Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Logistik for vandforbrug

Overskriften er inspireret af en artikel om en Indisk provins, Marathwada i nordøst 3-400 km. fra Mumbai tror jeg, hvor monsunen plejer at give 730 mm. regn årligt (i DK 600 mm.) I nogle år er der kun faldet 300 mm. og nogle bønder har begået selvmord af skam, fordi de ikke kunne betale lån og forpligtelser.

Men ifølge akademikere, som forsker i vand (nedbør/landbrug, klima) er 300 mm. nok til at dække behovet for befolkningen, hvis man udnytter det rigtigt.

“It is the ecological illiteracy of policy-makers and the selfishness of the power elite in inducing farmers across Marathwada to adopt a crop pattern that is not congruent with the agro-climatic characteristics of this region,” said Prof. H.M. Desarda, economist and former member of the Maharashtra State Planning Board.

Der er mere end 100 formelle definitioner af “desertification” ifølge en opgørelse foretaget af Helmut Geist i 2005, (Wikipedia).

Den mest acceptable er Princeton-definitionen: Den proces, hvorved frugtbare områder transformeres til ørken, typisk på grund af afskovning, tørke eller uhensigtsmæssigt landbrug.

“[…] the process of fertile land transforming into desert typically as a result of deforestation, drought or improper/inappropriate agriculture”

Klimaets udsving er en af flere muligheder. Gobi ørkenen (Kina, Nord for Beijing) er opstået fordi Himalaya “skygger” for regn fra skyer fra Det Indiske Ocean – men den fortsatte udbredelse (med 3000 km² om året) skyldes menneske-aktiviteter.

Kinas central-regering har iværksat skovplantning for at bremse udviklingen. “Den Store Grønne Mur”, som projektet hedder, har udplantet 66000 millioner træer (måske også fordi Gobi Ørkenen nærmer sig Beijing og støvstorme gør stor skade).

Men af de 66,000 millioner træer er det kun 15% som overlever, og det er jo en monokultur skriver Wikipedia, så den vil kunne rammes af sygdomme som vil forårsage total skade.

World map showing dry areas

De røde områder er områder med ringe nedbør, hvor menneskets indgriben kan forbedre eller forværre forholdene for planter (og dyr)

Danmark er ikke i fare for at blive ørken, tværtimod vil vi gå til i sumpområder, hvis ikke dræning vedligeholdes. Der kan komme skybrud-problemer som følge af klimaforandringen, men ikke ørken. Men problematikken kan alligevel ramme os i nakken, hvis vi ikke beslutter os for at opstarte dyrkningsprojekter i truede områder – hvorfor? jo selvfølgelig fordi nedgang i de truede områder vil kunne forårsage flygtningestrømme, som søger mod Europa, og selv om jeg mener at vi her i Danmark på en eller anden måde godt kunne rumme en million flygtninge (og tilsvarende kunne resten af EU rumme 100 millioner! hvis der var vilie til det) så er det en vanskelig øvelse, som kræver en stærk central ledelse.

En yderligere problematik er at flygtningelejre kan misbruges af terrorister til blandt andet radikalisering og hvervning, og den store religionskrig lurer i horisonten.

Advertisements

Written by Donald

Thursday, May 23, 2019 at 23:01 GMT+0000

Posted in Mark

Tagged with

9 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Der er altid plads til én til….der bruger Rexona. Ja. Og der er plads i Danmark såvel som i resten af Europa. Og sålænge vi mener, at vi skal have lov til at rejse rundt i Verden, og evt slå os ned, så kan vi jo ikke med føje nægte andre det samme.
    Ørkner har der altid været, og de dannes stadig også uden menneskets indgriben. I Andesbjergene er selve dannelsen af bjergene ved den vertikale forskydning med til stadig at udvide ørkenen, lige som i Namibia, da luftens fugtighed fra de vinde, der kommer ude fra havet, pga kulden i de højere lag tvinges til at afgive den som regn, og der derfor intet er til Namib- eller Atacama-ørknerne. Eller Sala de Uyuni: her ligger Verdens største saltsø. Og her kan man lære, hvad de i Rusland og Tyrkiet først rigtigt er ved at fatte: hvis man overrisler marker for at påtvinge dem stærkt vandkrævende afgrøder, som f.eks bomuld, så vil selv meget små mængder salt akkumulere til saltskorper, der gør jorden til en saltørken. Det kan de også tale med om i Californien.
    Mon ikke det er det, der hentydes til i Princeton-definitionen:” … uhensigtsmæssig landbrug…”
    I Indien finder man utroligt mange vandreservoirer, hvor regnvandet opsamles til senere brug: i modsætning til flod- eller brøndvand har det ikke nået at optage de forskellige salte fra jordlagene, som de gennemstrømmer, lige der har de lokale så en fordel.

