I dag er det 75 året siden D-Day

D-Day var ikke en sejrrig kampagne.

Tabstallene er underdrevet.

Efter den første dag havde De Allierede kun et lille brohovede ved Caen, nøglebyen mht. trafikårer. Det lykkedes at etablere et større brohovede længere mod vest.

Men de følgende dage fik man møjsommeligt nedkæmpet de tyske stillinger – men med store tab, endnu flere tab end på selve D-dag.

Churchill vidste at selv om det meste gik galt på selve dagen, 6. Juni, så ville den blotte overmagt af Allierede soldater kunne vinde over de tyske stillinger.

Men alt for mange liv gik tabt, liv, som ikke behøvede at være gået tabt.

During the initial landing two-thirds of Company E became casualties.

The Allies failed to achieve any of their goals on the first day. Carentan, St. Lô, and Bayeux remained in German hands, and Caen, a major objective, was not captured until 21 July. Only two of the beaches (Juno and Gold) were linked on the first day, and all five beachheads were not connected until 12 June; however, the operation gained a foothold which the Allies gradually expanded over the coming months. German casualties on D-Day have been estimated at 4,000 to 9,000 men. Allied casualties were at least 10,000, with 4,414 confirmed dead.

Advertisement

Lidt mere om KU institutter

Kultur 31. maj 2019 kl. 20.59
Torben Benner
Journalist

Eske Willerslev: Nu kan vi koncentrere os om forskning igen

Efter en benhård magtkamp­ med ledelsen på Københavns Universitet har fem stjerneforskere fået deres eget institut.

I en tid hvor staten lukker for penge til muséer

Lånt fra L&T Arkitekter i Pilestræde, som har tegnet en lang række af de nye bygninger i København, bl.a. Skuespilhuset

En del af museet er under jorden, det er de områder, som er markeret med rundagtige former. Se mere på arkitekternes website.

For nylig blev det fortalt i nyhederne, at Eske Willerslev og andre forskere (vistnok også Minik Rosing) ikke ønskede at blive flyttet fra nuværende lokaler til “Det Nye Naturhistoriske Museum”.

En artikel fra Uni-avisen fra 2013 kan måske give et indblik i hvorfor flytning og nyt museum ikke er uden problemer:

Mere museum på færre kvadratmeter

Både Minik Rosing og Hanne Strager afviser, at museet er et rent prestigeprojekt. De påpeger, at det nye museum optager mindre plads end de nuværende samlinger.

»Vi reducerer de arealer, vi bruger til lagre, og skaber mere plads til udstillingerne – det, som folk kommer for at se,« siger Hanne Strager.

Af museets 14 millioner genstande, er det kun en mindre del, som offentligheden i dag har lejlighed til at tage i øjesyn. Lagrene i Universitetsparken rummer fx blåhvalskeletter og sjældne dyr i udstoppet form, for ikke at tale om knoglerne fra gigantiske, uddøde istidsdyr og grønlandske sten, der indeholder spor af klodens tidligst kendte liv. Det er materialer, der rummer kulturhistoriske og etnografiske fortællinger, såvel som hårde naturvidenskabelige data om klodens udvikling, arter og liv.

»Det bliver et mere effektivt og udadvendt museum,« siger Minik Rosing.

De optimistiske beregninger (fra samme artikel) tænder min BS alarm:

Staten kommer til at tjene på museet

Men samfundsnytte kan også gøres op i rå penge, og direktør Morten Meldgaard er overbevist om, at staten vil komme til at tjene godt på museet som arbejdsplads og turistattraktion.

»Selve opførelsen vil give arbejdspladser i størrelsesordenen 1.200 årsværk i cirka fire år,« siger Morten Meldgaard. »Og når museet er åbnet, vil det kaste 350 nye permanente arbejdspladser i byen af sig og yderligere 100 job direkte relateret til museets drift.«

Museets tal stammer fra en rapport fra Center for Regional- og Turismeforskning og en markedsanalyse fra det amerikanske konsulentfirma ECA, siger Morten Meldgaard.

Beliggenheden i Botanisk Have midt i København er attraktiv, og museumsdirektøren skønner, at 400.000 årligt vil besøge det nye Statens Naturhistoriske Museum. Dette svarer til en tredobling af det nuværende antal gæster i museets filial på nogle etager i Universitetsparken og på Geologisk Museum ved Sølvtorvet.

Man må erindre sig at fx. Øresundsbroen ikke i starten havde den trafikmængde, som var spået/beregnet. Måske er Øresundsbroens trafiktal kommet op på det ønskede nu, eller også har man sat ønskerne ned.

Ved udgangen af 2018 er Øresundsbro Konsortiets rentebærende nettogæld 12,2 mia. kr. Tilbagebetalingstiden er øget med 17 år fra åbningen i 2000, som følge af vedtagelsen af en ny udbyttepolitik i Øresundsbro Konsortiet I/S, hvilket har fremrykket udbyttebetalingerne. Dermed vil Øresundsbron være tilbagebetalt i 2050, mod tidligere forventet 2033.

MEN for et projekt som dette museum vil små besøgstal i de første 10 år være en anledning for regeringen til at skære ned.

Man kan jo sende en tanke til Nationalmuseeet! hvor der i øjeblikket skæres ned. Nationalmuséets oplysende funktion er mindst lige så vigtig som Naturhistorisk Museums funktion.