Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Ørkendannelse

with 11 comments

Prøv lige at se her: Marken blev tilsået for mere end 14 dage siden (og det skal nok gå, men) spiringen er ujævn, og der er striber, hvor der ikke er kommet nogen spirer. Desuden er der fugle, som æder af spirerne.

Forleden så jeg en video om ørkendannelse, og der blev malet ind på et verdenskort hvor farerne er størst. Der var et område syd for Sahara og hele vejen op til Asien (Khazakstan), og et i Indien, og som bekendt et område i den nordvestlige del af prærierne i USA (Dakota).

Udsendelsens forfatter mente at naturen selv – med lidt hjælp fra menneskene – kan undgå ørkendannelse, (desertification, som han kaldte det). Hjælpen består i at plante afgrøder og høste dem, sådan som naturen har haft det i bl.a. Afrikanske savanneområder, der har meget lidt nedbør. Hvis afgrøden ikke bliver høstet eller spist af dyrene, kan næste generation af planter ikke få sol og spire, – og ved overgræsning bliver jorden bar og hård og regnvandet løber bare væk.

Det var den korte version.

Bønderne i USA oplevede netop dette, ved opdyrkning af prærien (d.v.s. fjernelse af præriegræsset “blue grass”) lå jorden bar og vind og regn skyllede mulden væk, så man efter nogle år med afgrøder fik jordfygning. Den menneskelige side er beskrevet i Steinbeck’s “Vredens Druer”.

Spirende mark med krager

Andre steder, ved Tågerup, så jeg nogle gæs forleden, men her er det krager, der har erobret magten – spiser de også spirer?

Uden zoom – man ser her tydeligere et område, der ikke er spiret

Hvor sart er balancen her i Danmark?

Advertisements

Written by Donald

Monday, May 20, 2019 at 5:38 GMT+0000

Posted in Mark

Tagged with

11 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Nu har vi da heldigvis fået lidt regn, så mon ikke det går. Jeg skal ikke kunne sige noget fornuftigt om hvor sart Danmark er, men i relation til dit billede af de spireædende gæs, har jeg bemærket en mark her hvorpå der tilsyneladende er sået en kornart, hvilket ikke er interessant, men at der er tre fugleskræmsler på marken, er ikke set før. To af dem er flyvende rovfugle på lange pinde, den 3. er en sort sæk, der blafrer i vinden. Måske har det effekt og holder gæs, krager og råger på afstand.

    Jørgen

    Monday, May 20, 2019 at 6:06 GMT+0000

    • Farmer på Fyn (Naturjournal.wordpress.com) har beskrevet hvordan man i tilfælde af migrerende gåseflokke på flere tusinde kan få en mark helt ødelagt. I de tilfælde kan man undtagelsesvis gå på gåsejagt for at skræmme fuglene væk. De kan så fouragere på naturområder, lavvandede vådområder og lign.

      Man kan jo ikke forsikre sig mod skader af den slags (især ikke i de ørkenramte områder), så med mindre forskningen finder frem til arter og dyrkningsmetoder, der kan klare den første vanskelige tid med uregelmæssig nedbør, så vil ørkendannelse fortsætte – og fx. Sahara vil blive større og større som vi hører om det i Niger og Mali.

      Her i Danmark tror jeg ærligt talt ikke at faren for ørkendannelse er særlig stor – men vi har faktisk i nogle år i 1980’erne oplevet at jorden var bar og tør og vinden føg, så der var støv og jord over det hele – også på mine mure og vinduer!

      Donald

      Monday, May 20, 2019 at 7:57 GMT+0000

  2. Mennesket har alltid satt avtrykk på jorden, men jeg synes at avtrykkene blir styggere og styggere, Dessverre. Klem på deg ❤

    Annemor Schønhaug

    Monday, May 20, 2019 at 6:07 GMT+0000

    • Ja – derfor vigtigt at der reguleres og forskes efter de bedste metoder. Hvis man kan modvirke ørkendannelse i de truede områder syd for Sahara kan man måske også mindske behovet for økonomisk migration.

      Donald

      Monday, May 20, 2019 at 7:58 GMT+0000

  3. En del af problemet er det, jeg kalder problemafgrøder: vårhvede giver jo den bedste brødhvede, derfor skal den, som navnet siger, såes om våren, med hvad deraf følger af harvning og så videre; det giver adgang for vinden til at blæse mulden væk, det har jeg selv oplevet, og i Vendsyssel havde vi nærlys på bilen selv midt på dagen pga at vi ellers risikerede at køre ind i hinanden.
    Så vårafgrøderne medfører risiko for jordfygning, sådan er det.
    Mht Sahel-områdets desertifikation kan vi sammenligne med Serengetti og Ngorongoro-krateret: en enorm rigdom af græssende dyrearter, der bliver kontrolleret for sygdom af løver og hyæner mm, og som kan migrere efter planternes spiring ved regntidernes skiften i de forskellige områder. Der bliver heller ikke i nær samme grad drevet rovdrift på træ til brændsel.
    I store områder af det sydlige Afrika udgør indhegning et stigende problem for dyrenes migration: giraffer døer, fordi de er tvunget ind i et lille område, hvor planterne pga overbidning når at danne effektive plantebaserede gifte, eks akacietræerne.

