Der er dømt siesta

Vejrmelding i går havde fået fat i det rigtige.

Da jeg åbnede døren for at gå ud på terrassen, slog den varme luft mig i møde, som når man kommer med fly fra Danmark og står af i syden, og aftentemperaturen er højere end den højeste i DK.

Heldigvis havde jeg ladet døren stå åben i nat, så inde var der kølet ned, kun 25°C, mens termometeret ude viste 30°C !!!

Så der er dømt siesta.

Advertisement

De gror så godt, selv om jeg ikke har skiftet jord i potterne

For et årstid siden var den gamle Hibiscus så stor, at den tog alt lyset i stuevindue nr. 1. I det andet vindue var Yucca-palmen blevet stor, at den prøvede at komme op gennem loftet.

Jeg var ikke helt rask og orkede ikke at lave stiklinger, men fik det råd at beskære. Jeg har aldrig beskåret en Yucca så meget, at den kun havde et halvt blad tilbage, men … det kunne man godt og Deborah postede et billede af sine Yucca’er, der skød flittigt efter beskæring.

Det virkede. Jeg kunne endda godt have skåret en bid af toppen, det lader til at Yucca helst sætter nye blade i toppen, så denneher er allerede så stor at den fylder et vindue. Den må sættes på gulvet ved havedøren eller noget i den retning.

Den skyder!

Hibiscus kender jeg lidt bedre. Den vil gerne “hvile” om vinteren og kan skæres tilbage til den størrelse, man ønsker. Min mor viste altid med et glad smil hvordan hendes Hibiscus lavede småbitte knopper fra stammen. Det er da også et mirakel af de skønne, ikke?

`Her står jeg udenfor et stuevindue og renser fliser og nyder blomsten inde bag ruden: De store blomster på den orange Hibiscus, som jeg engang for 12 år siden gav til min mor

Automatik er slået fra

Var det diset, så alting på en afstand af mere end 2 km vil blive set som udvisket, sløret, eller er det kameraet, hvis optik eller rettere mekanikken, som holder linserne på plads, efterhånden er blevet slidt og har fået slack? Man kan godt høre og mærke, at optikken på kameraet ikke sidder fast som i fast, uden at rokke, og man kan tydeligt se, at der i højre side af billederne er en uskarphed, som må betegnes som en fejl.

Fuld zoom, de to personer er ca. 10 meter væk, men er alligevel ikke forgrunds-uskarpe selv om kameraet manuelt er stillet til fokus på uendelig (dvs afstand større end 100 meter)

Uden forgrund – en anelse mere detailleret? For mig at se nøjagtig samme grad af tegning (detailler). Man kan lige ane fyret på Hesselø 29 km væk, billedet taget fra 36 meters højde på det offentlige skønne areal på Ternevej, Vejby Strand

Til sammenligning prøvede jeg at tage et billede af Kullen, eller Kulla, 30 km. væk men i østlig retning, som på tidspunktet så ud til at være mere detailleret. Kan det virkelig være at der er mere dis i den ene retning (nordvest) end dis i østlig retning? Det kan man ikke bedømme her, måske narrer det, at der ligger hvide bygninger ovre ved Kullen. Men også her på dette billede er forgrunden mere tegnet end baggrunden. Er det kameraet automatik, som går ind og overstyrer (trumfer, overruler?) (godt dansk ord igen?) Ligesom de katastroferamte Boeing 737-800 MAX fly?

Kullaberga, set fra Ternevej – har flere detailler

Det spørgsmål har jeg selvfølgelig også forsøgt at få svar på bl.a. ved at bruge fuld zoom i forskellige situationer. Det skal understreges at vejledningen til kameraet (Canon PowerShot SX130 IS, som ikke er i handelen mere) står at der ved fuld zoom må påregnes grynede lidt uskarpe billeder. Ikke desto mindre plejer billeder med fuld zoom i lyst vejr (med solskin) at være pænt tegnede.

De bedste af mine måneskud er lavet med manuel afstandsindstilling og fuld zoom.

Månen er godt halvvejs mod fuldmåne – her er et udsnit forstørret i forhold til det oprindelige billedformat, derfor ser man bedre hvordan de skygger og kraterrande er slørede, men dog synlige

Laveste kartoffelpris siden jeg ved ikke hvornår

Ingen kommentar!!!

3.90 pr. kilo prima nye kartofler. Ingen svamp, kun svage mærker af optagnings-maskine.

Jeg kan huske engang i 70’erne (eller husker jeg forkert? Var det ikke i den lille købmand på Sønder Boulevard? Var det i Vangede?) at jeg noterede mig at kartofler på det dyreste tidspunkt kom op i nærheden af 1 krone pr. styk. Måske var det store kartofler, men alligevel.

