Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Super sweet – ikke godt for en ananas

Fejlkøb. Det skulle være noget, som ikke er kvalmende. Men den smagte underligt. Overmoden-sødagtig. Skuffelse!

Man kan jo bare læse seddelen, der er bundet på ananassen: SUPER SWEET.

Label on a pineapple

En ananas fra Costa Rica – forædlet til at være meget sød

Den var hvinende sød, som man siger. Jeg har ikke huller i tænderne, så det var ikke på den måde, det hvinede.

Det får mig til at spekulere: Er vi sådan indrettet, at hvis vi lytter til vores indre sult, så smager sukker “i virkeligheden” ikke så godt? Med undtagelse af honning, måske, og selv det helst i begrænsede mængder.

Og en anden ting ved vores fordøjelsessystem, som jeg har undret mig over: Svarer indtaget af kalorier til vægtforøgelsen? eller er det sådan at kroppen ikke udnytter al maden, hvis man ikke er dødssulten?

Eller er det sådan at en indre, ikke-bevidst angst for hungersnød får os til at spise mere end vi kan og udnytte hver en lille kalorie, så vi ender med at blive tykkere? Og at vi, hvis vi har det godt, er sikre på mad i dag og i morgen, ikke udtrækker alle kalorierne? Kan tarm-systemet med andre ord være selektivt?

Jeg ved det ikke, men når jeg hører om folk, der spiser mindre, og stadig tager på i vægt, så konkluderer jeg at det må være en slags sandhed, måske kun en halv sandhed … (og de er de værste løgne!)

Written by Donald

Thursday, August 8, 2019 at 12:53 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with

12 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Heisann, et eller annet er det som gjør forskjell på folk, noen kan spise i mengder – sukker også, uten å legge på seg. En ting er sikkert, vi sitter stille altfor mye, derfor fant jeg på å arrangere Blogger´s Sunday Walk for en del år siden. Det er forresten flere grunner til å jeg starta utfordringen som du kan lese under fanen på bloggen min. Det har vært opp og ned med deltakelse. Derfor tok jeg et nytt initiativ til å invitere for aktivitet. Neste BSW er siste søndag i oktober.Velkommen til å bli med, få gjerne med deg flere ;:OD)
    Om din kommentar: Og eplet henger fremdeles på greinen sin mens et par andre har falt ned….

    bjorgnin

    Thursday, August 8, 2019 at 16:51 GMT+0000

    • Eftersom det er lettere at kommentere på “Bjorgnin” så vil det være morsomt at være med. Jeg går bedre nu – er dog stadig ikke tilbage til tilstanden før jeg fik lungehindebetændelse i April.

      Donald

      Thursday, August 8, 2019 at 17:39 GMT+0000

      • Obs det var jeg ikke klar over, altså bjorgnin går bra, blir automatisk det på W, ellers signerer jeg som “Vilt og vakkert” (blogspot)! Bare du finner fram, så er det OK ;:OD) God bedring!

        bjorgnin

        Thursday, August 8, 2019 at 18:46 GMT+0000

  2. Det var gode spørgsmål, men jeg har ingen gode svar. Dog har jeg ofte set, at når folk siger, at de spiser mindre, kan det godt være, at det er rigtigt, men hvis det er ‘forkert’ mad, så opnås der ikke noget vægttab.
    En jeg kender, fik at vide af en diætist, at hun skulle spise dobbelt så mange grønsager som kød. Så beholdt hun kødmængden og fordoblede grønsagsmængden – og kunne ikke forstå, at hun ikke tabte sig!

    Ellen

    Friday, August 9, 2019 at 8:35 GMT+0000

    • Haha! Undskyld smilet 🙂 – det er svært at forstå at man ikke taber sig hvis man spiser flere grøntsager 🙄

      Nogle mennesker har et højere stofskifte, det kan forklare en del af de tilfælde, hvor en person spiser løs og alligevel ikke bliver tyk.

      Vi ved vel allesammen, at motion hjælper til at man forbrænder mere, men kan det virkelig være hele forklaringen på optaget og deponering af energi i form af fedtstoffer?

      Min teori er, at angsten for at dø af sult er medvirkende til at suge de sidste kalorier ud af fødevarerne, men jeg har jo ikke noget til at underbygge den teori.

