Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for July 2019

Disneyficering

seed-flying into house

Invasion, Centofitterne kommer

Engang var der en større Disney-dokumentar, som blev opreklameret og som blev vist i en af de store Københavnske biografer, World Cinema i Cirkusbygningen, tror jeg. (Research: The Living Desert, 1953.) Det var en film om dyrelivet i en ørken, The Living Desert, filmet i Arizona. Det kunne lige så godt have været en anden ørken, der er lavet mange spændende film om livets evne til at leve … også i ørkener.

Men denne her lille fyr på billedet fik mig til at tænke på, hvordan Disney fotograferne havde lavet en sekvens med et frø, en time lapse sekvens, altså billeder hvert minut eller så over flere timer, måske et døgn, som viste, hvordan frøet “bevægede” sig som om det søgte efter et sted at gro. Det er luftfugtighed og frøets medbragte næring, som gør det muligt for frøet at ændre form og derved flytte sig; det skortede da heller ikke på en naturlig forklaring.

Detteher frø ville ind i huset – ingen tvivl om det 😉 – den svage luftning var nok til at det fløj ind igen hver gang jeg smed det ud … til sidst lagde jeg det i “Grønt Affald” og lukkede låget og havde frygtelig dårlig samvittighed! 👿 i et sekund eller et halvt! 🙄

Og så er der selvfølgelig frø, der har overlevet, fordi de havde et bevægemønster, som ledte dem til en passende gro-bund. Det er meget morsomt at se det ud fra Darwinismens forklaring, men Disneyficeringen af den lille frøplante er nu også interessant og slår på nogle strenge i os, der har mærket elan-vital vinde over biologien.

The film was inspired by 10 minutes of footage shot by N. Paul Kenworthy, a doctoral student at the University of California at Los Angeles. Kenworthy’s footage of a battle between a tarantula and a wasp intrigued Disney, who funded a feature-length production following the lives of diverse desert species. Disney was highly supportive of Kenworthy’s work and its impact on nonfiction filmmaking, stating, “This is where we can tell a real, sustained story for the first time in these nature pictures.”

Written by Donald

Wednesday, July 31, 2019 at 14:47 GMT+0000

Posted in Jordens Historie, Ord

Tagged with

Hvis du ikke kan se det …

Dark silhouette-like troll-image

Skovtrold — troll? —
Hvis du ikke kan se det skal du være extra kritisk og opmærksom på hvad politikere og pengefyrster bilder os ind

Written by Donald

Monday, July 29, 2019 at 22:06 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Foto

Tagged with

Ud at se – med billeder til

Tisvildeleje Strand sidst på aftenen, stadig badende gæster

Sea colored red by evening sun

Vandet gløder –
Men sådan ser det naturligvis ikke ud i det virkelige liv, man er nødt til at underexponere for ikke at solens lys er for kraftigt

Aftenstemning – jeg bliver ikke træt af at gå på dette skønne sted

Man kan se Hesselø til højre for solen –
en anden fotograf havde med stativ og 30 cm. objektiv fået et billede med solen bag Hesselø så man kunne se silhouetten af fyret

Hjemad igen

Written by Donald

Monday, July 29, 2019 at 10:32 GMT+0000

Posted in Carpe Noctem

Tagged with

Strandkål samme sted i år igen

Den er sejg, denne her plante!

Når der er storm og højvande, bliver den oversvømmet. Er det frøene, som overlever, eller har den rødder så dybt, så den er ligeglad med stormene ovenover – indtil solen igen skinner om sommeren og den kan skyde blade og blomster?

Edit: Det er en staude med solid jordstængel. Man kan samle frø (bær) om efteråret og plante den i egen have.

Beach-cabbage

Denne strandkål er spiselig, men det er synd at plyndre den, synes jeg – den kommer igen år efter år

Written by Donald

Sunday, July 28, 2019 at 12:59 GMT+0000

Posted in Hav

Tagged with

Billedfråds

Det kræver en vis hurtighed at indfange billeder, hvor lys i hav og skyer er en væsentlig faktor. Her er et dramatisk billede, som bare ikke har noget med virkeligheden at gøre, fordi det jo – som man kan regne ud – er taget ved højlys dag i modlys, så himmel og hav er ikke blæksort, men almindelig gråblåt.

Der var rigeligt med skyer, som gav solstrålen effekt som en projektør.

Men skibet sejler den gale vej, ikke? 😀 Uha, ind i mørket i stedet for ind i lyset.

Sejler i modlys

Han sejler ind i mørket skulle man tro

Written by Donald

Saturday, July 27, 2019 at 12:51 GMT+0000

Posted in Foto

Tagged with

Medicinpriser i USA vs Canada

Man kan gentagne gange høre Bernie Sanders og andre (bl.a.AOC) fortælle, at priserne på insulin i USA er kunstigt høje, sammenlign de fire sætninger fra Alexandria Ocasio Cortes i forrige indlæg om Årsdag, “Var en af de dyre patienter”.

Det er svært at finde ensartede pålidelige udsagn om medicinpriserne, men fra en grandkusine kan jeg da i det mindste bekræfte, at priserne i USA gik grassat for 10 år siden. Der tales om at insulin i USA kan være 10 gange så dyr som i Canada.

Bernie Sanders og hjemlige medier har også nævnt at der er forskel på medicinpriserne i Danmark og Norge, og at Norge forhandler pris med medicinalfirmaerne på en måde så de får priserne ned. Hvor meget? Hjælp!

Så hvad siger medierne, hvornår får vi bekræftelser?

