Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Tvillinge experiment vedrørende kalorieoptag

Det mærkelige ved denne udsendelse er, at jeg hører noget helt andet, end hvad professor Torben Hansen, Metabolismecenteret på KU, prøver at sige. Jeg hører, at vi er påvirkelige så op til 50% af vægtøgningen ved overspisning skyldes påvirkninger af en eller anden art.

En påvirkning kan i denne sammenhæng være en biologisk-mekanisk påvirkning; eller, kort sagt, noget psykologisk.

Min teori har gennem alle årene været, at hvis man er bange for at dø af sult, så udnytter man kalorierne “til sidste bid”, presser al energi ud af maden – men det er selvfølgelig kun én af faktorerne. Det passer med museforsøget: Man gav nogle forsøgsmus den mængde mad, der gjorde dem vægtstabile. Derefter mindskede man madmængden, – og musene tog på i vægt. Det omtales 30-40 min. inde i udsendelsen, her er det første referat af forskning i fedme; Torben Hansen, professor ved Metabolismecenteret KU, fortæller. Citat:

Denne udsendelse fortæller at antal kalorier, som optages, ikke kun styres af hvor fed/kalorieholdig maden er

Transcript af en enkelt passage:

Monocygote (enæggede) tvillinger de har en meget højere sammenhæng i deres kropsvægt og BMI end dicygote og i almindelige søskende. Bl.a. ud fra disse tvillingestudier kan man beregne, at mere end 50% af variationen (i nogle studier 70% af variationen) i BMI end forklares med gener. Så det er et faktum.

Og også i familistudier kan man få at 50-70% af variationen skyldes gener.

Men så er der nogle der siger at gener alene ikke kan forklare den explosion vi har haft i fedme i nutidens samfund.

Men så er der lavet nogle andre studier, også nogle tvillingestudier, som fortæller os, at den påvirkning vi bliver udsat for i samfundet, exempelvis overspisning, hvordan man responderer på den overspisning er afhængig af generne.

Der er blevet lavet et meget flot studie ovre i Canada for en del år siden, hvor man indlagde enæggede tvillinger på et hospital, fandt ud af hvor meget energi de skulle indtage for at være vægt-stabile, og så overfodrede man dem i – jeg tror det var 100 dage.

Og det man fandt var at alle tog på, men der var en meget stor variation i hvor meget man tog på. Alle blev overfodrede med den samme kaloriemængde! – men dem der kun tog en lille smule på, dér tog deres énæggede tvilling også kun en lille smule på, og dem, der tog meget på, dér tog deres co-twin også meget på.

Så hvis vi bliver udsat for en miljø-påvirkning, i det her tilfælde overspisning, så er det også generne der i samspil med miljøet, siger noget om hvor meget man tager på.

Det modsatte studie er også lavet, hvor man har taget enæggede tvillinger og slanket dem, og der er sammenhængen endnu stærkere, og de, der har let ved at tabe sig, der har den enæggede tvilling også let ved at tabe sig. […]

Så der er ingen tvivl om at den fedmeepidemi vi har, skyldes nogle ændringer i samfundet, vi kan måske komme tilbage til hvad det er for nogen, jeg tror sådan set ikke at det er overflod af mad der er den vigtigste grund, og den anden grund, man tit hører, er ændringer i motion, det tror jeg sådan set heller ikke er den vigtigste grund.

Interviewer: “Så bliver du nødt til at sige, hvad der er den vigtigste grund, Torben!”

Torben Hansen: Jeg tror faktisk ikke at man ved det! Hvis man kigger historisk på det, så har vi haft en helt stabil hyppighed af fedme frem til ca. WWII, og næsten på fødsels-årgang kom der en fedme-epidemi.

Ca. i slutningen af WWII, det startede i USA, næsten på fødselsårgang kom der en fedme-epidemi, og man kan ikke se nogen sammehæng til at man på fødselsårgang ændrede hvor meget føde man indtog og hvordan man motionerede forskelligt, så man kunne mistænke at der var en anden exposition, det kunne være forurening af en eller anden art, det kunne måske være antibiotika, det kunne være noget andet, som gjorde at man pludselig blev mere følsom.

