Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

De gror så godt, selv om jeg ikke har skiftet jord i potterne

For et årstid siden var den gamle Hibiscus så stor, at den tog alt lyset i stuevindue nr. 1. I det andet vindue var Yucca-palmen blevet stor, at den prøvede at komme op gennem loftet.

Jeg var ikke helt rask og orkede ikke at lave stiklinger, men fik det råd at beskære. Jeg har aldrig beskåret en Yucca så meget, at den kun havde et halvt blad tilbage, men … det kunne man godt og Deborah postede et billede af sine Yucca’er, der skød flittigt efter beskæring.

Det virkede. Jeg kunne endda godt have skåret en bid af toppen, det lader til at Yucca helst sætter nye blade i toppen, så denneher er allerede så stor at den fylder et vindue. Den må sættes på gulvet ved havedøren eller noget i den retning.

Picture of a Yucca with new sprouts

Den skyder!

Hibiscus kender jeg lidt bedre. Den vil gerne “hvile” om vinteren og kan skæres tilbage til den størrelse, man ønsker. Min mor viste altid med et glad smil hvordan hendes Hibiscus lavede småbitte knopper fra stammen. Det er da også et mirakel af de skønne, ikke?

`Her står jeg udenfor et stuevindue og renser fliser og nyder blomsten inde bag ruden: De store blomster på den orange Hibiscus, som jeg engang for 12 år siden gav til min mor

Advertisement

Written by Donald

Friday, June 28, 2019 at 1:16 GMT+0000

Posted in Stueplanter

Tagged with ,

4 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. De planter som ikke har tålt beskæring i form af dyregnav har enten klaret sig ved at være så giftige at de ikke er værd at have i sin nærhed eller også har evolutionen frasorteret dem for længst.
    Og reaktionen med at sætte en masse blomster/frø efter en kraftig beskæring giver god mening: Her er farligt at være. Lad mig straks få sat en masse frø, så mine gener, kan blive flyttet et andet sted hen.

    natural2222

    Friday, June 28, 2019 at 2:42 GMT+0000

  2. Din hibiscusblomst er utrolig smuk, og det var dejligt, at det var muligt at beskære yucca-palmen. Jeg havde for mange år siden en banan-palme i stuen, men de er ikke rigtigt egnet til have indendøre 🙂

    Madame

    Sunday, June 30, 2019 at 12:23 GMT+0000

    • Nej – stueplanter skal helst være passende små. De kan om sommeren tage den værste varme fra solstrålerne i vinduet, men de må ikke fylde det hele!

      Donald

      Sunday, June 30, 2019 at 16:30 GMT+0000

  3. Mine planter gror også tit alt for meget, og jeg er vildt dårlig til at skære dem tilbage, selv om jeg godt ved, at det er det, der skal til.

    Ellen

    Sunday, June 30, 2019 at 16:50 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: