Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Frisere haven hvis det ikke er nødvendigt?

Somme tider tager man sig sammen og tager fat på den uregerlige have. Somme tider læser man om det … og så kan man jo blive glad for at der er et vildt hjørne i haven!

Annette Buur har nogle gange givet gode råd, jeg fandt dette indlæg på Facebook, Buur skrev (som om man havde ymtet noget om at sænke ambitionerne i haven og lade skvalderkål være skvalderkål):

Jeg synes istedet at du skal HÆVE ambitionerne i haven og redde bierne. Og fuglene. Og svirrefluerne. Og billerne, frøerne, pindegrisene. Intet er så ambitionsforladt som en klippet plæne – ukrudtsfri med Plænerens – en klippet hæk – og et granitbed med ukrudtsdug under stenene og en enkelt dværgstedsegrøn som lever et kummerligt liv midt i sin stenørken. Og tillige er alle tre ting latterligt arbejdskrævende i forhold til veltilrettelagte bede.

Nedlæg plænen i det omfang du ikke spiller fodbold eller tennis på den hver weekend. Lav bede med blomstrende stauder og roser i naturnære sorter. Plant træer med fertile blomster og insektbestøvning i stedet for de golde japanske kirsebær med deres deforme blomster. Vælg pæoner med intakte støvdragere og støvfang. Plant tidlige forårsløg under stauderne – naturnære sorter igen. Sæt vårlyng, erantis, lungeurt til humledronningernes forårsmåltider i
februar-april.

Er der plads til en uklippet hæk, så sæt sargentsæble, surbær, fjeldribs: mad til både bier og fugle – og redeplads i sikkerhed mellem grenene.

Arbejd med det du har: hvis du har lerjord og skygge, så brug de planter der naturligt trives dér. Spørg gartnerne i dit havecenter. Vi elsker at hjælpe dig. Og naturen.

Der er en grænse, disse tidsler vil jeg ikke have

Blomster på fliserne

De er meget pæne, men de ryger også over på bålet

Heap with thistles

Bunken er allerede stor

Written by Donald

Friday, June 21, 2019 at 13:38 GMT+0000

Posted in Naturpleje, Skov og have

Tagged with ,

17 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Hun ville nok elske min hage 🙂
    Klem på deg ❤

    Annemor Schønhaug

    Friday, June 21, 2019 at 15:13 GMT+0000

    • Det er jeg sikker på! Og nu ser jeg selv på min have med nye øjne 😎 Nyd det!
      Klem på deg ❤

      Donald

      Friday, June 21, 2019 at 17:27 GMT+0000

  2. Hvor er det dejligt, at der er meget mere fokus på, at vi skal huske mad til bierne. Og fuglene. Og svirrefluerne. Og billerne, frøerne, pindegrisene. Min ligusterhæk blomstrer nu, og jeg venter med at klippe den, til blomsterne visner. Hjulkrone og geranium er bierne også meget glade for.

    Madame

    Friday, June 21, 2019 at 17:31 GMT+0000

    • Samme her – blomsterne dufter meget stærkt her, og det kan jeg godt lide.

      Donald

      Saturday, June 22, 2019 at 13:45 GMT+0000

  3. “PindEgris” – hehe – var det din eller Annette Buurs tyrkfjel? 🙂
    Men ellers er jeg langt hen ad vejen enig i, at vi skal tænke mere på insekterne, end man gør i fx en skrækkelig ‘have’ med kedelige småsten i stedet for græs og bede.
    Tidsler er ellers noget af det allemest sommerfuge- og bivenlige, du kan finde, men jeg forstår godt, at du sætter en grænse der.

