Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Årsdag: Var en af de dyre patienter


I efteråret 2018 fik jeg 6 kemo-terapi behandlinger. Der blev målt og scannet hver gang, og jeg fik en termo-isoleret pose med en speciel injektion, som skulle gives tre dage efter kemo-behandlingen, dens formål var (så vidt jeg forstod) at hindre skader efter kemo-injektionen, som gerne skulle være kraftigt virkende lige når man fik den, men for ikke at skade væv og blodproduktion for meget skulle den så stoppes.

Desuden fik man blandt andet adrenalin piller (Prednisolon), som sørgede for at kroppen var i højt gear. Lige efter en behandling havde man derfor ikke rigtig nogen fornemmelse af hvor belastende det egentlig var for kroppen.

Jeg mindedes min legekammerats mor, som efter behandlinger i 1990 sagde at NU ville hun ikke have mere kemo, for hun blev så dårlig at det ikke var det værd.

Men sådan var det ikke for mig. Benene føltes tunge, ja, og det var svært at gå, men ikke umuligt. De mange smerter i ryg og hofter forsvandt i nogen grad, så jeg havde det bedre end sommeren 2018 inden behandlingerne. Forskning og udvikling havde forbedret medicinen i så høj grad, at en sygeplejerske sagde til mig, at man for 10 år siden ikke ville have kunnet redde mit liv.

Efter de første tre behandlinger var kontaktlæge Trung Do så sød at han viste mig resultat af scanning før og efter, ikke bare lægens beskrivelse, men selve billederne. Det så godt ud, der var ikke nogen pletter tilbage.

Pletter på en sådan scanning indikerer, at der er højere stofskifte og dermed at der er kræftceller, som tager mere energi – omsætter mere sukker – end de almindelige raske celler, derfor vil temperaturen og intensiteten af sukkerstof være større omkring de områder, hvor der er kræftceller. Med andre ord, det er en god indikation, men ikke noget bevis for at der ikke kan være et lille antal vildtløbne kræftceller tilbage. Behandlingerne fortsatte, en hjernescanning viste ikke nogen faresignaler, så den del af behandlingen (en særlig behandling) blev aflyst.

Man er tilbøjelig til at glemme, hvad der sker under sådan et behandlingsforløb; det er ligesom en anden verden, lidt som når man er på ferie og oplever andre kulturer. Jeg havde det godt under to indlæggelser, en gang for høj temperatur, og anden gang for lungebetændelse. Jeg læste Troels Kløvedals barn- og ungdomserindringer, og blev rystet. Sygeplejerskerne fik mig til at se på livet og kroppen på en lidt anden måde end hidtil. Den del af hjernen, som man kunne kalde “kvindeantennerne”, var behageligt inaktive.

Medicinpriser

Ved den 4 eller 5. behandling tænkte jeg at jeg hellere måtte slå op hvad der var i den injektion, man fik med hjem. Det var specialstof til modvirkning af kemo.

Det viste sig, at den kostede 10000 kr. – sådan ca. min månedsløn efter skat. Det fortalte jeg sygeplejersken, som sagde ja, det vidste hun godt. Hver kemobehandling kostede ca. 50,000 kr. Halvtredstusinde kroner. “Du er én af de dyre patienter”.

Jeg røg bagover. Av av av. Jeg regnede langsomt ud, 6 gange à 50 kkr. (kilo-kroner) = 300 kkr. hvilket jo jeg nok har betalt i skat i løbet af et par år, dengang jeg tjente penge. Men altså, nu fik jeg dem tilbage på den bedste måde man kunne ønske sig.

Jeg prøvede igen at læse om de ingredienser, som indgik i behandlingen. Basis var stadig sennepsgas, forhåbentlig i en modificeret form, som selv om den var en giftig nervegas måske kunne have mindre effekt på nerverne (og hjertet) end på de vildtvoksende lymfe-celler (lymfekræft er simpelthen muterede, vildtvoksende lymfe-celler).

Interessen var vakt: Hvad havde forskningen kostet? Hvor langt var man nået? og mere end det:

Hvad kostede medicin i andre lande?

Jeg kunne huske noget om HIV-medicinpriser til Afrika, hvor hele verdens sundhedsmyndigheder pressede medicinfirmaerne til at lave billigere medicin til de lande, hvor HIV kom fra – hvis ikke man gjorde det, ville denne sygdom ramme flere og flere mennesker i USA og Europa, og derfor var den bedste “kur” at sørge for medicin til de hårdt ramte områder.

Det viste sig, at der er kamp om medicinalfirmaernes status. Norge køber ind på en måde, så de kan forhandle pris. Der er en forskel på opimod en faktor 10 på medicinpriser i USA og Canada – Canada gør som Norge og får gode, realistiske priser.

Written by Donald

Sunday, July 21, 2019 at 13:48 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Carpe Diem, Liv

Tagged with

10 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Fascinerende hvordan de kan snyde manden med leen. Og ja, du har været en dyr dreng, men man skal være ret så kynisk for at sige “for dyr”.

