Archive for June 20th, 2019
Oplevelsesgave til ham der har alt
Min søn havde fødselsdag og jeg ville give ham en gave, som var noget, ikke en CD som fylder mere i den overfyldte reol …
Svaret var en oplevelsesgave og vi drog afsted til Klaverfabrikken i begyndelsen af måneden for at høre Julian Maraboto, en Mexicansk sanger og sangskriver, som optrådte med en lille dansk gruppe — strengt taget er han også selv meget dansk, han blev forelsket i en dansker engang for år tilbage blev og de to blev gift og fik to børn.
Der var først “mad” – en buffet i Klaverfabrikken. Mærkeligt nok kaldte de den store sal for “Trucker Sal”; vi kom lidt for tidligt og kunne høre musikerne prøve noget af, alle døre var åbne. Desværre måtte man lukke dørene om aftenen, hvor temperaturen på grund af de mange gæster og fugtigt vejr udenfor steg til ubehagelige højder.
Så, efter nogen venten “åbnede de dørene”, d.v.s. tog imod billetter og fordelte stole og så videre, gæsterne kom ind og satte sig ved bordene. Buffet’en blev sat frem efter et lille foredrag om gøglerunuderholdning i byen i Pinsen; og senere åbnede musikerne så med sang og musik.
Hvor var jeg ked af at jeg ikke forstod Spansk. “Mexicansk”.
Det er vanskeligt at fotografere i mørke, men med røg og projektører fik jeg disse mærkelige billeder ud af det. Det var umuligt at hive de akkompagnerende musikere ud af mørket og ind i kameraet …

Julian Maraboto virkede meget scenevant – de andre musikere var gode akkompagnatører på guitar/bas og trommer
===============================================
Julian Maraboto er fra Mexico men bor i Danmark, hvor han spiller med sit soloprojekt og med sit mutikulturelle band Los Fuegos, som blev nomineret til prisen som det bedste “Bedste live navn 2014” af DANISH MUSIC AWARDS. Stilen vandrer fra rock til cumbia, fra bossa til mexikansk ranchera. Hans stærke stemme er stærk og hans tekster afspejler hans liv imellem Danmark og Mexico, den 3. verden og den 1. verden.