Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Disneyficering

seed-flying into house

Invasion, Centofitterne kommer

Engang var der en større Disney-dokumentar, som blev opreklameret og som blev vist i en af de store Københavnske biografer, World Cinema i Cirkusbygningen, tror jeg. (Research: The Living Desert, 1953.) Det var en film om dyrelivet i en ørken, The Living Desert, filmet i Arizona. Det kunne lige så godt have været en anden ørken, der er lavet mange spændende film om livets evne til at leve … også i ørkener.

Men denne her lille fyr på billedet fik mig til at tænke på, hvordan Disney fotograferne havde lavet en sekvens med et frø, en time lapse sekvens, altså billeder hvert minut eller så over flere timer, måske et døgn, som viste, hvordan frøet “bevægede” sig som om det søgte efter et sted at gro. Det er luftfugtighed og frøets medbragte næring, som gør det muligt for frøet at ændre form og derved flytte sig; det skortede da heller ikke på en naturlig forklaring.

Detteher frø ville ind i huset – ingen tvivl om det 😉 – den svage luftning var nok til at det fløj ind igen hver gang jeg smed det ud … til sidst lagde jeg det i “Grønt Affald” og lukkede låget og havde frygtelig dårlig samvittighed! 👿 i et sekund eller et halvt! 🙄

Og så er der selvfølgelig frø, der har overlevet, fordi de havde et bevægemønster, som ledte dem til en passende gro-bund. Det er meget morsomt at se det ud fra Darwinismens forklaring, men Disneyficeringen af den lille frøplante er nu også interessant og slår på nogle strenge i os, der har mærket elan-vital vinde over biologien.

The film was inspired by 10 minutes of footage shot by N. Paul Kenworthy, a doctoral student at the University of California at Los Angeles. Kenworthy’s footage of a battle between a tarantula and a wasp intrigued Disney, who funded a feature-length production following the lives of diverse desert species. Disney was highly supportive of Kenworthy’s work and its impact on nonfiction filmmaking, stating, “This is where we can tell a real, sustained story for the first time in these nature pictures.”

Written by Donald

Wednesday, July 31, 2019 at 14:47 GMT+0000

Posted in Jordens Historie, Ord

Tagged with

6 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Naturen er forunderlig. Lige inden jeg læste dit blogindlæg, så jeg, at arkitekten Arne Jacobsen var så opslugt af botanik, at han flere gange skulle have sagt: ”Hvis jeg får et nyt liv, vil jeg være gartner”.

    Madame

    Thursday, August 1, 2019 at 18:01 GMT+0000

    • Ham ville jeg gerne have kendt. Forresten har jeg lige set udsendelsen om Nicolas Henri Jardin, som både var arkitekt og havearkitekt – så er der jo ikke langt til at være gartner! Det mærkelige er at navnet betyder “Have” og at hans navn er med stemt ‘j’ men ender med at blive fordansket til sjardæng.
      Det var der forresten en sprogmand, som grinede meget af i dag R24 kl.17-18, da jeg kørte til stranden, “Hvis man siger ‘jeg har lige været på ferie i Roma’ – Råma, med fyldig italiensk udtale, så bliver man anset for at være krukket!” – han havde masser af exempler på danske sproglige ulogikker.

      Tilbage til gartner-livet, ja, det *er* altså spændende at lære om planterne!

      Donald

      Thursday, August 1, 2019 at 22:13 GMT+0000

  2. Meget kan man sige om Disneyficering men: hans True-Life-Adventures var banebrydende for naturformidling. Jeg var kun en stor knægt, da jeg var med min mor inde for at se “Perri”, om egernets opvækst og liv. Den husker jeg faktisk bedre end The Living Desert. Efter langt senere at have set en film om en bjørneunge, der mister sin mor, og set optagelser fra bagved kameraet, har jeg da spekuleret på, hvor mange egernunger der må være gået til. Menalligevel: det var naturformidling på et menneskeligt plan, så alle kunne være med, og som har inspireret temmeligt mange til at interessere sig for naturen.

    AagePK

    Thursday, August 1, 2019 at 18:35 GMT+0000

    • Oh det er herligt at læse kommentarer – ha, ja, hvor mange egern er der gået til! Omvendt kan man somme tider høre fotografer fortælle om hvor slidsomt det er at få billeder, der viser den rigtige situation fra lige præcis den rigtige vinkel! Eller sagt på en anden måde, hvor mange fotografer gik der til at lave den film? 🙄

      Jeg tror egentlig at “Disneyficeringen” rammer noget væsentligt ved selve trangen til at leve — og finde ud af at overleve. Jeg ved ikke om Darwin nogensinde har skrevet om “elan vital”, men jeg mener han havde det med i “Arternes Oprindelse”. Som præstesøn vidste han, at “Darwinismen” kunne vække religiøs modstand, og jeg tror at han netop derfor ikke tilskrev “trangen til at overleve” til noget mekanisk.

      Min erkendelse er forresten, at hvis der ikke var nogen til at beundre universet (levende væsener) så ville det være ligegyldigt om det eksisterede eller ej – eller sagt på en anden måde, liv før død materie.

      Var det dig der gjorde opmærksom på at Natives i USA mente at sten havde eller kunne have en “sjæl” ? Det synes jeg er morsomt.

      Donald

      Thursday, August 1, 2019 at 22:19 GMT+0000

  3. Den film om den levende ørken ville jeg gerne se! Det er disneyficering på den go’e måde.
    Det er da også krukket at udtale Rom på italiensk. Mon ikke det kun er engelske navne, vi tilstræber at udtale på landets eget sprog? Bare tænk på hvor mange måder der er at skrive og udtale København på … ikke engang svenskerne skriver og udtaler byen som vi danskere gør det. Og hvis vi udtalte Paris som Pa’ri, ville folk nok også kigge en ekstra gang. Barcelona skal der læspes på (på spansk, ikke på katalansk), og så tror de vi har en talefejl 😉
    Det kan faktisk være en ganske morsom sport at finde ud af, hvordan landets egne indbyggere udtaler deres stednavne.

    Ellen

    Saturday, August 3, 2019 at 7:48 GMT+0000

    • Ja “rrrRoma! Bellissimo!” det er krukket, men hvor er det skægt. Og rytmen i “italiensk” //broccoli// man kommer jo til at tænke anderledes.
      Copenhagen, Kjøbenhavn, Køpenhamn — K’et i Kjøbenhavn var vel oprindeligt en slags bornholmsk-skånsk-sjællandsk hvislelyd, ellers ville man ikke have stavet det “KJ”.

      Man kan godt lege med udtalen uden at det bliver uforståeligt. Det, der plager dansk er, at det såkaldte rigsmål svarer til en fuld mands sjuskede udtale reddet på stregen, så det ikke bliver helt uforståeligt.

      Min søn kan en del spansk og har faktisk forklaret det med læspe/ikke læspe på c’erne i fx. Barcelona.

      Det vigtigste er, at man taler tydeligt.

      Donald

      Saturday, August 3, 2019 at 10:04 GMT+0000


Comments are closed.