Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Skolestart – hvorfor er den flyttet?

Skolestart var i min barndom første hele uge i August. Nu er det den anden uge.

Hvis det fortsætter på den måde, så vil man i år 2300 begynde skolen i slutningen af September.

Er det nu også en god idé?

Jeg mener sommerferien bør ligge fra 7. Juni til 3.August. Hvis det er for meget, kan man lave sommerskolelejr. Hvis det er utænkeligt (hvad er egentligt utænkeligt? Hvis man siger det er utænkeligt, har man jo allerede tænkt det !!!) så måske “kun” fra 14.Juni til 21. Juli, mao vi skal have Sct. Hans og midsommerweek-enden fri.

Hvis man ser på vejret og blomsterne, så er Juni den smukkeste måned:

Denmark climate tables

DMI’s månedsoversigt fra 2006-2015

Vi var benovede over at have en lærer, hvis navn stod på Politikens bøger “Fugle i Farver” og andre i farver. Det var Hans Hvass, han var lektor i biologi og gymnastik, underviste på Frederiksberg Gymnasium på Hollændervej (senere flyttede det to gange) og han havde boxet i sin ungdom – måske derfor blev han ikke rektor, som han gerne ville. Og han var politisk ukorrekt i en grad, så jeg ikke fattede det.

Hans Hvass sagde disse kloge ord: Den kedeligste årstid er sommeren, alting er grønt. Foråret er blomsterfarver, efteråret svulmer i røde og brune farver, vinterens trylleri med is og snekrystaller er også smukt.

Man skal dog huske at vinteren også er mudder og sjap. Velegnet til skolegang.

Written by Donald

Monday, August 12, 2019 at 11:46 GMT+0000

Posted in Vejr

Tagged with

5 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Da jeg startede i folkeskolen i Marstal, som lærer, i 1975, var det i den første uge i August. Og det blev det ved med til årtusindeskiftet. Men fordi vi allerede i ’75 oplevede nogle år med hedebølge lige i den uge, snakkede man ad flere omgange om at flytte ferien bagud med en uge eller 2.
    Vi prøvede med skolefri dage i ’75, men skulle så indhente tiden senere på året, og det var bøvlet: efterårsferien blev afkortet med en lørdag, det samme med juleferien, og børnene skulle så møde om lørdagen den ene gang, som om det var torsdag, og den anden gang efter fredagsskemaet. Ca 1/3 af forældrene beholdt børnene hjemme og tog på efterårs- og juleferie, som de plejede, og resten mødte op, dog mange med de forkerte bøger, eller uforberedte. Så det gjorde vi aldrig mere. På trods af, at skolen, med de store akvarievinduer, var så varm som Sahara en sommerdag. Efter en vinduesudskiftning er det blevet værre: kun den nederste del af hvert 3. vindue kan lukkes op, så varmen bliver hængende til næste dag!
    Men sådan cirka lige efter årtusindeskiftet blev ferien så på landsplan flyttet en uge. Så vidt jeg husker. Jeg var ikke med selv: da var jeg gået hjem. Som du nok ved: hvis man har været rigtigt flink, får man sommetider lov til at gå før de andre, ikk’? 🙂
    Det er altså den stigende varme, og dermed nedsatte indlæring pga ubehaget, der er årsag til ferieflytningen. Smukke årstider har ikke en chance her. No way! 😦

    AagePK

    Monday, August 12, 2019 at 12:28 GMT+0000

    • Jeg tænkte det jo nok, jeg skrev det ikke, men det er ikke af hensyn til børnenes oplevelse af liv og sol og sommer, blomster og bier, men af hensyn til skolens rolle som producent af “arbejdskraft”, noget som dog heldigvis ikke er dominerende.

      Somme tider tænker jeg at skolerne fungerer på trods af administrationer, regeringer, love og regler, og at den eneste gode ting ved skolerne er at lærerne holder af at give viden videre.

      Men på den anden side ved jeg jo godt at undervisningspligten er en godt ting (®)

      Donald

      Monday, August 12, 2019 at 12:41 GMT+0000

  2. Direkte citeret fra dagens Politikens ATS: ” landets nye undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, som selv har ladet sig omskole fra piercet autonom til bebrillet levebrødspolitiker, er ganske som ventet gået i gang med at rulle de små fremskridt tilbage,(…)” – måske vil hun være lydhør for dit meteorologisk-sindede ændringsforslag. 😉 –

    Såvidt jeg erindrer min grandfætter (årg. 1948) var overretssagførersønnen og naturforskeren Hans Hvass en ædel specialist. Sådanne typer egner sig ikke som ledere (de ved det ikke altid selv ;-)); Erik Oxenvad var vel et bedre valg, så vidt forstået.

    Erik Hulegaard

    Monday, August 12, 2019 at 12:37 GMT+0000

    • Dejligt at høre at hun er blevet frelst …

      Jeg er jo ikke part i den problematik længere, men et læserbrev hist og her var måske en idé. 🙂

      Donald

      Monday, August 12, 2019 at 12:42 GMT+0000

    • Ja, Oxenvad var, som vores historielærer sagde, i stand til at holde en tale, – men mere end det, så var han en fremragende underviser og en god praktisk filosof.

      Han var også en god leder; men jeg må indrømme at jeg aldrig helt forstod, at han var så velvillig og hjælpsom overfor mig. Jeg er bange for, at jeg ikke returnerede den hensynsfuldhed – ah, sikke jeg antyder uden at nævne ting, men det er en lang historie, jeg må hellere skrive om det i hele sin udstrækning.

      Den korte version: Oxenvad forstod, at jeg ville forlade gymnasiet for at studere violin, han forstod mit dilemma, og han accepterede at jeg kom tilbage og sagde at jeg alligevel gerne ville fortsætte i gymnasiet. Senere inviterede han mig til at spille kammermusik, men jeg misforstod en invitation til at medbringe familien/damen/konen sidste gang vi spillede – og sagde muligvis nogle meget dumme ting. Men altså, suk, han var en god mand.

      Donald

      Monday, August 12, 2019 at 12:44 GMT+0000


Comments are closed.