Archive for June 3rd, 2019
Lang spaziergang – det må hjælpe
Lang spadsere-tur – det må hjælpe. Jeg fik pludselig en enorm lyst til at gå en lidt længere tur end de 2 km i sidste uge. Jeg gik sammen med en bekendt 3.8 km og vi var oppe på Brantebjerg og kiggede over til Spodsbjerg ved Kikhavn og Hundested. Man kan også skimte Sjællands Odde. Billedet er fra Juli 2008.
Det mest overraskende og glædelige var en historie om en fyr på 78, som en morgen vågnede og var lam i den ene side og en anden gang havde fået konstateret kræft i munden. Han var ved sejg stædighed og lægernes hjælp blevet rask.
Det er det, jeg kalder elan vital. Jeg kunne lissom mærke på turen at kroppen begyndte at “tænke selv” – vi kan godt få skroget til at fungere bedre, tænkte cellerne.
Hvor mange beslutter sig under valgkampen?
Jeg er i tvivl om man skal ofre opmærksomhed til politikernes udsagn under valgkamp.
Det forekommer mig at det er vigtigere at danne sig et indtryk af personer og personligheder under det reelle politiske arbejde.
I min ungdom var Danskerne stolte af at alle partier altid stemte for finansloven. Var der ting, man var uenige i, blev de fremlagt som modforslag undervejs, og magtkampen om statsministerposten blev henlagt til andre tidspunkter.