med den angst folk har følt, når nu freden brød ud og staten slækkede på aktiviteterne og der var tusindvis af soldater, som blev hjemsendt og tusindvis af kvinder, som blev mødre. Hvordan skulle de nu klare livet.

==================================================


Programmet til alle, der træner
KulturLørdag 07:05 – 08:00

Nu er det her endelig!

Et kvalificeret radioprogram, der knytter an til et af tidens helt store modefænomener: træning.

Folk træner deres kroppe som aldrig før. Antallet af fitnesscentre i Danmark er fordoblet på under 10 år, og mere end 400.000 danskere betaler for at komme i form.

I træningskredse kendes Ph.d Anders Nedergaard som Dr. Muskel og enhver, der tidligere har hørt ham fortælle om kroppen vil vide, at han er uovertruffen til at formidle sin viden.

Det er jeg så ikke helt enig i, dette med uovertruffen. Det virker som om de har hyret Professor Tribini til at sælge værten. Men han giver sig selv, og han gør hvad han kan, og kom i dag ind på både traumer og vaginisme – det er bare ikke moderne at tale tydeligt, desværre, og heller ikke moderne at tale langsomt nok til at der ikke opstår information overflow.

Min Passion

Kropsterapeut Sisse Sadolin·Thursday, March 7, 2019·

Det som får mig til at stå op om morgenen, er at finde ind til det som driver mennesker. At se dem tage deres virkelighed på sig, gøre op med gamle blokkeringer og gå deres helt egen vej.

For først når vi opgiver at leve op til et ideal, som ikke er vores eget, har vi mulighed for at finde ind til os selv, og finde den mission som gør os inderligt lykkelige.

Profile Sisse Sadolin

Sisse Sadolin og Anders Nedergaard før udsendelsen om kropsterapi


CV:
Jeg er uddannet kropsterapeut fra Body-sds centeret i 2004 hvor jeg efterfølgende har undervist på uddannelsen og arbejdet som body-sds terapeut.
Jeg har derudover læst psykologi på Københavns Universitet og har en livslang interesse i hvordan kost påvirker os – fysisk og ikke mindst psykisk.

Written by Donald

Saturday, August 17, 2019 at 12:02 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with ,

3 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Jeg skulle lige læse dette et par gange, og jeg skal vist læse Sisses og Anders’ indlæg et par gange mere, men:
    Jeg tror, at de begge mener, at vi har en fri vilje, og når den så støder på normen, som jeg opfatter som lige dele “andres frie vilje” og fælles erfaringer, ja, så får vi traumer, og de sætter sig i kroppen. Det med den frie vilje diskuterede vi meget på filosofikum på Odense universitet, og vor lærer havde temmeligt svært ved at overbevise mig og et par andre. Jeg blev meget berørt af hendes selvmord flere år senere. Jeg ved egentligt ikke helt, hvorfor, måske en slags:”Hvad sagde jeg?”
    Når man vokser op i et homogent miljø, som Odense, f.eks, er der ikke så meget, man skal tænke på. Heller ikke i Bonn. Men i Slesvig voksede jeg op i et dansk hjem, med tyske bedsteforældre, der havde været aktive modstandere af og forfulgte ofre for nazismen. Der var et stort dansk mindretal, der var den lokale befolkning, der var mange flygtninge fra Øst-Preussen, og så var der ufatteligt mange nazi-topfolk, der var flygtet hertil fra Berlin. Så det var ikke altid lige let at navigere i det farvand der lige efter krigen, slet ikke, når man gik i dansk spejderuniform på vej til mødestedet i skoven, og man så mødte en patrulje fra det tyske korps. Så måtte man stramme balderne, og som en anden jedi bruge sin intellektuelle overlegenhed mod dem, der havde trukket økse og knive.
    I aftenshowet på DR var et af indslagene om opdragelse, og familieterapeuten Fie Hørby præsenterede sin bog “Drop opdragelsen”. I guder, det kan man da slet ikke! tænkte jeg, og var allerede der ret negativt indstillet. Hvis ikke mine forældre og bedsteforældre og naboer og familie havde opdraget mig, hver på deres måde, havde jeg da ikke kunne overleve den heksekeddel!
    Nå, min kone fortalte så senere, at Fie havde modereret sig, og meningen var, at man skulle opdrage mindre direkte og mere ved at være som man siger, altså et godt forbillede. Men jeg synes nu stadig, at forældre, og andre, skal udstyre barnet med en værktøjskasse og nogle gode schweizerknive, så barnet kan begå sig, uden at knække nakken. Skrammer lærer man af.
    Men i modsætning til Stephen Colbert er der ingen advarsel i de øvrige danske radio-og tvprogrammer: ” Denne udsendelse indeholder reklamer! Nogen skal have solgt en bog, en film, et parti-budskab, en religion eller noget musik!”

    AagePK

    Tuesday, August 20, 2019 at 6:35 GMT+0000

    • Den kommentar skal jeg læse igen. Ja, der er i hvert fald noget her omkring “den frie vilie” og det er en af mine kæpheste: Religion er en bekræftelse af at du kan mere end janteloven udsiger. Som sagt – læse igen, senere, har besøg af en kusine fra Los Angeles.

      Donald

      Wednesday, August 21, 2019 at 11:09 GMT+0000

    • Det er historien om lærerinden, som begik selvmord år efter, det gjorde mig så ondt at læse og får mig til at tænke på den rareste lærerinde, som jeg så gerne ville have haft, som underviste i kunstforståelse, jeg var selvskreven til musik-undervisning, men ville hellere have kunsthistorie. Jeg mødte hende år senere i en bus ved Østerport hvor hun talte til mig og kunne huske mig, og syntes at det var rart at jeg til dimissionen ikke havde det sædvanlige sort-hvide tøj på men en mørke-grønblå jakke med rødt foer. Jeg svarede, for lissom at være beskeden, at det ikke rigtig var noget, og tænkte i mit stille sind at det jo var fordi jeg ikke havde andet. Og et par år senere fik jeg at vide at hun havde taget sit liv, og følte at det, jeg sagde i bussen, kunne få hende til at føle sig afvist. Jeg skulle have været meget mere imødekommende, mere oversvømmende, nej, overstrømmende.

      Men de andre ting i kommentaren er endnu værre, at gå i skoven og møde en patrulje af tidligere SS-tilhængere og den slags, med økser og knive? Du fredsens en omgang. Jeg ville nok være vendt om og ville have meldt mig ud af spejderkorpset eller anmodet om eskorte for at komme til “skov-mødested”.

      Donald

      Sunday, August 25, 2019 at 9:59 GMT+0000


Comments are closed.