    Eric

    Saturday, July 27, 2019 at 15:22 GMT+0000

    • Det er nemlig fascinerende, at man kan helbrede celle-sygdomme i dag ved at forstå og bruge viden om cellerne.

      Det bliver endnu mere fascinerende hvis man finder en stabilt virkende form for immunterapi, hvor idéen er, at man lærer patientens egne lymfocytter (hvide blodlegemer) at genkende vildtvoksende celler, som har nogle ganske specielle karakteristika, blandt andet så de kan tiltrække blod med næring.

      Donald

      Saturday, July 27, 2019 at 23:49 GMT+0000

  2. “termo-isoleret pose med en speciel injektion” – et af de mange fremskridt i den onkologiske behandling (kendtes ej i start 1990erne, da jeg var i behandling). Din glimtvise gennemgang af forløbet er glimrende beskrevet og et viljestærkt tegn hos dig selv.

    Medicinpriser i DK er et særligt kapitel. Alene indkøbsstrukturen kunne der med fordel justeres på for at presse firmaerne. Lang historie med indviklet historik.

    Det går fortsat fremad med blogejeren og det er superglædeligt for dig, dine nærmeste og dine digitale kontakter; sidstnævnte kan – fortsat – glæde sig over dine begavede indlæg.

    Erik Hulegaard

    Saturday, July 27, 2019 at 17:44 GMT+0000

    • Hvor er det rart med sådan en kommentar, tusind tak Ehu! Og tak for bemærkningen om indkøbsstrukturen, ja! Det er nemlig det, der bliver talt og skrevet om nu. Det er åbenbart værre i USA iflg. Alexandria Ocasio Cortez og Bernie Sanders, sidstnævnte har fået hjælpere til at organisere medicin-indkøbsture i Canada!!!

      Donald

      Saturday, July 27, 2019 at 23:54 GMT+0000

  3. Du har været en dyr dreng, og jeg har været en dyr pige, men det var det hele værd, ikke sandt? Vi har, som du også er inde på, bare fået nogle af vores skattepenge retur på en måde, som ingen af os havde drømt om, da vi betalte dem – og så i øvrigt bare være glade for, at vi ikke blev syge 10 år tidligere 🙂
    Og så tillader jeg mig i øvrigt at mene, at Norge forekommer mig at være en anelse dobbeltmoralsk: De formår måske at få medicin lidt billigere, men man synes samtidig, at det er helt i orden, at alle skal betale omkring det dobbelte for mad (i forhold til danske priser, som i forvejen er dyre) – mad skal alle jo have.

    Ellen

    Sunday, July 28, 2019 at 7:19 GMT+0000

    • Jo det var det hele værd, også svækkelsen, som kunne have været meget værre. Jeg håber at man finder en bedre måde at imødegå eller undgå svækkelse af hjertets nerver. Det har nok lange udsigter, min i det mindste har man nu forsøg med immunterapi.

      Nordmændenes forhold til agurker er måske betinget af at det er svært for dem at skaffe friske grøntsager. Mener du at det er det norske Stortings opgave at få priserne på fødevarer ned? Er der meget skat på mad? Er de bange for at normændene bliver for tykke? 😉 😎

      Donald

      Sunday, July 28, 2019 at 11:48 GMT+0000

      • Jeg har fået fortalt, at det er en regeringsbeslutning, at alle fødevarer skal koste det samme i hele Norge, fordi det ikke skal være en økonomisk ulempe at bo i ‘udkantsnorge’. Det har så resulteret i, at alle fødevarepriser retter sig ind efter de dyreste, for ingen er jo interesseret i at sælge noget for billigt.
        I Norge må man ikke importere fødevarer i perioder, hvor Norge selv kan producere dem, men Norge kan ikke producere tilstrækkeligt af fx agurker og tomater, og når man ikke må importere i sæsonen, bliver visse grønsager meget dyrere i sæsonen end udenfor!
        Hvis dette er rigtigt, så vil jeg sige ja til, at det er det norske Stortings opgave 🙂

        Ellen

        Sunday, July 28, 2019 at 15:10 GMT+0000

        • Jamen hillemænd! Det er lidt morsomt, hvis det forholder sig sådan og hvis der ikke er konkurrence. Men det kan jo godt passe med at Norge ikke “bare er medlem af EU” men har associeringsaftaler – måske for selv at kunne bestemme, hvornår man må importere tomater.

          Donald

          Sunday, July 28, 2019 at 21:53 GMT+0000

  4. Hvor er det godt, at du ikke syg for 10 år siden. Tænk at der er sket så meget på de år.
    Min mor blev syg af kræft for 25 år siden, og havde det været i dag, var hun sikkert blevet reddet.

    Madame

    Sunday, July 28, 2019 at 14:18 GMT+0000

    • Jeg håber din mor fik en smertefri død.

      På den ene side vil jeg ikke ønske at leve evigt, på den anden side føler jeg at der stadig er noget at gøre … ja, der er faktisk mange ting, jeg gerne vil gøre.

      Donald

      Sunday, July 28, 2019 at 21:50 GMT+0000


Comments are closed.