Motion i frisk (natur-)luft er altid sundt. Omvendt er et gammelt råd “når det gør ondt, er det ikke sundt”. En fornuftig løsning er derfor at opbygge din (nyligt ekstremt meget udfordrede) kondition gradvis, ligesom naturlige strækøvelser er at anbefale ved løb. Herved undgås skader (fibersprængninger).
Måske har du taget for hårdt fat. Byg langsomt op og undgå skader og glæd dig så over, at du bor i et fantastisk område med ren luft etc.
Jeg fandt en forklaring på hvor meget hjertemotion der er sundt, når EF (Ejection Fraction) er faldet under 40. Man skal undgå overbelastning fordi hjertet i så fald vil blive oppustet som en vandballon (det udtryk brugte de! Minsandten!) og når det på den måde er udvidet, bliver hjertemuskulaturen yderligere svækket (eller altså trukket ud af form … eller noget …)
Men de ømme lægge må have noget med mælkesyre at gøre, og det hjalp da også at massere og strække.
Ja – jeg skulle jo nok have ladet være med at gå hele trappen, på den anden side føles det så rart at man kan, og jeg fik ikke ondt underveis! — Klem på deg ❤ 😎
Nej jeg synes heller ikke det skader – man må bare huske at man ikke er så sikker på benene, når de er ømme.
Det er iøvrigt også en smuk oplevelse at tage trappen her på billedet.
Her på øen forekommer af-læsning af skyer enten i form af regn, hagl, sne eller slud… 🙂 🙂 🙂
… eller har jeg misforstået noget?
Nå, men lidt ømhed i læggene skader ikke, minder dig bare om at du har dem, har brugt dem, og at du skal huske at strække ud. Det gør jeg jævnligt dagen igennem: står et skridt fra køkkenbordet, sætter foden helt i gulvet, og tager armbøjninger med hænderne på køkkenbordet, husk: fødderne skal være vinkelret på bordet, og hælene skal holdes i gulvet. Et par armbøjninger, og ømheden forsvinder lige så stille.
Når skyer forekommer håber man ikke at blive forkommen.
De her ord, hvor kun ét bogstav gør en forskel, er forfærdelige. Men sådan er Dansk altså – fuldt af fælder!
I dag brugte jeg ventetiden på Hospitalet til at strække ud, og der var ligefrem nogle gode øvelser for folk, som sidder for meget ned, i et opslag på sekretærens huske-tavle. Meget passende!
Armbøjninger på køkkenbordet på den måde er en god idé, og at strække læg-musklerne på den måde er også en god idé, det gjorde jeg helt automatisk selv om det ikke stod i vejledningen hos sekretæren (som jeg ventede på, hun var ikke tilstede).
(Hun kom iøvrigt aldrig, men jeg havde været hos lægen – og skulle “bare” have en ny tid om nogle måneder.)
Det er det kiære Sprognævn, der er skurken: de befinder sig et sted, hvor stød ikke forekommer, og derfor opfattes som dialekt! Jo, jeg har haft en korrespondance med en professer desangående, og for hende er stød udtryk for en dialekt, I guder!
Jeg skulle finde et kort over stødgrænsen, den går fra vest mod øst sådan lige lidt nord for geænsen, hen over Als, Sydfyn, Langeland, Lolland og Falster og Sydsjælland. Altså størstedelen af Danmark har stød! Alligevel sejrer de stødløse, de taler åbenbart det rigtige dansk, vi andre taler dialekt. Ifølge en mail fra professor Pia Quist. Hun påstod endvidere, at stød ikke sees i det skrevne sprog: så kender hun åbenbart ikke til Ludvig Holberg: han kom fra det stødløse Norge, og skrev derfor sine tekster nøjagtig som han hørte folk tale: med stød, og derfor med dobbelt vokal, eller et ekstra e: sees, sool, gaae, døe, giøe. Som min lillebror påpeger: i Nykøbing Falster bruger de 2 e’er: i te’e’e, f.eks.
Af mange ældre tekster fremgåer det tydeligt, at det, vi i dag opfatter som en-stavelsesord, oprindeligt, pga stød, blev skrevet som to-stavelsesørd: fader for far, moder for mor: i dag må vi ikke skrive “negeren gik”, men gerne:” Moren har gjort sit, moren kan kan gå!”
Tø-hø!
Men det er nok den sproglige dovenskab, og videnskabelige ugidelighed, der stille og roligt har forandret, undskyld: udviklet! sproget, lige som klusil-svækkelser, og vokal-forskydninger, der har forandret A-a-ki til det bløde Åge via det norsk-svenske Åke. Ordet er sat sammen af A-a for ane, som i anetavle, jvfr. det tyske Ah.nentafel, og -ke for lille, som i Vibeke = Wibeke = Weib-chen, Frauke = Frau-chen: begge betyder Lille Kone og er navne brugt i Tyskland og Hollan; i Bruxelles har man Manneken Pis, Lille Mand.
Aage betyder altså Lille Forfader, eller Gamling, alt efter temperament.