You Might Bump Into Bernie Sanders In Canada This Weekend At Your Pharmacy

This Sunday, you might run into Bernie Sanders buying insulin at your local pharmacy. The American presidential hopeful is coming to Canada to buy the life-saving medicine on a bus tour to make a point about the United States’ healthcare system.

We don’t know exactly which part of Canada the Vermont senator will be visiting, but CNN confirmed that the tour will be leaving from Detroit, Michigan, which shares a border with Windsor, Ontario.

Updated on July 23 @ 09:10 PM

Narcity Media Inc. is an online media company that owns and operates Narcity and MTL Blog. The company was founded in 2015, and is based in Toronto, Canada with offices in Montreal, Quebec. The company focuses on creating content for millennials in Canada and the United States. Wikipedia

Written by Donald

Wednesday, July 24, 2019 at 12:39 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Ord

Tagged with ,

Årsdag: Var en af de dyre patienter


I efteråret 2018 fik jeg 6 kemo-terapi behandlinger. Der blev målt og scannet hver gang, og jeg fik en termo-isoleret pose med en speciel injektion, som skulle gives tre dage efter kemo-behandlingen, dens formål var (så vidt jeg forstod) at hindre skader efter kemo-injektionen, som gerne skulle være kraftigt virkende lige når man fik den, men for ikke at skade væv og blodproduktion for meget skulle den så stoppes.

Desuden fik man blandt andet adrenalin piller (Prednisolon), som sørgede for at kroppen var i højt gear. Lige efter en behandling havde man derfor ikke rigtig nogen fornemmelse af hvor belastende det egentlig var for kroppen.

Jeg mindedes min legekammerats mor, som efter behandlinger i 1990 sagde at NU ville hun ikke have mere kemo, for hun blev så dårlig at det ikke var det værd.

Men sådan var det ikke for mig. Benene føltes tunge, ja, og det var svært at gå, men ikke umuligt. De mange smerter i ryg og hofter forsvandt i nogen grad, så jeg havde det bedre end sommeren 2018 inden behandlingerne. Forskning og udvikling havde forbedret medicinen i så høj grad, at en sygeplejerske sagde til mig, at man for 10 år siden ikke ville have kunnet redde mit liv.

Efter de første tre behandlinger var kontaktlæge Trung Do så sød at han viste mig resultat af scanning før og efter, ikke bare lægens beskrivelse, men selve billederne. Det så godt ud, der var ikke nogen pletter tilbage.

Pletter på en sådan scanning indikerer, at der er højere stofskifte og dermed at der er kræftceller, som tager mere energi – omsætter mere sukker – end de almindelige raske celler, derfor vil temperaturen og intensiteten af sukkerstof være større omkring de områder, hvor der er kræftceller. Med andre ord, det er en god indikation, men ikke noget bevis for at der ikke kan være et lille antal vildtløbne kræftceller tilbage. Behandlingerne fortsatte, en hjernescanning viste ikke nogen faresignaler, så den del af behandlingen (en særlig behandling) blev aflyst.

Man er tilbøjelig til at glemme, hvad der sker under sådan et behandlingsforløb; det er ligesom en anden verden, lidt som når man er på ferie og oplever andre kulturer. Jeg havde det godt under to indlæggelser, en gang for høj temperatur, og anden gang for lungebetændelse. Jeg læste Troels Kløvedals barn- og ungdomserindringer, og blev rystet. Sygeplejerskerne fik mig til at se på livet og kroppen på en lidt anden måde end hidtil. Den del af hjernen, som man kunne kalde “kvindeantennerne”, var behageligt inaktive.

Medicinpriser

Ved den 4 eller 5. behandling tænkte jeg at jeg hellere måtte slå op hvad der var i den injektion, man fik med hjem. Det var specialstof til modvirkning af kemo.

Det viste sig, at den kostede 10000 kr. – sådan ca. min månedsløn efter skat. Det fortalte jeg sygeplejersken, som sagde ja, det vidste hun godt. Hver kemobehandling kostede ca. 50,000 kr. Halvtredstusinde kroner. “Du er én af de dyre patienter”.

Jeg røg bagover. Av av av. Jeg regnede langsomt ud, 6 gange à 50 kkr. (kilo-kroner) = 300 kkr. hvilket jo jeg nok har betalt i skat i løbet af et par år, dengang jeg tjente penge. Men altså, nu fik jeg dem tilbage på den bedste måde man kunne ønske sig.

Jeg prøvede igen at læse om de ingredienser, som indgik i behandlingen. Basis var stadig sennepsgas, forhåbentlig i en modificeret form, som selv om den var en giftig nervegas måske kunne have mindre effekt på nerverne (og hjertet) end på de vildtvoksende lymfe-celler (lymfekræft er simpelthen muterede, vildtvoksende lymfe-celler).

Interessen var vakt: Hvad havde forskningen kostet? Hvor langt var man nået? og mere end det:

Hvad kostede medicin i andre lande?

Jeg kunne huske noget om HIV-medicinpriser til Afrika, hvor hele verdens sundhedsmyndigheder pressede medicinfirmaerne til at lave billigere medicin til de lande, hvor HIV kom fra – hvis ikke man gjorde det, ville denne sygdom ramme flere og flere mennesker i USA og Europa, og derfor var den bedste “kur” at sørge for medicin til de hårdt ramte områder.

Det viste sig, at der er kamp om medicinalfirmaernes status. Norge køber ind på en måde, så de kan forhandle pris. Der er en forskel på opimod en faktor 10 på medicinpriser i USA og Canada – Canada gør som Norge og får gode, realistiske priser.

Written by Donald

Sunday, July 21, 2019 at 13:48 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Carpe Diem, Liv

Tagged with