    AagePK

    Friday, May 24, 2019 at 17:21 GMT+0000

    • Ja, det er både klima og geografi, som er med til at danne ørkener, men spredningen i randområderne, sådan som det sker nu, bør kunne stoppes – eller bedre, man bør kunne finde ørlenområder, som har mulighed for at tiltrække nedbør, hvis de først er “kommet igang” via specielle, tørkeresistente plantedækker. Kinesernes forsøg på overgang fra Gobi-ørken til skov gør mig bekymret – en skov er selvfølgelig regnkrævende. Derimod vil savanne-planter og vores klitplanter (som du nævnet forleden) kunne klare meget mere.
      Tak for den gode kommentar – og især om salt. Jeg blev forbavset, da jeg læste om de Persiske Qanat at de faktisk også kunne bruges til saltudvinding. Men artikler om Qanat er meget divergerende.

      Donald

      Friday, May 24, 2019 at 20:04 GMT+0000

      • Omvendt har vi jo brug for salt, intet dyr kan være det foruden. Israelerne og Jordan har udnyttet forekomsten i Det døde Hav meget længe. Nu giver Jordanfloden ikke så meget mere, dermed heller ikke nyt salt, og hvad gør man så? Vandspejlet er kommet så langt ned, at skrænterne eroderer og styrter sammen. Nu vil man så grave en kanal fra Det røde Hav, for at få søen fyldt op med saltvand.
        Her ville jeg nok begynde at regne på, om ikke en boret tunnel fra Middelhavet kunne financieres ved at lade vandet, fremført i dertil indrettede rør kunne drive en generator eller flere, og derved levere strøm til regionen; man ville nok kunne forbedre forholdet til Jordan, især, hvis de fik noget billig energi. Der er jo langt ned fra Middelhavets overflade til Det døde Havs ditto: 426 m, og hvert år 1 m mere.
        Man udvinder kalium, magnesium, brom, jod og potaske, men især den store andel af kaclium har fået videnskabsfolk til at advare: det Røde hav indeholder en del sulfat, og kan derfor danne gips, det ville give problemer for flora og fauna i området, mener de. Samme problem skulle ikke være tilstede i Middelhavets vand.

        AagePK

        Saturday, May 25, 2019 at 6:32 GMT+0000

        • Det vidste jeg ikke – jeg hører til de der er økologiske analfabeter! Desværre. Jeg undskylder mig ikke, men ser på uddannelseshistorien. Det er jo ikke børnene, som vælger, hvad der kan studeres i skole og senere på Universiteterne.

          Tænk! Jeg vidste ikke at vandstanden falder i Det Døde Hav og heller ikke alt det andet. Overvejer man virkelig at fylde Det Døde Hav med vand fra fjerntliggende hav? Det ville være morsomt. Men når man så havde fyldt det ville der jo ikke være mulighed for at drive turbiner. Hvis man fylder så meget, som der fordamper, kan det være man kunne få en mere permanent energikilde.

          Nå forresten, jeg glemte havstigningen … :-/

          Middelhavet er mere flodvand, det må være derfor det er bedre at hente vandet fra Middelhavet. Salt-tærskelen ved Gibraltar skyldes at der kommer vand fra Russiske og Europæiske-floder. [ … Av der var jeg lige ved at tabe min kommentar – jeg vil søge på afstanden fra Middelhavet til Det Døde Hav.]

