Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Vild hyld har livsmod

Det er en af de ting, der undrer mig: Nogle planter vokser hurtigt. Jo, selvfølgelig kender jeg til biotoper og konkurrence om lys og tilpasning til forskellige grader af sur jord osv. Men alligevel, hvordan kan det være, at hylden her er vokset op inde under thujaerne, i skyggen af de tætte thujaer, og da jeg så tynder ud i thujaerne får Hyldebærplanterne endnu mere fart på, simpelthen ustoppelige.

Heap of elder

Bunken af hyldegrene antyder hvor meget der havde spiret inde under Thujaerne

Der er også vild Hegg. Jeg opdager at jeg ikke har et instruktivt billede af Thujaerne før jeg gik i gang.

Jeg er nødt til at fælde det meste af thujaerne for at kunne komme til at fjerne de forskellige vilde Hyld og Hegg. Det vil også give naboen mere lys – imidlertid med fare for at få for meget vind.

Jeg vil se om jeg kan plante nogle smukke ting – naboen har plantet en hækkeplante med store blanke tykke blade, som jeg også har set på Egevej, kan ikke lige huske hvad den hedder.

Written by Donald

Wednesday, July 17, 2019 at 18:24 GMT+0000

Posted in Naturpleje

Tagged with

8 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Nogle planter har hurtig vækst på bekostning af styrke i veddet. Derudover har hyld flere, og tidligere, frø i form af bær end f.eks bøg og eg. Hyldens bær er desuden giftigere længere frem mod modningen: de skal varmebehandles, før de kan nydes uden mavevrøvl og det, der er værre.
    At eg også er giftig, ses af, at egeprocessions-larvernes hår er ret giftige og ubehagelige at komme i nærkontakt med. I år er det et ret stort problem syd for grænsen. Meget morsomme kommentarer hertil har været, at vi må bygge vildsvinehegnet højere, og tættere. Andre mente, at en udbygning af Valdemarsmuren var en bedre ide! 🙂 🙂 🙂

    AagePK

    Friday, July 19, 2019 at 6:53 GMT+0000

    • Klart nok er veddet i hyld ikke særlig stærkt – den anden, som har slået rod under Thuja’erne er Hegg eller Majtræ, eller rettere Cherry, og den har en anden måde (ligesom bøg) at indrette sig, nemlig ved at vokse meget tyndt og komme op i højden hurtigt. Ligeledes har de jo en fantastisk evne til at sætte frø og på den måde sikre artens udbredelse.

      Den var ellers god, bygge vildsvinehegnet højere! så man kan forhindre Egen i at smitte? Eller larverne i at klatre over?

      Donald

      Friday, July 19, 2019 at 12:00 GMT+0000

  2. Hyld er fint, når man har en gård, som mine forældre havde, og dermed har masser af plads. I et parcelhuskvarter er det noget, fanden har skabt! Vi kæmper en kamp med hyld i vores hæk, og vi skal virkelig være om os, hvis ikke den skal tage magten over hækken 😦

    Ellen

    Friday, July 19, 2019 at 19:06 GMT+0000

    • Ja, lige præcis! De er i familie med “Fandens mælkebøtte” skulle man tro!

      Nu har jeg som sagt besluttet, at Thuja’erne skal tyndes kraftigt ud, og så bliver det lidt lettere at klippe hylden, når den til næste år forsøger igen. Jeg skal også prøve “stød”, men jeg ved ikke hvordan man gør. Tidligere forsøg med syre i hul i toppen af en fældet røn gav ikke nogen virkning.

      Donald

      Friday, July 19, 2019 at 20:44 GMT+0000

  3. Med alderen holder jeg stadig mere af hyld; men vi har også pladsen til dem. Hyld skal faktisk saves ned ret jævnligt for at undgå sygdomme i dem.
    Hyld er ganske rigtigt giftig i rå tilstand som så mange andre arter er det.

    I forlængelse af dette med vildsvinehegnet:
    Egens agerns og bøgens bogs giftighed er vel den reelle årsag til Nordeuropas tradition for svinehold.
    De giftige, men næringsrige, frø skulle en tur igennem grisen og omdannes til flæsk for at vi mennesker kunne bruge dem til vinterforråd.

    I dette efterår vil jeg, hos naboen, opfede en gris med agern og bog. Det er blot ikke lykkedes mig at finde ud af, hvor mange kg agern og bog en gris tåler dagligt. Dog har jeg fundet ud af, at man anså svineflæsk fra bøgeolden er mere velsmagende en flæsk fra egeolden.

    natural2222

    Sunday, July 21, 2019 at 3:49 GMT+0000

    • Spaniens herlige skinke skulle efter sigende gå mellem kork-ege og afstanden mellem træerne er tilpasset behovet for grise-motion! Under alle omstændigheder er det ret godt, det, som spanierne kan med svinekød. Og måske kork-ege olden smager godt når den er blevet til gris 🙂

      At ege- og bøgeolden er giftig vidste jeg ikke! Ja, det kan godt være årsagen til skov-svin – nej ikke den slags vi har i dag 😉

      Donald

      Sunday, July 21, 2019 at 21:21 GMT+0000

      • Ja, nutidige danske skovsvin er et andet kapitel.
        Jeg har besøgt disse højtliggende egebevoksninger med sortfodssvin i det andalusiske højland. Det er meget åbne bevoksninger lidt i stil med guldalderens malerier, blot uden græs, da svinene æder al vegetation.
        Det er ganske velsmagende røgede skinker, som jeg godt ville prøve at eftergøre.
        MEN hvor er grænsen mellem velsmagende kød og forgiftning af dyrene?

        natural2222

        Monday, July 22, 2019 at 4:38 GMT+0000

        • Den grænse mellem velsmagende kød og forgiftning kan jeg jo ikke sige noget om.

          Hvis du fodrer med olden og noget andet, som ikke er skal vi sige lidt giftigt, så kan man vel se hvor meget grisene tager inden de synes det er for meget – hvis de helt undgår olden, så er det af nød de spiser det. Men jeg ved jo ikke noget om grise – det eneste jeg kan gøre er at søge på nettet, som ikke har ret meget i dybden om de emner.

          Det bliver spændende at følge eksperimentet med opfodring af en gris!

          Donald

          Monday, July 22, 2019 at 11:06 GMT+0000


Comments are closed.