I dag kan man også somme tider få overstore bagekartofler til 3 kr. pr styk (vægt henved 500 gram) i Rema; men så i går købte jeg som sædvanlig nye kartofler fra en papirsæk til små 4 kr. pr kg til selv-vejning (denne gang så jeg ikke efter hvorfra, men jeg gætter at de var fra Spanien, eller hvad? Måske fra Danmark så transporten var minimal kostbar?)

Enten er prisen lav pga overproduktion, udbud meget større end efterspørgsel, konkurrence om overhovedet at få solgt kartoflerne, – eller også er detteher et exempel på den totalt smadrede markedsstruktur i EU, hvor arbejdskraft i form af immigranter i Spanien kan underbetales og produkterne transporteres under kostprisen for transport.

Frisere haven hvis det ikke er nødvendigt?

Somme tider tager man sig sammen og tager fat på den uregerlige have. Somme tider læser man om det … og så kan man jo blive glad for at der er et vildt hjørne i haven!

Annette Buur har nogle gange givet gode råd, jeg fandt dette indlæg på Facebook, Buur skrev (som om man havde ymtet noget om at sænke ambitionerne i haven og lade skvalderkål være skvalderkål):

Jeg synes istedet at du skal HÆVE ambitionerne i haven og redde bierne. Og fuglene. Og svirrefluerne. Og billerne, frøerne, pindegrisene. Intet er så ambitionsforladt som en klippet plæne – ukrudtsfri med Plænerens – en klippet hæk – og et granitbed med ukrudtsdug under stenene og en enkelt dværgstedsegrøn som lever et kummerligt liv midt i sin stenørken. Og tillige er alle tre ting latterligt arbejdskrævende i forhold til veltilrettelagte bede.

Nedlæg plænen i det omfang du ikke spiller fodbold eller tennis på den hver weekend. Lav bede med blomstrende stauder og roser i naturnære sorter. Plant træer med fertile blomster og insektbestøvning i stedet for de golde japanske kirsebær med deres deforme blomster. Vælg pæoner med intakte støvdragere og støvfang. Plant tidlige forårsløg under stauderne – naturnære sorter igen. Sæt vårlyng, erantis, lungeurt til humledronningernes forårsmåltider i
februar-april.

Er der plads til en uklippet hæk, så sæt sargentsæble, surbær, fjeldribs: mad til både bier og fugle – og redeplads i sikkerhed mellem grenene.

Arbejd med det du har: hvis du har lerjord og skygge, så brug de planter der naturligt trives dér. Spørg gartnerne i dit havecenter. Vi elsker at hjælpe dig. Og naturen.

Der er en grænse, disse tidsler vil jeg ikke have

De er meget pæne, men de ryger også over på bålet

Bunken er allerede stor

Oplevelsesgave til ham der har alt

Julian Maraboto, fra Mexico, spillede med en lille gruppe musikere på Klaverfabrikken i Hillerød

Min søn havde fødselsdag og jeg ville give ham en gave, som var noget, ikke en CD som fylder mere i den overfyldte reol …

Svaret var en oplevelsesgave og vi drog afsted til Klaverfabrikken i begyndelsen af måneden for at høre Julian Maraboto, en Mexicansk sanger og sangskriver, som optrådte med en lille dansk gruppe — strengt taget er han også selv meget dansk, han blev forelsket i en dansker engang for år tilbage blev og de to blev gift og fik to børn.

Der var først “mad” – en buffet i Klaverfabrikken. Mærkeligt nok kaldte de den store sal for “Trucker Sal”; vi kom lidt for tidligt og kunne høre musikerne prøve noget af, alle døre var åbne. Desværre måtte man lukke dørene om aftenen, hvor temperaturen på grund af de mange gæster og fugtigt vejr udenfor steg til ubehagelige højder.

Så, efter nogen venten “åbnede de dørene”, d.v.s. tog imod billetter og fordelte stole og så videre, gæsterne kom ind og satte sig ved bordene. Buffet’en blev sat frem efter et lille foredrag om gøglerunuderholdning i byen i Pinsen; og senere åbnede musikerne så med sang og musik.

Hvor var jeg ked af at jeg ikke forstod Spansk. “Mexicansk”.

Det er vanskeligt at fotografere i mørke, men med røg og projektører fik jeg disse mærkelige billeder ud af det. Det var umuligt at hive de akkompagnerende musikere ud af mørket og ind i kameraet …

Julian Maraboto virkede meget scenevant – de andre musikere var gode akkompagnatører på guitar/bas og trommer

===============================================

Julian Maraboto er fra Mexico men bor i Danmark, hvor han spiller med sit soloprojekt og med sit mutikulturelle band Los Fuegos, som blev nomineret til prisen som det bedste “Bedste live navn 2014” af DANISH MUSIC AWARDS. Stilen vandrer fra rock til cumbia, fra bossa til mexikansk ranchera. Hans stærke stemme er stærk og hans tekster afspejler hans liv imellem Danmark og Mexico, den 3. verden og den 1. verden.