Ha ha – kommer også altid til at tænke på “moren har gjort sit” – min tyske grand kusine undrede sig over at jeg altid skrev moder og broder, men jeg kan ikke lade være i skriftssprog at tænke lidt på etymologien, Mutter, madre, og iøvrigt også Vater, pater, padre, alt andet er gebrokkent latin! 😎
Hvad betyder te’e’e? er det drikken thee (hollandsk for engelsk tea, specielt for afkog af Camellia sinensis)?
Jeg kan ikke forstå at Pia Quist kan generalisere til at Dansk med stød er dialekt, KUN hvis det hun siger er, at underforstået alt Dansk er dialekt, og den gamle idé om et rigsdansk egentlig blot er at fremhæve, sanktionere, helliggøre (hvad siger man) en dialekt, nemlig den Nordkøbenhavnske, frem for andre dialekter.
Hvis hun i ramme alvor siger, at man ikke kan se det på stavemåden, så går hun ud fre DDO-stavningen, men dermed er vi også ovre i den moderne diskussion om vi egentlig passer godt nok på forståeligheden i sproget. Den diskussion udgår fra DSN retningslinier om (kun) at registrere folkets brug af sproget i ordbøger og sprogvejledninger. Hun har formentlig ingen hæmninger ved at skrive “der gås til den” hvor jeg ville skrive “gåes” – for ikke at lede tankerne hen på fuglearten Anser anser. (Middagsmaden, der gås til den). Men jeg er måske lidt for hurtig til den slags associationer?
Netop to e’er som i Peter -> Peer, og de, du nævner, sees, sool, gaae, døe, giøe, er jo tegn på at man tidligere har været lydhør overfor Danskersprogets finurligheder. Når det bruges med kærlighed er det såmænd godt nok.
Gad vide hvordan det går med “BOG”ense sprognævnet?
Forleden kom der en lang stribe kommentarer, da jeg spurgte, om det hedder at værge sig eller at vægre sig ??? Der er mange, som forstår forskellen: At vægre sig betyder at have modvilje imod, at være vrangvillig (godt ord igen), men man mener at det er vanskeligt at udtale. Derfor slog jeg op på … Continue reading →
Motion i frisk (natur-)luft er altid sundt. Omvendt er et gammelt råd “når det gør ondt, er det ikke sundt”. En fornuftig løsning er derfor at opbygge din (nyligt ekstremt meget udfordrede) kondition gradvis, ligesom naturlige strækøvelser er at anbefale ved løb. Herved undgås skader (fibersprængninger).
Måske har du taget for hårdt fat. Byg langsomt op og undgå skader og glæd dig så over, at du bor i et fantastisk område med ren luft etc.
Erik Hulegaard
Thursday, August 15, 2019 at 13:53 GMT+0000
Jeg fandt en forklaring på hvor meget hjertemotion der er sundt, når EF (Ejection Fraction) er faldet under 40. Man skal undgå overbelastning fordi hjertet i så fald vil blive oppustet som en vandballon (det udtryk brugte de! Minsandten!) og når det på den måde er udvidet, bliver hjertemuskulaturen yderligere svækket (eller altså trukket ud af form … eller noget …)
Men de ømme lægge må have noget med mælkesyre at gøre, og det hjalp da også at massere og strække.
Donald
Thursday, August 15, 2019 at 21:00 GMT+0000
Kanskje du skulle halvert turen?
Klem på deg og takk for skyer 🙂
Annemor Schønhaug
Thursday, August 15, 2019 at 15:13 GMT+0000
Ja – jeg skulle jo nok have ladet være med at gå hele trappen, på den anden side føles det så rart at man kan, og jeg fik ikke ondt underveis! — Klem på deg ❤ 😎
Donald
Thursday, August 15, 2019 at 21:05 GMT+0000
Lidt muskelømhed skader ikke – flot, at du overhovedet kunne 🙂
Ellen
Thursday, August 15, 2019 at 17:41 GMT+0000
Nej jeg synes heller ikke det skader – man må bare huske at man ikke er så sikker på benene, når de er ømme.
Det er iøvrigt også en smuk oplevelse at tage trappen her på billedet.
Donald
Thursday, August 15, 2019 at 21:17 GMT+0000
Her på øen forekommer af-læsning af skyer enten i form af regn, hagl, sne eller slud… 🙂 🙂 🙂
… eller har jeg misforstået noget?
Nå, men lidt ømhed i læggene skader ikke, minder dig bare om at du har dem, har brugt dem, og at du skal huske at strække ud. Det gør jeg jævnligt dagen igennem: står et skridt fra køkkenbordet, sætter foden helt i gulvet, og tager armbøjninger med hænderne på køkkenbordet, husk: fødderne skal være vinkelret på bordet, og hælene skal holdes i gulvet. Et par armbøjninger, og ømheden forsvinder lige så stille.
AagePK
Friday, August 16, 2019 at 10:14 GMT+0000
Når skyer forekommer håber man ikke at blive forkommen.
De her ord, hvor kun ét bogstav gør en forskel, er forfærdelige. Men sådan er Dansk altså – fuldt af fælder!
