Logistik for vandforbrug

Overskriften er inspireret af en artikel om en Indisk provins, Marathwada i nordøst 3-400 km. fra Mumbai tror jeg, hvor monsunen plejer at give 730 mm. regn årligt (i DK 600 mm.) I nogle år er der kun faldet 300 mm. og nogle bønder har begået selvmord af skam, fordi de ikke kunne betale lån og forpligtelser.

Men ifølge akademikere, som forsker i vand (nedbør/landbrug, klima) er 300 mm. nok til at dække behovet for befolkningen, hvis man udnytter det rigtigt.

“It is the ecological illiteracy of policy-makers and the selfishness of the power elite in inducing farmers across Marathwada to adopt a crop pattern that is not congruent with the agro-climatic characteristics of this region,” said Prof. H.M. Desarda, economist and former member of the Maharashtra State Planning Board.

Der er mere end 100 formelle definitioner af “desertification” ifølge en opgørelse foretaget af Helmut Geist i 2005, (Wikipedia).

Den mest acceptable er Princeton-definitionen: Den proces, hvorved frugtbare områder transformeres til ørken, typisk på grund af afskovning, tørke eller uhensigtsmæssigt landbrug.

“[…] the process of fertile land transforming into desert typically as a result of deforestation, drought or improper/inappropriate agriculture”

Klimaets udsving er en af flere muligheder. Gobi ørkenen (Kina, Nord for Beijing) er opstået fordi Himalaya “skygger” for regn fra skyer fra Det Indiske Ocean – men den fortsatte udbredelse (med 3000 km² om året) skyldes menneske-aktiviteter.

Kinas central-regering har iværksat skovplantning for at bremse udviklingen. “Den Store Grønne Mur”, som projektet hedder, har udplantet 66000 millioner træer (måske også fordi Gobi Ørkenen nærmer sig Beijing og støvstorme gør stor skade).

Men af de 66,000 millioner træer er det kun 15% som overlever, og det er jo en monokultur skriver Wikipedia, så den vil kunne rammes af sygdomme som vil forårsage total skade.

De røde områder er områder med ringe nedbør, hvor menneskets indgriben kan forbedre eller forværre forholdene for planter (og dyr)

Danmark er ikke i fare for at blive ørken, tværtimod vil vi gå til i sumpområder, hvis ikke dræning vedligeholdes. Der kan komme skybrud-problemer som følge af klimaforandringen, men ikke ørken. Men problematikken kan alligevel ramme os i nakken, hvis vi ikke beslutter os for at opstarte dyrkningsprojekter i truede områder – hvorfor? jo selvfølgelig fordi nedgang i de truede områder vil kunne forårsage flygtningestrømme, som søger mod Europa, og selv om jeg mener at vi her i Danmark på en eller anden måde godt kunne rumme en million flygtninge (og tilsvarende kunne resten af EU rumme 100 millioner! hvis der var vilie til det) så er det en vanskelig øvelse, som kræver en stærk central ledelse.

En yderligere problematik er at flygtningelejre kan misbruges af terrorister til blandt andet radikalisering og hvervning, og den store religionskrig lurer i horisonten.

Advertisement