    Ellen

    Friday, June 21, 2019 at 19:19 GMT+0000

    • Det var vist Annette Buurs, måske er det en auto-correct som har ændret svin til gris? Eller måske hedder det pindegris et-eller-andet-sted-i-Danmark???
      😀

      Donald

      Saturday, June 22, 2019 at 13:47 GMT+0000

  4. Vi har altid kaldt dem pind-grise, med pind-grislinger; forskellen på kønnene viser sig derved, at hannen har en pig mere… 🙂

    AagePK

    Saturday, June 22, 2019 at 19:34 GMT+0000

    • Så Ellen undrer sig måske kun over *E* et i “pindegrise”, – hun forventer pindgrise?

      Under alle omstændigheder vil jeg nødig tælle pinde for at finde ud af om de er han/hunkøn.

      Jeg kan huske min far syntes vi skulle stille lidt mælk i en underkop ud til pindsvinene i haven i Fredensborg – mine tidligste barndomsår.

      Donald

      Sunday, June 23, 2019 at 12:46 GMT+0000

  5. Vild med vilje! Kontrolleret vildskab er en herlig haveform med masser at liv.
    Det er vist ikke agertidsel, du har på billedet, men måske nærmere skørtidsel/agersvienmælk. Den har ikke samme net af underjordiske stængler, så skulle den stå til afblomstring er det et stort problem.
    -Og et modent jordbær har fået fred for solsorten.Der er mange fordele ved at have lidt forskellige vækster at skjule sig ved, når man er et eftertragtet rødt bær.

    natural2222

    Sunday, June 23, 2019 at 0:14 GMT+0000

    • Naturpleje er ikke bare at lade det hele gro til. Man kan se noget uplejet skov i Gribskov og Tisvilde Hegn osv. hvor skovrideren (nu en entreprenør med lidt forstand på motorsave og moderne træfældningsudstyr) lader tingene ligge som de falder; i håb om at der kommer mere “natur”.

      Det huer mig ikke rigtigt, fordi jeg ikke er sikker på at naturens balance altid fungerer særlig godt (og vi har jo pillet ved den i 4000 år).

      Selv om jeg selvfølgelig ikke ved ret meget om naturpleje, så kan jeg jo se, hvad der foregår.

      Men det gør mig ked af det at vi bruger flere ressourcer på underlige naturprojekter end på flygtninge. Vi bør hjælpe børn og mødre, som flygter fra økonomisk utålelige forhold.

      Donald

      Sunday, June 23, 2019 at 12:55 GMT+0000

      • Så lige en tysk tv-udsendelse om skove og deres skadedyr: typografen, frygtet i nåleskove, er på fremmarch, og man er stort set ligeglad: nåleskovene er plantager med træer, der står det forkerte sted i forkert sammenhæng. Det er indførte arter, som derfor skal nurses for meget, synes man. Derfor lader man tingene gå deres gang, og håber , og ser også, flere løvtræsarter vinde frem, nu der er plads.Og devisen er, at i en blandet løvskov vil træerne bedre kunne “gemme” sig for skadedyr og ditto svampe og vira. Står der for mange ens arter over store flader vil skadeforvolderne nemmere brede sig.
        Og i Tyskland er 1/3 dækket af skov, det er ret meget, og var nyt for mig; i Danmark er det da vist kun 1/10.

        AagePK

        Sunday, June 23, 2019 at 14:34 GMT+0000

        • Mange mennesker (unge mennesker? Bybørn hvis forældre kun snakker om karakterer, karriere og caféer? musik og månedsløn?) bliver lidt forbavsede, når de hører at “naturen” udenfor byerne er et kulturlandskab; men selvfølgelig får man som barn hurtigt øjnene op for at joda, minsandten, det er marker og veje, og skovene er endda passet af tidligere Skov- og Naturstyrelsen med fine granplantager med træer i række og geled og store myreture lavet af grannåle og lidt ler og sand.

          Egentlig tænkte jeg på den TV-dokumentar (eller YouTube video) hvor man kan se, hvordan en by ville se ud hvis den blev forladt, efter 10 år, 20 år, 40 år, 100 år, 200 år, og måske 500 år, havde de det med?

