Hip Hip Hurra version 73

Dagen blev valgt så alle kunne komme – alle er 6 personer
Det var min kusine, som havde åndsnærværelse nok til at bede sønnen om at fore-vige situationen

Som barn læste jeg mange danske ord forkert, fore-vige, det måtte være noget med at ting gik ind i en anden tilstand … eller noget. Sproget var jo alligevel så ulogisk. Tørre ind, tørre ud, skrive op skrive ned.

En gave fra sønnen – en dug som mirakuløst passer til dette bord som er en spånplade ovenpå et lille bord

Advertisement

3000 års kultur smadret på et år

Foredragsholderen fortalte hvad folkemordet i 1915-18 betød for den armenske kultur. Heldigvis var der nogle flygtninge, som det lykkedes at redde nogle kirkebøger og kunsværker fra de kristne kirker.

Language is one of the means by which humans understand their environment
—-ooo—-
Sproget er et af de midler som mennesket bruger til at forstå sit miljø

At høre min kusine tale Armensk med de Armenske gæster ved foredraget var en stor oplevelse – det var tydeligt at hun føler sig hjemme, når hun taler Armensk.

På et år blev 3000 års historie smadret

Foredragsholderen, Hrayr Jebenjian, arbejdede med bevarelse af Armensk kultur i landende omkring den Persiske Golf.

Had og ønsket om magt er stadig en drivkraft, som smadrer kultur i Syrien. [When Isis fighters stormed Palmyra and destroyed some of the most precious parts of this ancient city, the world was aghast. /The Guardian]

Er det rigtigt, at Danmark stadig ikke tør kalde ting ved deres rette navn? At Danmark ikke officielt erkender, at 1915 mordene på Armenske civile er et folkemord?

Smeltende varmt lige nu 19:23

… Men tidligere i dag var det ikke så slemt.

Republican Joe Walsh Says He’s ‘Partly Responsible’ For President Donald Trump | Morning Joe | MSNBC

Det er ærlig snak. Han har tidligere været “Tea Party” tilhænger, d.v.s. vanvittig fuld af løgn om Obama (“Birtherism”) og om muslimer osv.osv.

Han har indset at han tog fejl! Wow! Er der så håb endnu?

Vikar-indlæg

En tur hinsidan

En bil, Triangel tror jeg ud fra mærket foran på køleren

Her kan vi fylde benzin på …

Et gammelt fly – stjernemotor med 5-6 cylindre

Citadellet, et fæstningsanlæg, som aldrig har været i krig, men som blev brugt som fængsel og senere som indkvartering af flygtninge fra WWII – nu som museum og kunstner-værksteder

Gården i det inderste citadel med kunsterhus til venstre og Lunds Universitets Internetcentral i midten

Den smukke park rundt om Citadellet – jeg står ved en bænk fordi min kusine efterlyste et sted at sidde

Som en sidebemærkning kommer jeg altid til at tænke på, hvor meget Svensk og Dansk ligner hinanden og dog stædigt fastholder deres særpræg i stedet for at stræbe efter sammenfald. På Svensk (og Norsk) tillader syntaxen at man holder udsagnsord og forholdsord (verbum og præposition) sammen, som fx. “(jeg vil) slå opp det forliste skibet Hans Hedtoft” som på ærkedansk let kunne blive “slå det forliste skib Hans Hedtoft op”.

Når “op” kommer så længe efter udsagnsordet “slå” er det mere krævende at uddrage meningen.

Og som et andet exempel kan man på Svensk sige “den smukke parken” mens man på dansk nødes at klippe bestemthedsendelsen af navneordet, når det alligevel bestemmes af det bestemte kendeordet (artikel) – det kan forekomme “økonomisk” at spare på endelserne, men hvis man nu var lidt flexibel og accepterede den Svenske eller Skandinaviske måde, så ville vi måske kunne forstå hinandens sprog bedre, sådan efterhånden som årene går.

Og tænk på, hvor tydelig udtale Svenskerne har – som regel. Der findes selvfølgelig også sammentrækninger, elisioner, på Svensk, som fx. “naturligvis” som kan blive til “natytvis” eller lign.

Men for lige at give et exempel på, hvordan Danskere “slider” på sproget, så hør lige hvor mange der siger “asså” i stedet for altså.

For nogen tid siden faldt jeg over en serie billeder fra New England, af det hus, hvori Charles Ives boede

Der ville være mere status i et flygel, men et opretstående var åbenbart nok til Charles Ives

Charles Ives boede i dette hus indtil sin død i 1954.

Huset ligger smukt i en stor stor have

Charles Ives-s hus stod i mange år tomt, familien brugte det som sommerhus

For 7 år siden havde pianisten Kathleen Theisen en mulighed for at bese huset, som var sat til salg

Bygget af træ

Der er mange flere billeder, som jeg (selvfølgelig) ikke allesammen har downloadet. Nysgerrige forespørgsler kan nok besvares – bl.a. om Ives’ opslagstavle.

Og så kom der lige en association mere

Her til morgen fik jeg en tudse galt i halsen, da jeg hørte en kropsterapeut Sisse Sadolin i Anders Nedergaards lørdag-morgen udsendelse “Fitness M/K” (Hun er ikke nævnt i programmet, men hun kan ses på FBook, kropsterapi https://www.facebook.com/kropsterapeut/

Hvad hun skriver om sig selv (se nederst på indlægget) er kun et svagt ekko af hvad der kom frem i udsendelsen. Hun fortalte at hun har oplevet at mennesker med spændinger (stive, ømme muskler, myoser) har dårlige, belastende oplevelser, med eet ord: traumer, som blokerer for afspænding. Og det værste er, at man ikke kan huske dem. Jeg kan ikke huske om hun sagde at disse traumer altid var relaterede til en kropsdel, fx. til tidligere skader, eller om det kunne være noget andet, som fx sorg over at miste sine forældre i en meget tidlig alder og den slags, psykologiske traumer. Men det kom frem, at hun gerne vil hjælpe med at finde de ting, der ligger og murrer under overfladen (tillad mig at sige i underbevidstheden) – for kun derved kan man løse op for problemerne.

Tilbage til fedme-epidemi-diskussion:
Det kan jeg få til at passe med idéen om at en angst for at sulte ikke behøver at ligge åben for bevidsheden, den kan opleves som en ustoppelig trang til at spise – simpelthen af angst for at der ikke er mad nok i morgen.

For mig kan det, at Professor Torben Hansen nævnte et skæringspunkt ved slutningen af WWII som et tidspunkt hvor en stigning i fedme-tilfælde forekommer, godt passe med den angst folk har følt, når nu freden brød ud og staten slækkede på aktiviteterne og der var tusindvis af soldater, som blev hjemsendt og tusindvis af kvinder, som blev mødre. Hvordan skulle de nu klare livet.

==================================================

---

Programmet til alle, der træner
KulturLørdag 07:05 – 08:00

Nu er det her endelig!

Et kvalificeret radioprogram, der knytter an til et af tidens helt store modefænomener: træning.

Folk træner deres kroppe som aldrig før. Antallet af fitnesscentre i Danmark er fordoblet på under 10 år, og mere end 400.000 danskere betaler for at komme i form.

I træningskredse kendes Ph.d Anders Nedergaard som Dr. Muskel og enhver, der tidligere har hørt ham fortælle om kroppen vil vide, at han er uovertruffen til at formidle sin viden.

Det er jeg så ikke helt enig i, dette med uovertruffen. Det virker som om de har hyret Professor Tribini til at sælge værten. Men han giver sig selv, og han gør hvad han kan, og kom i dag ind på både traumer og vaginisme – det er bare ikke moderne at tale tydeligt, desværre, og heller ikke moderne at tale langsomt nok til at der ikke opstår information overflow.

Min Passion

Kropsterapeut Sisse Sadolin·Thursday, March 7, 2019·

Det som får mig til at stå op om morgenen, er at finde ind til det som driver mennesker. At se dem tage deres virkelighed på sig, gøre op med gamle blokkeringer og gå deres helt egen vej.

For først når vi opgiver at leve op til et ideal, som ikke er vores eget, har vi mulighed for at finde ind til os selv, og finde den mission som gør os inderligt lykkelige.

