Archive for July 2019
Tisvildeleje Strandparkering besat …
Besættelse kan betyde mange ting. I det mindste to ting, enten militær okkupering af et område — eller galskab.
Her er det begge dele. Militæret er en hær af håndværkere og organisatorer – og fra i morgen gæster fra nær og fjern; og galskaben er at man laver en slags RoskildeFestival her. Der lægges op til druk og dans. Af en eller anden grund kan man ikke nøjes med dans.
De har efterhånden været der i en halv snes år, hver gang sidst i Juli. Musik i Lejet (MiL) får denne gang lov af kommunen til at bruge hele Strandparkeringen. Kommunen opsætter også toiletter og organiserer rydning af Rosa rugosa på de nærliggende områder, så man kan sætte cykelstativer op. Bilister må kun parkere et par kilometer væk, så mange gæster vælger at tage cykelen.
Helt bogstaveligt.
De foregående år var der lidt for mange cykler, der blev taget.
Kommunen har rundt omkring i nærheden sat skilte op med “tag din egen jernhest”.
Undrer mig over at netop det fangede mit blik
Der spilles og al folket lytter …
En publikummer retter opmærksomheden mod en aldeles uvedkommende tøjklemme. Hvad laver den dér?
Ville se hænderne
Tænk – stedet ser ud som det så ud for 65 år siden, da jeg var barn – med den glædelige tilføjelse, at husene er meget velholdte, og at der nu var træer og borde og stole i stedet for linie 3’s vendesløjfe. Jeg tror der var plasticvinduer (thermoruder) de fleste steder.
Der var Jazz på Melchiors Plads ved Nordre Frihavnsgade og Strandboulevarden.
Jeg havde håbet at kunne se musikerne på nært hold, og specielt ville jeg gerne se pianistens hænder – var der nogle morsomme utraditionelle måder at bruge fingrene?
Niels Jørgen Steen, Eva Hvid, Peter Marriot, Ærø sagde de – musikalske mennesker
Med mobil-phone zoom bliver alting uskarpt, så det nytter ikke rigtig
Man kunne godt komme tæt på musikernes scene, palmen skyggede for hænderne uanset hvor jeg stillede mig – en anden gæst stod ugenert ved palmen og optog den spillende pianist, formentlig video – men det ville jeg dog ikke
I stedet fandt jeg nogle video-er på YouTube, hvor man tydeligt kan se, hvor roligt hænderne bevæger sig
På YouTube kan man finde næroptageler af mange pianisters (og andre instrumentalisters) hænder. De fleste bruger hænderne på meget forskellige måder. Nogle måder kan man finde beskrevet (som “teknikker” der fremmer udtrykket eller hastigheden osv) medens andre ikke ikke kan findes i litteraturen.
For mig var det fornylig en stor glæde at se Valentina Lisitsa indøve (eller genopfriske) en Beethoven sonate – findes på YouTube.
Sand mellem tænderne
Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det knasede i munden, jeg havde fået småbitte sandpartikler ind i gabet! Jeg kunne ellers ikke mærke sandkorn i vinden, da jeg gik på Heatherhill forleden dag, ikke tæt på skrænten, der er afspærret (skønt der er nogle unge mennesker, som kravler over hegnet og lægger sig i hulninger for at se solnedgang i romantiske farver).
De to hoveder som gemmer sig i græsset på den yderste skråning er ikke sådan at få øje på …
Rembrandt havde ofte sådanne figurer i sine kobberstik af landskaber – uden sammenligning iøvrigt
Først tænkte jeg “Det er et kraftigt vindstød, som har pustet noget fint, næsten usynligt sand op ad skråningen og ind i min mund, jeg har tit set fygning henover parkeringspladsen, og når skrænterne er skredet, er der også meget fint sand hele vejen fra havstokken til toppen af skrænten”.
Jeg begyndte at gå hjemad og så pludselig, at der faktisk var meget sand alle vegne, men tydeligst på stien mellem de vilde roser – og endnu tydeligere nede ved grusvejen som fører ned til stranden.
Der er trådt samme sted af alle turgængerne – fordi der er vilde roser (rugosa) som man ikke kan lide at træde på – på stien ses et fint lag sand
Grusvejen har fået et tykt lag sand over sig her
Igen solnedgangstur – 1 km
Når der både er hus og have, mad og tøj, og venner og bekendte — og man er træt på grund af antibiotika eller hvad der nu er årsagen, så kan det være svært at nå en længere spadseretur, men en solnedgangstur kunne der blive i går.
Opgaven er så at finde motiver, som er nye selv om det er et sted man kender ud og ind og elsker for hvad det er – dansk semi-park-natur.
Den stemning, solen som kærtegner bakkeskråningerne og fremhæver relieffet
Yndige får
Man burde nok ikke cykle yderst ved skråningen, fordi erosionen ved store regnfald er betydelig og det mindste hak kan blive til et skår der får skrænten til at styrte
Drømmeland – Peter Pans Ø
Solnedgangen ligner sig selv – ingen dramatiske skyer i dag
Solskinstur — kort men god
Bliver ikke træt af turen langs stranden ved Tisvilde Hegn – sol og vind og skyer er så forskellige fra gang til gang
Man kan aflæse mange års historie, ca. 20 år, ved denne lille skrænt – efter store storme forsøger marehalm og hjelm igen at danne humus, de gamle lag, som ses, er hærdet – er det måske samme mekanisme som fik hederne til at have det hårde lag al som vandet ikke kunne trænge igennem?
Ovenpå den lille skrænt var der for nogle år tilbage den smukkeste grønne græsbevoksning, hvor mange slog sig ned med picnic-kurv og telt eller læskærm – nu er der sandflugt igen og der vokser ikke så meget græs
Jeg er ikke tilbage til samme form og blodprocen som i slutningen af Marts, men jeg kunne dog gå op ad denne trappe uden at stoppe
Her på Horsekærlinien i Tisvilde Hegn vokser der også Hegg (hæg, majtræ, hæk, som vikingerne brugte til hæk, deraf navnet, samme oprindelse som ordet have, hauge hage haag) på engelsk cherry, smukt og hårdt møbeltræ, men betegnet som landskabsukrudt (invasiv art) af en tidligere skov- og naturstyrelse
Forskrækkelse ved Ørby
Overrasket over at denne mark bliver mere og mere overtaget af tidsler og vild camille stopede jeg bilen! tænk, det bliver værre og værre, mumlede jeg
Jeg ved ikke nok til at bedømme disse billeder, men jeg må indrømme at jeg blev overrasket og tænkte: Der er ikke korn til brød til næste vinter … Nej jeg ved godt at vi importerer hvede med gluten-indhold osv. men altså den slags tanker tænker jeg nu alligevel.
Ud af bilen for at få et lidt bedre overblik, dyrkes der vild camille eller hvad?
Jeg fik et shock – chok – da jeg opdagede at der var sat et skilt op som siger at denne mark dyrkes efter økologisk princip … WHAT???
Her kan man se både bil og skilt – så man forhåbentlig bedre kan danne sig et indtryk af lokaliteten
Her lidt mere nærbillede så man kan opdage, at der er noget byg i forgrunden
Skriv løs 