          Hvis man ikke lige kan finde den video, kan man tænkte på templerne i Burmas
          Angkor Wat og Maya’ernes templer på Yucatan. Derimod er det “kun” vind og vejr, som har hærget Machu Picchu.

          Tilbage til “naturen” – Temperaturen har ændret sig lidt i vadehavet og det har så vidt jeg husker gjort at en snylter har fået bedre livsvilkår og nu decimerer bestanden af nogle fisk (eller andet, jeg husker ikke nøjagtigt) og det er jo på den ene side klimaforandringer, på den anden side er vadehavet en forholdsvis ny geologisk dannelse efter istiderne, – ingen biotoper er “konstante” og sørger for bevarelse af alle arter.

          Her er en anden video med lignende tema (men den er usandsynlig og lidt dum, verden om 10,000 år):

          Donald

          Monday, June 24, 2019 at 12:03 GMT+0000

          • Nej, Donald: da Machu-Picchu blev genfundet, først af tyskeren Hermann Göhring (det hed han s’gu, men det var nok en anden, denne tegnede et udmærket kort over egnen, og indtegnede både Huayna og Machu Picchu, i 1874; det havde han ikke kunne gøre uden kendskab hertil. Han beskriver også et Fort Picchu.), en fransk-østriger ved navn Charles Wiener, som også tegnede et kort over stederne, og senere af Hiram Bingham, var det hele overgroet; selv efter mit besøg på stedet i 2007 har man fundet flere trapper og fundamenter ved at rydde krat og jord. Det er der mere om i wikipedias artikel, hvis du slår over i tysk wikipedia: her går du ned i weblinks, og klikker på Frühe Karten und Besucher: her kommer du til en engelsk hjemmeside for Kim MacQuarrie: Machu-Picchu: Earliest Maps and 19th Century.

            AagePK

            Monday, June 24, 2019 at 13:28 GMT+0000

            • OK så planterne, græsser og vilde urter, vinder også på bjergtoppe som Machu Picchu … ufatteligt gavmildt af naturen, så var der mad lige udenfor døren? Man kunne i det mindste have et får gående.

              Donald

              Monday, June 24, 2019 at 17:23 GMT+0000

            • Donald

              Monday, June 24, 2019 at 17:25 GMT+0000

            • Hele vejen, helt til toppen af Machu-picchu, var der regnskov, med lav, epifytter, bromelier osv hængende i træerne: vi var et par hundrede meter over ruinbyen, hvor vi så kolibrier; men de var for hurtige til vort lille kamera. Til gengæld fik vi en kondor i kassen.

              AagePK

              Monday, June 24, 2019 at 19:42 GMT+0000

              • Hvor spændende! Jeg får sådan en lyst til at rejse – Ringsted er langt nok for mig i første omgang 🙂

                Foto-kunsten synes jeg rummer mange problemer, når man først kommer igang. De flotte foto, og de kyndige film-fotografer har skabt mange mange smukke scener, hvor man ikke tænker på hvor svært det har været at finde vinkel, lyssætning, eller tilpasning af teknikken til eksisterende lys og mulige synsvinkler osv.osv.osv. og nu når du nævner en kolibri, som er hurtig – og man har set “superkameraer” som kan optage formen af en dråbe og plasket i vand, fugle der vender i luften og den slags, så synes jeg man får lyst til at udforske eget kameras muligheder.

                Kolibriernes liv og vandring er skildret i en dokumentar, hvor man bl.a. hørte om en amerikaner, som fodrede dem så de kunne komme videre sydpå på rejsen, denne ene art som trak sydpå enten det nu var for at yngle eller for at undgå de kolde vintre. Dér var også fantastiske billeder af kolibrier i slow-motion optagelser.

                En kondór er et flot skud. Det må man ønske tillykke!

                Donald

                Tuesday, June 25, 2019 at 10:02 GMT+0000


Comments are closed.