    AagePK

    Monday, May 20, 2019 at 10:55 GMT+0000

    • Jeg er jo ikke expert i de forskellige græsarter, selv om jeg læser så meget jeg orker om emnet; en af de ting, der i udsendelsen var “meget kort” omtalt var problemet med at finde afgrøder, der var hårdføre nok til at modstå tørken første gang man tager et stykke “næsten-ørken” ind i driften.

      Det blev heller ikke uddybet, hvor meget en vellykket græs-afgrøde hjælper på klimaet i nærområdet, eller sagt på en anden måde, hvor store områder, der skal være velykket taget under dyrkning, førend det får indflydelse på lokal-klimaet.

      I Tehran var der i 60’erne en plan – storslået plan – om at få hele området til at blive skov igen, som det havde været tidligere. Af flere grund blev det kun til nogle parker i randområderne, og de var såmænd vellykkede nok, men jeg tror nu ikke at de forårsagede mere regn til området (jeg tror derimod at de blev kunstvandet).

      Lige nord for Tehran er der en bjergkæde, Elburz, som kan hjælpe med nedbør, og skråningerne på Elburz er smukke lidt grønne områder.

      The Alborz (About this soundlisten (help·info) Persian: البرز‎), also spelled as Alburz, Elburz or Elborz, is a mountain range in northern Iran that stretches from the border of Azerbaijan along the western and entire southern coast of the Caspian Sea and finally runs northeast and merges into the Aladagh Mountains in the northern parts of Khorasan.

      Donald

      Monday, May 20, 2019 at 15:24 GMT+0000

      • Hov. Det virker, siger Wikipedia:
        Tehran has seen an increase in relative humidity and annual precipitation since the beginning of the 21st century. This is most likely because of the afforestation projects, which also include expanding parks and lakes. The northern parts of Tehran are still more lush than the southern parts.
        https://en.wikipedia.org/wiki/Tehran

        Donald

        Monday, May 20, 2019 at 15:28 GMT+0000

        • Jamen, både i Sahel-området og i Kinas og Mongoliets ørkener har man travlt med at plante træer; i Kina er problemet jo gammelt, fordi man, for at udsulte mongolerne, ledte floder den anden vej.
          Det foresvæver mig, at danske erfaringer med marehalm og andre klitgræsser har haft en del interesse begge steder.

          AagePK

          Monday, May 20, 2019 at 17:47 GMT+0000

          • Marehalm og klitgræsser nyder godt af, at der under den tørre overflade ofte er fugtigt sand.

            Men jeg tror idéen med at “exportere” Marehalm er rigtig god, for den er jo hårdfør og tåler tørkeperioder.

            Jeg vidste ikke at Kina arbejder med “afforestation” (var det det, det hed?) Men det er jo betryggende, ligesom det jo er særligt interessant at følge med i hvad Kina foretager sig mht. CO2 og grøn energi.

            Donald

            Monday, May 20, 2019 at 20:25 GMT+0000

  4. Uha, denne kommentar kunne blive lang. Det er et interessant emne.
    Danmark sprang i ørken i sandflugtens tid. Vestjylland og Nordøstsjælland fik kærligheden at føle, da de overgræssede og udpinte.

    Udpiningen er en væsentlig faktor, som efter min mening tit overses.
    Når græs- og løvædere afgræsser landsbyernes yderområder om dagen (Det gælder i Afrika i dag og tidligere i DK) og afgiver gødningen hjemme ved landsbyen om natten i tilstrækkeligt mange år, er yderområderne til sidst så udpinte for plantenæringsstoffer, at plantedækket mistrives. Derefter eroderer vind og vand.

    Billedet med rågerne: Vi har i år et utal af stankelbenslarver i vårsæden. Kornet spirer, men bliver ædt af larverne. De lever under jordoverfladen og kan ikke bekæmpes; men rågerne går og finder nogle af dem alligevel.
    Jeg har ca. 4 hektar, som er forsvundet på den konto i år og har en vrimmel af råger også.

    natural2222

    Tuesday, May 21, 2019 at 3:53 GMT+0000

    • Vi savnede stærene på Ærø sidste år: de tager sig også pænt af stankelbenslarver, medens vipstjerterne æder mængder af klækkede stankelben i høst.
      Og ellers er det jo rigtigt nok, at vi ikke i tilstrækkelig grad får tilbageført næringsstofferne, i form af gødning og fækalier, men også mulddannende plantefibre fra halm, til markerne. Halmen brændes jo af i fjernvarmen. Kobalt, bl.m.a., kommer jo til at mangle i afgrøderne, og skal derfor tilføres foderet for at kunne danne B 12-komplekset.

      AagePK

      Wednesday, May 22, 2019 at 5:33 GMT+0000


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s