I dag brugte jeg ventetiden på Hospitalet til at strække ud, og der var ligefrem nogle gode øvelser for folk, som sidder for meget ned, i et opslag på sekretærens huske-tavle. Meget passende!
Armbøjninger på køkkenbordet på den måde er en god idé, og at strække læg-musklerne på den måde er også en god idé, det gjorde jeg helt automatisk selv om det ikke stod i vejledningen hos sekretæren (som jeg ventede på, hun var ikke tilstede).
(Hun kom iøvrigt aldrig, men jeg havde været hos lægen – og skulle “bare” have en ny tid om nogle måneder.)
Donald
Friday, August 16, 2019 at 16:21 GMT+0000
Det er det kiære Sprognævn, der er skurken: de befinder sig et sted, hvor stød ikke forekommer, og derfor opfattes som dialekt! Jo, jeg har haft en korrespondance med en professer desangående, og for hende er stød udtryk for en dialekt, I guder!
Jeg skulle finde et kort over stødgrænsen, den går fra vest mod øst sådan lige lidt nord for geænsen, hen over Als, Sydfyn, Langeland, Lolland og Falster og Sydsjælland. Altså størstedelen af Danmark har stød! Alligevel sejrer de stødløse, de taler åbenbart det rigtige dansk, vi andre taler dialekt. Ifølge en mail fra professor Pia Quist. Hun påstod endvidere, at stød ikke sees i det skrevne sprog: så kender hun åbenbart ikke til Ludvig Holberg: han kom fra det stødløse Norge, og skrev derfor sine tekster nøjagtig som han hørte folk tale: med stød, og derfor med dobbelt vokal, eller et ekstra e: sees, sool, gaae, døe, giøe. Som min lillebror påpeger: i Nykøbing Falster bruger de 2 e’er: i te’e’e, f.eks.
Af mange ældre tekster fremgåer det tydeligt, at det, vi i dag opfatter som en-stavelsesord, oprindeligt, pga stød, blev skrevet som to-stavelsesørd: fader for far, moder for mor: i dag må vi ikke skrive “negeren gik”, men gerne:” Moren har gjort sit, moren kan kan gå!”
Tø-hø!
Men det er nok den sproglige dovenskab, og videnskabelige ugidelighed, der stille og roligt har forandret, undskyld: udviklet! sproget, lige som klusil-svækkelser, og vokal-forskydninger, der har forandret A-a-ki til det bløde Åge via det norsk-svenske Åke. Ordet er sat sammen af A-a for ane, som i anetavle, jvfr. det tyske Ah.nentafel, og -ke for lille, som i Vibeke = Wibeke = Weib-chen, Frauke = Frau-chen: begge betyder Lille Kone og er navne brugt i Tyskland og Hollan; i Bruxelles har man Manneken Pis, Lille Mand.
Aage betyder altså Lille Forfader, eller Gamling, alt efter temperament.
AagePK
Saturday, August 17, 2019 at 9:21 GMT+0000
Ha ha – kommer også altid til at tænke på “moren har gjort sit” – min tyske grand kusine undrede sig over at jeg altid skrev moder og broder, men jeg kan ikke lade være i skriftssprog at tænke lidt på etymologien, Mutter, madre, og iøvrigt også Vater, pater, padre, alt andet er gebrokkent latin! 😎
Hvad betyder te’e’e? er det drikken thee (hollandsk for engelsk tea, specielt for afkog af Camellia sinensis)?
Jeg kan ikke forstå at Pia Quist kan generalisere til at Dansk med stød er dialekt, KUN hvis det hun siger er, at underforstået alt Dansk er dialekt, og den gamle idé om et rigsdansk egentlig blot er at fremhæve, sanktionere, helliggøre (hvad siger man) en dialekt, nemlig den Nordkøbenhavnske, frem for andre dialekter.
Hvis hun i ramme alvor siger, at man ikke kan se det på stavemåden, så går hun ud fre DDO-stavningen, men dermed er vi også ovre i den moderne diskussion om vi egentlig passer godt nok på forståeligheden i sproget. Den diskussion udgår fra DSN retningslinier om (kun) at registrere folkets brug af sproget i ordbøger og sprogvejledninger. Hun har formentlig ingen hæmninger ved at skrive “der gås til den” hvor jeg ville skrive “gåes” – for ikke at lede tankerne hen på fuglearten Anser anser. (Middagsmaden, der gås til den). Men jeg er måske lidt for hurtig til den slags associationer?
Netop to e’er som i Peter -> Peer, og de, du nævner, sees, sool, gaae, døe, giøe, er jo tegn på at man tidligere har været lydhør overfor Danskersprogets finurligheder. Når det bruges med kærlighed er det såmænd godt nok.
Gad vide hvordan det går med “BOG”ense sprognævnet?
Donald
Saturday, August 17, 2019 at 12:03 GMT+0000
Det var flot at du kunne – mange trapper giver også mig ømme muskler fx ned og op igen på Møns Klint.
Madame
Sunday, August 18, 2019 at 16:04 GMT+0000