Sisse Sadolin og Anders Nedergaard før udsendelsen om kropsterapi

CV:
Jeg er uddannet kropsterapeut fra Body-sds centeret i 2004 hvor jeg efterfølgende har undervist på uddannelsen og arbejdet som body-sds terapeut.
Jeg har derudover læst psykologi på Københavns Universitet og har en livslang interesse i hvordan kost påvirker os – fysisk og ikke mindst psykisk.

Tvillinge experiment vedrørende kalorieoptag

Det mærkelige ved denne udsendelse er, at jeg hører noget helt andet, end hvad professor Torben Hansen, Metabolismecenteret på KU, prøver at sige. Jeg hører, at vi er påvirkelige så op til 50% af vægtøgningen ved overspisning skyldes påvirkninger af en eller anden art.

En påvirkning kan i denne sammenhæng være en biologisk-mekanisk påvirkning; eller, kort sagt, noget psykologisk.

Min teori har gennem alle årene været, at hvis man er bange for at dø af sult, så udnytter man kalorierne “til sidste bid”, presser al energi ud af maden – men det er selvfølgelig kun én af faktorerne. Det passer med museforsøget: Man gav nogle forsøgsmus den mængde mad, der gjorde dem vægtstabile. Derefter mindskede man madmængden, – og musene tog på i vægt. Det omtales 30-40 min. inde i udsendelsen, her er det første referat af forskning i fedme; Torben Hansen, professor ved Metabolismecenteret KU, fortæller. Citat:

Denne udsendelse fortæller at antal kalorier, som optages, ikke kun styres af hvor fed/kalorieholdig maden er

Transcript af en enkelt passage:

Monocygote (enæggede) tvillinger de har en meget højere sammenhæng i deres kropsvægt og BMI end dicygote og i almindelige søskende. Bl.a. ud fra disse tvillingestudier kan man beregne, at mere end 50% af variationen (i nogle studier 70% af variationen) i BMI end forklares med gener. Så det er et faktum.

Og også i familistudier kan man få at 50-70% af variationen skyldes gener.

Men så er der nogle der siger at gener alene ikke kan forklare den explosion vi har haft i fedme i nutidens samfund.

Men så er der lavet nogle andre studier, også nogle tvillingestudier, som fortæller os, at den påvirkning vi bliver udsat for i samfundet, exempelvis overspisning, hvordan man responderer på den overspisning er afhængig af generne.

Der er blevet lavet et meget flot studie ovre i Canada for en del år siden, hvor man indlagde enæggede tvillinger på et hospital, fandt ud af hvor meget energi de skulle indtage for at være vægt-stabile, og så overfodrede man dem i – jeg tror det var 100 dage.

Og det man fandt var at alle tog på, men der var en meget stor variation i hvor meget man tog på. Alle blev overfodrede med den samme kaloriemængde! – men dem der kun tog en lille smule på, dér tog deres énæggede tvilling også kun en lille smule på, og dem, der tog meget på, dér tog deres co-twin også meget på.

Så hvis vi bliver udsat for en miljø-påvirkning, i det her tilfælde overspisning, så er det også generne der i samspil med miljøet, siger noget om hvor meget man tager på.

Det modsatte studie er også lavet, hvor man har taget enæggede tvillinger og slanket dem, og der er sammenhængen endnu stærkere, og de, der har let ved at tabe sig, der har den enæggede tvilling også let ved at tabe sig. […]

Så der er ingen tvivl om at den fedmeepidemi vi har, skyldes nogle ændringer i samfundet, vi kan måske komme tilbage til hvad det er for nogen, jeg tror sådan set ikke at det er overflod af mad der er den vigtigste grund, og den anden grund, man tit hører, er ændringer i motion, det tror jeg sådan set heller ikke er den vigtigste grund.

Interviewer: “Så bliver du nødt til at sige, hvad der er den vigtigste grund, Torben!”

Torben Hansen: Jeg tror faktisk ikke at man ved det! Hvis man kigger historisk på det, så har vi haft en helt stabil hyppighed af fedme frem til ca. WWII, og næsten på fødsels-årgang kom der en fedme-epidemi.