Sommerens første solnedgangstur

Lammet flygter ikke, men jeg har også lige spist …

Solen nærmer sig skybankerne mod nord

Solen går ned i en sæk

Solen bag sky – bemærk de lysende skyer

Balancegang – nej jeg turde ikke gå hele vejen

Forstenet bølge

Tør jeg gå her?

Nutidsarkæologi: Der har været en sti befæstet med S-sten længere inde, nu overgroet og tilsandet

Cykelparkering v. Nørreport Station

Så mange cykler var ikke parkeret ved S-togs stationerne i min barndom – eller var der?

Man behøver ikke at læse alt dette.

=================================================

Det er som om alting udløser erindringer for tiden. Også dette billede.

Forrige uge, da jeg i stedet for at vente gik på motionstur i København, så jeg dette hav af cykler ved Nørreport Station, som jo er et knudepunkt med både Metro, S-tog, Kystbane og Øresundstog.

Var der også så mange cykler tidligere? Jeg husker at jeg stillede min cykel ved Valby Station i et cykelstativ under et halvtag- og da jeg kom tilbage, var den væk. Der stod en anden ulåst cykel, og jeg var lige ved at tage den, men – nej.

Senere ringede politiet og sagde, de havde fundet den – og viste mig et kælderrum med cykler, … om jeg kunne genkende den? Hvilken én var det? Jeg kunne godt udpege den, men det var jo så længe siden. Jeg havde været så lykkelig for den cykel, den var nylakeret og med dynamolygte. – Men nu havde jeg selv malet en anden, som vi havde købt fra Politiets auktioner, en tung cykel, der senere viste sig at være en oldsag, men den tjente mig dog godt i mange år.

Billede af spættens lyd og duften af gran og lyng

Nej, lyd og duft kan man selvfølgelig ikke tage et billede af, men da jeg stod der på stien i den del af skoven, som tager af for stormene og som derfor aldrig bliver tæt og høj, hørte jeg en spætte, gulspurv, mejser, og duften af de friske grønne lyng var frisk og betagende.

Dette foto er blot en erindring om et vidunderligt smukt øjeblik. Lidt efter, inde mellem granerne i Troldeskoven, fik jeg 4 myggestik. Så var fortryllelsen slut!

Strandskov med lyden af spætte og spurv, duften af lyng, nåletræer og sejglivede ege …

Motionsgruppe ved strandkanten

Sommerfuglelandet – ikke dalen

Inger Christensen har skrevet en digtsamling ved navn Sommerfugledalen, og selv om dette er en slags dal reserveret for sommerfugle, så ville jeg ikke skrive det ord i overskriften.

Det er en underlig oplevelse at komme tilbage til Heatherhill efter to måneder, og se at der er opsat hegn. Det er ligesom at komme til København og opdage, at havnen er lavet om og underlige huse står og ser skæve ud.

Aflukker er etableret på Heatherhill – hvorfor mon?

Aha – sommerfuglene skal have fred!

Fårene må ikke komme ind i aflukkerne

Badesæsonen er begyndt, minsandten!

Tomater! med pletter

En af de ting, jeg savnede igennem ugerne på hospitalet (tænk at det blev til 4 uger!?) var syrligheden i en god råkostsalat og gode tomaters syrlige fulde smag.

Jeg har opdaget, at vores lokale Rema har gode (danske) tomater med masser af smag og syrlighed, men forleden så jeg ved kassebåndet, at den pakke jeg havde taget, havde skimmelsvamp på stilk-fæstepunktet, og skyndte mig at hente en anden pakke, små tomater på stilk.

De var også OK – de fleste af dem. Men se her: Der er små pletter på tomaterne, og det er forstadiet til at tomaten bliver blød (og rådner).

Jeg troede de var helt friske, men man ser små brune pletter; på nogle af tomaterne på stilken var de pletter gået over i forrådnelse

Én af disse tomater narrede mig, den så helt god ud, men på undersiden var der gået hul og den blødte, så at sige, sine indvolde ud – den blev kasseret

En anden dag fik jeg nogle tomater fra nabobyen, og du milde kineser (må man sige det?) de smagte af vand.

Ærligt talt er det bedre med nogle overmodne tomater med pletter, med den syrlige smag, end tomater med den tomme, vandige smag.

Men hvordan i alverden skal man vide det, når man køber dem indpakket i plastic?