          Donald

          Saturday, May 25, 2019 at 7:21 GMT+0000

          • Et af de mere håndgribelige afsnit om Dead-Sea-Tunnel-Project handler om forbedringer af boremaskiner gennem de seneste år. Enorme forbedringer, står der.

            http://deadseapower.com/tunnel_boring/

            Der skal bores en tunnel på 72 km! Men man kan bruge 3 boremaskiner (så er det kun lidt længere end de til dato længste borede tunneler).

            The Mediterranean – Dead Sea Cooperative Initiative (MDCI)

            Seven Point Plan for Regional Cooperation through Prosperity

            Donald

            Saturday, May 25, 2019 at 7:29 GMT+0000

          • Ja, der er en del fersk flodvand, men: det er relativt let, holder sig derfor i overfladen, og fordamper. Fra Atlanterhavet strømer vand med saltholdigheden 3,1%, men pga fordampning når det en saltholdighed på 3,8% ved Lilleasiens kyst. Herved bliver det tungere, og løber så tilbage mod Gibraltar som undersøisk strøm. Ligesom Golfstrømmen, der er varm og holder sig i overfladen, medens koldt vand fra Arktis løber ned langs Grønlands østkyst og under Golfstrømmen. Alle verdenshavene har sådanne strømme opdelt i hhv koldt-varmt vand, eller vand med forskellig salinitet.
            Jeg vil jo så gerne have boret en jernbanetunnel fra Københavns rådhusplads til Aalborg via Roskilde, Holbæk, Kalundborg, Samsø, Aarhus og Randers. Med en Shinkansen, altså et superlyntog. Og så en fra Aarhus til Sønderborg og videre tilbage til Kbh via Odense. Evt også fra Odense til Esbjerg, der møder den nord-sydgående i Fredericia. Med stop i Billund? Så får jeg nok også Thulle-Dahl med på tog-vognen.
            Dyrt? Javel, men vi sparer en masse til broer, viadukter og ekspropiation. Og får pensionsselskaberne til at investere, renten er jo lav for tiden.
            Det døde Hav har et areal på 810 km2, og vandet fylder 147 km3; alt efter udformning af afgangsrøret slynges/forstøves vandet og fordamper delvist, inden det rammer havoverfladen, så der går nok et stykke tid, inden vi får hævet med bare 10 meter.

            AagePK

            Saturday, May 25, 2019 at 8:42 GMT+0000

            • Det er OK med tidsbegrænset perspektiv på denne opfindsomme plan.

              I artiklen på linket (DeadSeaPowerCom) er der afbildet en sø, som er større end Det Døde Hav, på toppen af højderyggen, som skal gennembores, og iflg. billedet er der et vandlag, aquifer, som åbner sig eller ligger blottet op til denne højderyg-sø.

              Jeg har kigget på kort over området og kan ikke rigtig få øje på sådan en sø. Enten er det ideen at bore under dette vand eller også … nej jeg ved ikke hvad ellers! man bør jo ikke begynde at dræne de sparsomme vand-ressourcer, hverken overflade eller aquiferer.

              Donald

              Saturday, May 25, 2019 at 10:08 GMT+0000

            • Aquiferen er det grundvandsmagasin, du på overfladen kan se på Google-maps som et net af søer og damme fra Ramla i nord til Gaza i syd; tværsnittet viser også direkte, hvorfor det er et problem, at man har sænket vandstanden i Det døde Hav: da undergrunden er gennemtrængelig: permeabel for vand, er trykket lige over stort ved Det døde havs bred; fjerner man vand, ved fordampning eksempelvis, er der ikke noget til at modstå trykket, og skrænten kollapser. Nu sker det dagligt, og Israel og den besatte vestbred bliver dermed mindre.
              Du skal altså se det blå og det gule lag på tværsnittet som en art øvre og nedre svamp, med vand i de små hulrum. Og Google viser så svampens overflade, hvor du ser en masse små damme og søer, de største lige nord for Gaza og oppe ved Ramla.

              AagePK

              Saturday, May 25, 2019 at 12:28 GMT+0000

              • Tak for uddybning, fandt de små søer (længere mod vest end jeg havde regnet med.)

                Donald

                Saturday, May 25, 2019 at 18:23 GMT+0000


Comments are closed.