      Donald

      Friday, August 9, 2019 at 14:40 GMT+0000

  3. Det er med kost og kalorier som med så meget andet: når man analyserer parameterne, kan man blive paralyseret.
    Min dyrlæge og jeg var enige om, at da vor hest var gået fra foderet, skulle vi give den noget letfordøjeligt, med mange kulhydrater, læs: sukkerarter, i. Derved ville bugspytkirtlen producere insulin, der ville lette optagelsen af sukkeret, og derved fremme appetitten. Og det virkede.
    Det er også det, der sker hos mennesker, der spiser noget, der er sødt: så snart det søde rammer smagsløgene på tungen, går insulinproduktionen igang. Selv om det bare er sødestof. Derfor fremmer cola light også appetitten.
    Tygger du brød godt og grundigt, vil enzymerne i spyttet nedbryde kulhydraterne til enkle sukkerarter: selv rugbrød smager sødt, når det bliver tygget længe nok. Alt efter, hvor langkædet molekylerne er, taler man om at fødevaren ligger højt eller lavt i det glykæmiske indeks: glukose ligger på 100, linser på 29, og sojabønner på 15. Hold dig til linser, bønner og andre bælgfrugter, de mætter længere, og derfor spiser du mindre, end hvis det f.eks er franskbrød og hvide ris.
    Desuden indeholder sidstnævnte stort set ikke anden næring, det er tomme kalorier.
    På seminariet blev vi introduceret til et stort amerikansk forsøg: en meget stor kohorte af små børn blev inviteret til en bred vifte af fødevarer, hvorfra de måtte spise ad libitum. Efter hvert måltid blev der vejet, så man kunne følge med i, hvor meget de spiste af de enkelte tilbud. Nogle dage spiste de måske mere frugt, en dag måske kun friske ærter, en anden dag kø: men det generelle billede var, at da projektet var forbi, havde de i snit spist det, de havde behov for. Man fandt frem til, at hvis der ikke blev manipuleret* med maden, gik børnene efter det, der lige den dag smagte bedst, hvilket igen blev styret af kroppens behov. Herved opstod udtrykket homøostase: kroppen søger en balance mellem behov for næringsstoffer og fysisk udfoldelse ved at sensibilisere smagsløgene. På samme måde med vædske: har du svedt meget, eller stiger urinstofmængden i blodet, oplever du tørst. Når du så har drukket, kan du lettere skylle urinstof ud af kroppen ved at tisse.
    * : manipulation kan være tilsætning af sukker, sødestof og andet, der øger indtaget, og fremmer producenternes salg!
    Det giver sig selv, at Bagedysten er groft forkasteligt, og burde stoppes pr omgående, lige som der burde være høje afgifter på ketchup, hvedemel, og, og, og… fordi folk bliver federe, de har sgu’nte brug for mere appetit!
    Indien har et voldsomt stigende problem med diabetes: før spiste de fuldkornsris og hirse: nu spiser de polerede ris, og bliver voldsomt fede: jeg skal sende billeder som dokumentation.

    AagePK

    Friday, August 9, 2019 at 12:38 GMT+0000

    • Tak for billederne – Det er jo godt at der *er* nogen, som har forsket i de teorier om appetit, selektion, optag – og manipulation, ja, det tror jeg er årsag til at appetit-mekanismen bliver ødelagt.

      Ikke desto mindre har jeg undret mig over at jeg engang for ca. 15 år siden begyndte at få afsky overfor sukker. Jeg må indrømme, at jeg som regel bruger sukker i kaffen, jeg burde nøjes med mælk – eller bare fortynde kaffen med vand.

      Jeg vender tilbage 🙂 jeg skal lige til stranden og få mig en dukkert.

      Opdatering:
      Billeder af indisk pige og indisk dame til at demonstrere vægtforøgelse:

      =====================================================

      Donald

      Friday, August 9, 2019 at 14:52 GMT+0000

      • Niranjani er en ualmindelig sød, dygtig, ambitiøs og intelligent pige (og noget af en bitch, hvis/når det stikker hende!), som jeg lærte at kende i Trankebar, hvor hendes far driver en forskole for dhalitter og fiskerbørn. Og piger som hende er der faktisk ret mange af i Indien. Desværre bliver de holdt tilbage pga manglende udviklingsmuligheder, bl.a forårsaget af det regerende hinduist-parti. Men jeg mødte en utroligt masse talenterede unge mennesker, med et stort behov for at tale med en som mig. Noget af det sjoveste var nogle meget kvikke drenge i fiskerlejet:” Du har en sjov måde at tale engelsk på, mister, taler du amerikansk-engelsk, eller engelsk-engelsk?” “Åh, lige som I taler indisk-engelsk, taler jeg nok dansk-engelsk!” Sikke et grin, vi havde sammen!

        AagePK

        Saturday, August 10, 2019 at 21:29 GMT+0000

        • Det behov for at tale med en anden “slags” menneske, det kender jeg godt. Det må have været en dejlig oplevelse at møde de unge mennesker i fiskerlejet. Ja, dansk-engelsk. Jeg havde en bekendt, der kunne efterligne accenter, indisk er en af de lette fordi man bare skal huske at d’erne udtales “buttet” … øves på dudi-dudi-dut. 🙂

          Donald

          Sunday, August 11, 2019 at 9:29 GMT+0000

    • Når man kan tvangsfodre gæs, så de får fedtlever, så er det måske en indikation af at al mad, der passerer fordøjelseskanalen, bliver omdannet til brændstof (sukker og fedt, som lagres i leveren eller som fedtdepoter).

      Selv om appetitten reguleres efter behovet, når man ikke blander sukker i maden – eller lad os sige på denne måde: Når man spiser grøntsager, frugt, mælk, æg, og en smule fisk og kød – så kunne jeg godt finde på at tro, at også føden udnyttes mere eller mindre grundigt, når den passerer fordøjelseskanalen – men der er ikke basis eller evidens for den “tro”, så jeg går ikke videre med det her.

      Det vigtigste er, at vi passer på at vores forsyninger ikke bliver ødelagt af salgs-fremmende tilsætninger.

      Donald

      Saturday, August 10, 2019 at 21:08 GMT+0000

      • Tjek lige engelsk wikipedia: Homoeostasis, og gå til Blood glucose. Det er en vældig interessant artikel, der fortæller en hel del om, hvordan sukkerarter omdannes til glukogen, og herefter til triglycerider, der føres til leveren og/eller til fedtvæv. Her er grundlaget for fedme, adipositas, og fedtlever. Min datter fortæller om skræmmende mange unge, der har fedtlever pga højt indtag af sukker- og alkoholholdige drikke. Men læg også mærke til kagekonerne i Bagedysten.

        AagePK

        Sunday, August 11, 2019 at 7:30 GMT+0000

        • Bagedysten – ja, jeg har simpelthen ikke fattet hvad meningen er. Og det er ikke blevet bedre efter at jeg har oplevet aftagende appetit under sygdom – hvor man så opdager, at visse retter pludselig står i erindringen som noget, man virkelig gerne vil smage igen.

          Jeg læser Wikipedia, også adipositas, men først Homoeostasis.

          Donald

          Sunday, August 11, 2019 at 9:37 GMT+0000


Comments are closed.