Ca. i slutningen af WWII, det startede i USA, næsten på fødselsårgang kom der en fedme-epidemi, og man kan ikke se nogen sammehæng til at man på fødselsårgang ændrede hvor meget føde man indtog og hvordan man motionerede forskelligt, så man kunne mistænke at der var en anden exposition, det kunne være forurening af en eller anden art, det kunne måske være antibiotika, det kunne være noget andet, som gjorde at man pludselig blev mere følsom.

Så stabiliserede det sig i en årrække, og så i 70’erne kom der en ny stigning, og lige nu er det ved at stabilisere sig igen, så gener er påvirkelige for … øh … for miljøpåvirkninger, og det er det samspil der gør at vi har en overvægts-fedme-epidemi.

Beklager at der er nogle sproglige småting, som ikke er ordret efter radioudsendelsen.

Aflæsning af skyer

Truende skyer inden Lørdagens skybrud

Mod øst bedre vejr

Trappist

Jeg gik ned og op ad de ca. 160 trin, men havde ondt i læggene to dage efter. Ved ikke rigtig om det er godt eller dårligt.

Fedme-epidemi skyldes dårlig mad eller hvad?

AagePK fortæller om den skælmske pige fra Fiskerlejet ved Trankebar alias Tharangambadi at hun vil ende med at være overvægtig med mindre menuerne ændres

Ved første blik syntes jeg ikke at der var nogen overvægtige på billedet

I kommentarer til forrige indlæg kom AagePK frem med den research, som siger at hvis appetitten får lov at råde og maden ikke er kunstigt forsødet, så vælger børn de retter mad, som giver de elementer, de har brug for på det tidspunkt.

Det vidste vi jo godt – men tænker måske ikke så meget på, når mor siger at “nu er der mad” – vi tager, hvad der er. “Spis op” gør det værre.

Men når man har fået maden indenbords, bliver alle kalorier så optaget af maven – også hvis der IKKE er brug for dem? Det ser ud til at naturens regulering ligger før indtagelsen af mad.

Derfor spørger jeg, er det nu også en god idé at spise sammen med andre?

De år af mit liv, hvor jeg flyttede hjemmefra, lavede jeg faktisk mad på en hylde i en lille grøntsagskælder, men jeg husker ikke ret meget om hvad jeg lavede – salat med kryddereddike fra min mor, som udlejeren troede var noget euforiserende noget. De var nu meget søde, udlejerne. Jeg spiste også “Irsk Stuvning” i en cafeteria i Rødovre, hvor indehaveren var glad for at jeg kunne lide det – men “det er sidste gang jeg laver det, for der er ikke noget salg i det.”

De år blev jeg mere og mere slank og flot – hvis jeg selv skal sige det.
Der blev også spist nogle bøf-sandwiches hist og her.

Skolestart – hvorfor er den flyttet?

Skolestart var i min barndom første hele uge i August. Nu er det den anden uge.

Hvis det fortsætter på den måde, så vil man i år 2300 begynde skolen i slutningen af September.

Er det nu også en god idé?

Jeg mener sommerferien bør ligge fra 7. Juni til 3.August. Hvis det er for meget, kan man lave sommerskolelejr. Hvis det er utænkeligt (hvad er egentligt utænkeligt? Hvis man siger det er utænkeligt, har man jo allerede tænkt det !!!) så måske “kun” fra 14.Juni til 21. Juli, mao vi skal have Sct. Hans og midsommerweek-enden fri.

Hvis man ser på vejret og blomsterne, så er Juni den smukkeste måned:

DMI’s månedsoversigt fra 2006-2015

Vi var benovede over at have en lærer, hvis navn stod på Politikens bøger “Fugle i Farver” og andre i farver. Det var Hans Hvass, han var lektor i biologi og gymnastik, underviste på Frederiksberg Gymnasium på Hollændervej (senere flyttede det to gange) og han havde boxet i sin ungdom – måske derfor blev han ikke rektor, som han gerne ville. Og han var politisk ukorrekt i en grad, så jeg ikke fattede det.

Hans Hvass sagde disse kloge ord: Den kedeligste årstid er sommeren, alting er grønt. Foråret er blomsterfarver, efteråret svulmer i røde og brune farver, vinterens trylleri med is og snekrystaller er også smukt.

Man skal dog huske at vinteren også er mudder og sjap. Velegnet til skolegang.

Kan højskolesangbogen overleve uden religion?