Så stabiliserede det sig i en årrække, og så i 70’erne kom der en ny stigning, og lige nu er det ved at stabilisere sig igen, så gener er påvirkelige for … øh … for miljøpåvirkninger, og det er det samspil der gør at vi har en overvægts-fedme-epidemi.

Beklager at der er nogle sproglige småting, som ikke er ordret efter radioudsendelsen.

Written by Donald

Friday, August 16, 2019 at 21:09 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with

6 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det er interessant læsning. Og i sin substans åben for fortolkning. Endelig er det altid velgørende – synes denne kommentator – når højt-/veluddannede personer siger lige ud: “Jeg tror faktisk ikke at man ved det! “

    Erik Hulegaard

    Saturday, August 17, 2019 at 11:40 GMT+0000

    • Det er nemlig velgørende! Og det er også et vigtigt resultat, erkendelse af at man ikke ved det.

      Men man har dog fundet ud af noget ved museforsøget, nemlig at stress eller frygt for ikke-nok-mad øger kalorieoptaget af den samme madmængde, ikke ubegrænset og det er selvfølgelig ikke muligt direkte at overføre resultatet til menneskenes kaloriudpresning.

      Donald

      Saturday, August 17, 2019 at 11:45 GMT+0000

  2. Jeg lægger mærke til, at man overfodrede i forsøgene. Men ikke: med hvad? Var det efter kostpyramiden, eller var det ad libitum ud fra det forsøg med børn, jeg tidligere har refereret til? Så indtagelsen blev mere homøostatisk, altså i overensstemmelse med kroppens behov her & nu.
    Men tilgængelighed af føde er selvklart et vigtigt mål for, hvor meget man indtager. Jeg fik vist ikke skrevet i den forrige tråd om fedme, at jeg, efter min kræftbehandling, gik fra at bruge vort daglige hvide stel med en tallerken på 25 cm i diameter, til en anden tallerken med diameteren 23 cm. Alt tæller i det store regnestykke! 🙂 Og jeg har ofte læst artikler, hvor den slags små fif blev nævnt.

    AagePK

    Saturday, August 17, 2019 at 12:26 GMT+0000

    • Det sagde han jo ikke noget om, men jeg går ud fra at enhver forsker ville have at børnene/tvillingerne (og senere andre forsøgspersoner) indtog nøjagtig samme måltider – altså ikke noget med at de selv kunne vælge.

      Donald

      Saturday, August 17, 2019 at 12:28 GMT+0000

      • Jeg kan følge med i, at tvillinge-sættet skal spise det samme. Men hvis projektet skal have relevans, må man have homøostasen med; man kunne jo køre 3 grupper: den slaviske: spis hvad der kommer på bordet, så vi kan lave faste, forudbestemte målinger. 2: den frie: I to spiser, hvad I bliver enige om. Og så en kontrol-gruppe. Efter x antal dage bytter grupperne 1 og 2.
        Jeg har lige været på dr.dk/mad, der har en artikel om en influencers kalorie-orgier: Flere end 200.000 følger med i Frederikkes madporno.
        Jeg må nok i år tage imod den gratis influencer-vaccine! Hvis nu min naturlige modstand skulle komme under nedbrydning! 🙂

        AagePK

        Saturday, August 17, 2019 at 12:55 GMT+0000

        • Det er nok den første gruppe, den slaviske, som er den Torben Hansen omtaler.

          Han siger jo, at experimentet/projektet har relevans alene på grund af mængden af mad, kontrolleret aktivitet eller rettere samme aktivitetsmængde, og vejning.

          Homøostase visning bliver af Torben Hansen omtalt som appetitregulering. Han kommer ikke ind på at appetitten påvirkes af manipulerede fødevarer (i de dele af udsendelsen, som jeg hørte) og han er ikke i tvivl om at der er mange faktorer (herunder kostsammensætning og kvalitet) som betyder noget.

          Han nævner at der er flere projekter, nogle også “bare” med søskende og familie (d.v.s. med lidt forskellige gener, men dog med arvelige træk).

          Det der er væsentligt – for mig – er, at der er op til 50% af vægtforøgelsen ikke kan forklares ved genetisk disposition.

          Donald

          Saturday, August 17, 2019 at 13:56 GMT+0000


Comments are closed.