Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Forskrækkelse ved Ørby

Field with weeds

Overrasket over at denne mark bliver mere og mere overtaget af tidsler og vild camille stopede jeg bilen! tænk, det bliver værre og værre, mumlede jeg

Jeg ved ikke nok til at bedømme disse billeder, men jeg må indrømme at jeg blev overrasket og tænkte: Der er ikke korn til brød til næste vinter … Nej jeg ved godt at vi importerer hvede med gluten-indhold osv. men altså den slags tanker tænker jeg nu alligevel.

Car by road and field

Ud af bilen for at få et lidt bedre overblik, dyrkes der vild camille eller hvad?

A sign for organic

Jeg fik et shock – chok – da jeg opdagede at der var sat et skilt op som siger at denne mark dyrkes efter økologisk princip … WHAT???

Car - field - sign

Her kan man se både bil og skilt – så man forhåbentlig bedre kan danne sig et indtryk af lokaliteten

Sign with some barlin the foreground

Her lidt mere nærbillede så man kan opdage, at der er noget byg i forgrunden

Written by Donald

Tuesday, July 2, 2019 at 23:39 GMT+0000

Posted in Mark

Tagged with , , , ,

7 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Vild camille? Findes der en fredelig af slagsen?
    Ja, jeg ville da nødig have så mange tidsler i min mark, så ud med tidseljernet. Eller dybdepløje.
    Og er det en bygmark, går det jo nok ikke ud over brødet næste år, det er vist længe siden vi bagte bygbrød. Jeg bliver snarere nervøs for at mangle øl. 🙂
    Men bortset fra det har vi i år set ualmindelige blomstrende marker, med valmuer, kornblomster, hvide og gule okseøjer. Med de mængder af tidsel-sommerfugle, vi har i år, er det nok ok med lidt tidsler også. 🙂

    AagePK

    Wednesday, July 3, 2019 at 12:50 GMT+0000

    • Ja, det er ikke hele Vejby-området som er blevet til urtemarker, men alligevel. Jeg troede han havde lagt marken eller ville sende kreaturer ud.

      Der har også været fine anemoner og kornblomster heromkring – man burde plukke en buket og tørre dem, så man har noget kønt til vinteren.

      Donald

      Wednesday, July 3, 2019 at 14:11 GMT+0000

  2. Jeg tror aldrig, jeg har set en kornmark med så lidt korn. Er det mon en brakmark, der bare har fået lov til at passe sig selv? Insekterne er nok glade for den slags marker 🙂

    Madame

    Wednesday, July 3, 2019 at 13:09 GMT+0000

    • Jeg ved det ikke – det er så sjældent jeg har mulighed for at spørge maskinstationen eller en fagmand — jeg er spændt på om Farmer har en kommentar eller om jeg må spørge Ugeposten eller naboen til marken hvad det går ud på.

      Donald

      Wednesday, July 3, 2019 at 14:13 GMT+0000

  3. Man må huske på, at man før sprøjtning og kunstgødning på god kornjord var mere end lykkelig for et udbytte på 10 fold, svarende til 1,8 ton/hektar. på god kornjord avles i dag 7-9 tons/hektar på konventionel vis.

    Økologer må endda anvende husdyrgylle fra konventionelle svine- og mælkeproducenter, så disse sidste i stedet køber kunstgødningen. (Hæler/stjælerprincippet som de dyre PH-lamper på de fine adresser).
    Hvis alle var økologer var der ingen at hente næringsstofferne fra, og da ville det gå helt galt.

    Før brug af gødning og kemikalier havde man desuden et landproletariat på sultegrænsen. Det kræves der for at have råd til at bruge tidseljern og agerkåls-le.
    Men det er næppe det, der ønskes genindført.

    For at høste den fotograferede mark er der en energimæssig dyr proces forude med skårlægning og rensning af det høstede. Det kræver slet ikke så lidt mere fossilt brændstof at dyrke økologisk.
    -For slet ikke at tale om CO2-udledning ved den efterfølgende dybpløjning grundet iltning af humuslaget.

    Og så er der hele problematikken med det enorme areal, som ville være nødvendigt for at brødføde verden ved de nuværende behov.
    Det er jo meget hyggeligt, at være weekend-vegetar i opholdene mellem de 3 årlige oversøiske ferier; men dette at omlægge verdens fødevareforbrug til et mindre arealkrævende er ikke en let proces; om overhovedet mulig.

    natural2222

    Friday, July 5, 2019 at 3:25 GMT+0000

    • Jeg husker nogle billeder fra lærebogen i naturhistorie ca. 1953, hvor der var tegnet aks af byg fra tidligere tider, med kan det passe at den var toradet med 6 kerner, og der stod at tidligere var det almindeligt at en høst var 4 gange større end såkornet, 4-fold. (Det var første gang jeg hørte det ord.)

      Tidligere vi haft fat i regnskaber fra herregårde ca. 1600, som viste at to-fold var godt og at man også kunne risikere negativt udbytte – blandt andet derfor blev der dannet et landbo-proletariat, som var arbejdskraft for herremanden, der havde rettighederne til jagten – derfor var der mange krybskytter.

      Nu, i 50’erne, steg udbyttet, der stod bl.a. at udbyttet steg fra 4 fold til det dobbelte eller mere, man viste en tegning af 4- eller (husker jeg ret?) 6-radet byg, med flere kerner, som naturligvis giver meget mere udbytte pr.aks; og endvidere supplerede vores lærer med at siden skolebogen var udbyttet steget meget mere.

      — Jeg tror heller ikke at man har forsyning på verdensplan i kikkerten, når en professor i Marin Økologi ved Aarhus Universitet, Stiig Markager, opfordrer til reduktion af landbrugsarealet, citat fra magisterbladet:

      Stiig Markager opfordrede derfor til at reducere landbrugsarealet og begynde en omlægning af landbrugsdriften, så udledningen af kvælstof holder sig inden for de naturbeskyttende rammer.

      Hvad man nedlægger ét sted vil blive oprettet et andet sted. Man fælder stadig store arealer i Amazonas. Den indirekte sammenhæng (foder fra andre lande bruges i Danmark) er klar nok, skulle man tro.

      Donald

      Friday, July 5, 2019 at 7:38 GMT+0000

      • Det interessante og sjældent omtalte vedr. foderet fra bl.a. Brasilien er, at det kun er restprodukter af soja, som bruges til foder.
        Olien eksporteres til bl.a. Asien, hvor sojaolie er den helt væsentlige fedtkilde i den daglige kost.
        Presse-resten, sojaskråen anvendes til dyrefoder. Alternativt ville den blot blive efterladt som potentiel forureningskilde lidt i stil med slaggebjergene rundt om de tidlige jernminer i f.eks. Wales.
        Der dyrkes derfor næppe flere hektar grundet husdyrproduktionen.

        natural2222

        Friday, July 5, 2019 at 8:53 GMT+0000


Comments are closed.