Men som sagt udgik min kritik af Wagner fra en debat om den sang, som søger optagelse i Højskolesangbogen, Ramadan i København, hvilket har medført en mindre mediestorm.

Som om det skulle være en hjernevaskende farlig sang! I mine øjne er den ikke meget værre end “Hil dig frelser og forsoner” (en sang som i lighed med mange andre smukke salmer har sine poetiske øjeblikke).

Imidlertid er jeg ikke udelt begejstret for nye religiøs-poetiske sange, jeg synes vi har mere brug for videnskab, glæden ved livet. Glæden ved at skabe mening.

Men i denne debat sprang kæden for mig og jeg “flippede ud”, begyndte et angreb på Wagners racisme, som kommer til udtryk i breve og endda i hans libretto, texter til operaerne.

Men debatten var altså om en Ramadan-stemningssang skulle optages i højskolesangbogen. Dér har jeg så et problem, idet jeg egentlig ikke er særlig begejstret for Højskolesangbogen og den musik.

Der kom flere spændende kommentarer i debatten:

Original post:
Jeg kender ikke Isam B, så jeg har ikke nogen mening om ham. Men jeg kender – desværre – Anne Sophia Hermansen.

[Anne Sophie Hermansens karaktermord på sangskriveren “Isam B” (en reference til Index Sequential Access Method, B-tree – ISAM-B?) blev heldigvis grundigt afvist af en kommentar af Søren Thomsen.]

Kommentar fra Martin Palsmar:
Jeg kender ikke sangen, men alene på baggrund af den politiske indblanding og højrefløjens hadske modstand, er den nødt til at komme med. Og det er skade, da det alene burde komme an på en kvalitativ vurdering.

Original poster:
Det er muligt, at Isam B. vitterlig er forholdsvis rettroende – eller at han bare ønsker at tækkes et troende publikum – men det ændrer ikke på, at selve sangen er harmløs. Vi opfører jo også stadigvæk Wagner, selv om han var indædt antisemit.

Kommentar fra Donald Axel (mig):
Jeg hørte ham [Isam B] nynne den i morgenradio og fattede ikke en brik – jeg synes han sang falsk. Det er sådan set forståeligt nok, når man bliver hevet op om morgenen og skal “charme” live på en mikrofon uden mulighed for lidt prøve.

For mig er Wagners musik godt håndværk på samme måde som de krematorieovne, man brugte i Auschwitz. Det er ikke noget, man beundrer eller lytter til eller vil gentage. Musik er ikke god bare fordi den håndværksmæssigt er spændende.

Martin Palsmar
Martin Palsmar Donald Axel det er så en undervurdering af Wagners kunstneriske betydning og en overvurdering af det håndværksmæssige …

Donald Axel
Donald Axel Martin Palsmar :: Wagner-tilhængere har igennem årene gjort Wagner til noget andet – måske en slags modstykke til indre mission (undskyld vittigheden).

Under alle omstændigheder er der så mange, der er glade for Wagner. Man må respektere glæden og hvis man så ikke vil acceptere de holdninger, som Wagner havde, så må man jo prøve at argumentere for det.

Mit argument er, at den “kunstneriske betydning” er en slags religiøs begejstring, der muligvis skyldes symbolismen, altså den “rene kærlighed” i Tannhäuser versus det kødelige, spyddet i Parsifal er vist en slags klimax, — men bag det ligger en elitær holdning om at man skal være en stærk helt, og helst også arisk osv.

Det har undret mig at førsteopførelsen af Parsifal blev dirigeret af Hermann Levi: The premiere of the entire work was given in the Festspielhaus at Bayreuth on 26 July 1882 under the baton of the Jewish-German conductor Hermann Levi.

Og i vore dage har Wagner også været spillet i Israel, vistnok af Barenboims Divan orkester. Jeg respekterer Barenboim meget, men ikke Wagners musik.

Donald Axel
Donald Axel Jeg skulle ikke have skrevet denne kommentar, jeg vil ikke afspore debatten. Undskyld.
Jeg har i stedet postet et citat fra Wikipedia om hvad Wagner’s reaktion var på Hermann Levi. Ikke godt at læse, racisme for fuld udblæsning.

Donald Axel
Write a reply…