Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Stendiger, fredede, reetablering …

Ovenfor: Billede af stendige, lånt fra Dansk Wikipedia.

Stendige i Tisvilde Hegn

Hvis man ser godt efter, kan man godt se stendiget på venstre side af det åbne stykke, som vedligeholdes af skov- og naturstyrelsens folk

Forleden var der nyheder i morgenradio – både R24 og P1 – om at der er lokale “naturgrupper” som havde politianmeldt planteavlere for at have pløjet diger ned.

Nærmere eftersyn af hvad det gik ud på viste sig at være en af de mere vanvittige ting i regulering af naturen i Danmark. Der blev for 25 år siden (1994) udsendt besked til planteavlere at diger var fredet og skulle passes eller re-etableres, men kort over digerne var upræcise og mangelfulde, og der skelnedes iøvrigt ikke mellem de forskellige typer diger/gærder.

I Danmark er der 22,000 fredede gravhøje. Og nu var det vistnok 700 km (sten)diger (eller var det mere?)

Men giver det mening? Skal man ikke skelne mellem bevaringsværdige diger, og andre diger uden betydning? Er små markskel her i området virkelig værd at bevare? Er det bedre at bevare de tidligere kortlægninger og præsentere dem i en læsbar form?

Min gamle genbo stod og kiggede op i den tomme luft på en byggeplads i Estlandsgade (det indre Vesterbro) og sagde til mig, “Deroppe, på 3. sal, blev jeg født.” Nu var det væk, udgangspunktet. Vi ønsker at have fast grund under fødderne, og det bliver somme tider omsat til et ønske om at bevare.

Det er den følelse vi har, når vi tager en tur ad “memory lane” … Et ønske om at se dette eller hint rigtigt igen.

Men det ville jo være vanvid at bevare alting i uberørt tilstand. Find det mest typiske og vælg det bedste, fx. for arbejderboliger: Københavns Kommune har etableret et arbejderboligmuseum i Saxogade, altså, udvalgt exempel, typisk for tiden hvor landarbejdere flyttede til København og fik et fabriksjob.

Når solen stod i den rette vinkel og tittede ned om sommeren

Written by Donald

Wednesday, May 15, 2019 at 23:11 GMT+0000

Posted in Naturpleje, Skov og have

Tagged with ,

8 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Ak ja. Fredede diger er opgjort efter “Digekortet” fra 1974. Langt de fleste diger er blot en stribe kvikgræs, og har aldrig været andet siden de blev skellinier efter udskiftningen omkring år 1800.

    De, der lavede dette digekort i 1974 anede intet om, at deres arbejde skulle få så stor betydning.
    Hvilke diger der er medtaget handler derfor i høj grad af, hvilke folk, der har arbejdet med kortet i det enkelte område. Der er enorme regionale forskelle på, hvilke diger der er taget med.
    Hvis du går ind på http://www.geofyn.dk/ og vælger “Digekortet” ude i siden kan du se et eksempel.
    Dette skal så kombineres med luftfotos fra 1994 for finde de ulovligt slettede kvikgræstotter.
    -For kortene var 20 år gamle, da de det blev ophævet til lovgrundlag.

    natural2222

    Thursday, May 16, 2019 at 2:00 GMT+0000

    • Der må da være en forældelse her, simpelthen, kravene om fredning må være forældede i sig selv (udover det faktum at digekortene er forældede og derfor ikke kan gøres gældende i en retssag).

      Donald

      Thursday, May 16, 2019 at 5:19 GMT+0000

  2. Noen ganger blir det galt uansett, tror jeg. Ved sommerheimen er det “isrenner” og stengjerder. I Begge deler skulle bevares og passes på. Men hvem skulle? Siden ansvaret ble pulverisert, ble intet ivaretatt. TRAGISK. Vi har en liten del av isrennene på vår eiendom, så der har vi forsøkt å gjøre noe, men jeg tror ikke vi er flinke nok.
    Klem på deg❤

    Annemor Schønhaug

    Thursday, May 16, 2019 at 4:41 GMT+0000

    • Jamen man kan jo ikke bevare alting, du har været flink nok til at bevare haven og landskabet ved Sommerheimen. Bare tænk på at en istid igen ville skure henover klipperne og henover Danmark og mase alting til grus og ler.

      Det må være noget andet, vi vil med museer og fredninger: Passe på nogle typiske exempler på hvordan vi mennesker har udviklet metoder og teknikker.

      Klem på dig! ❤

      Donald

      Thursday, May 16, 2019 at 5:40 GMT+0000

  3. At det med kortene over digerne, og deres ophøjelse til lov om fredning, er et syndigt rod, er jeg enig i.
    Men der er mere i det, end bare at bevare diger for digernes skyld, om så det bare er kvikgræstotter: kvikgræs er jo oprindeligt en kulturplante, indført for at bryde al-laget og hente næringsstoffer op til det øverste jordlag. Intet mindre! Ja, det lyder sikkert åndsvagt i Farmers øren, men sådan er det. Iflg min håndbog fra 1922: Landbrugets Kulturplanter.
    Desuden giver alle slags striber ned igennem agrene, altså dyrkede arealer i omdrift, mulighed for faunapassage og remiser for alskens småkravl: fugle, pattedyr, insekter og planter, der kan vise sig at være vigtige, naturlige og levende pesticider, her forstået som et samlebegreb for organismer, der bekæmper skadelige organismer, et begreb, der på engelsk sammenfattes til “pests”. Rotter er pests, katte er pesticider, brandbæger er pests, insekter, der æder brandbægre, er pesticider, osv.
    I det sydlige Frankrig, iflg en tysk tv-udsendelse, har man i årevis gjort forsøg med træplantning i kornmarker: sat rækker af en bestemt poppelart ned igennem herregårdsstore marker. Ideen var at finde frem til en metode til opsugning af overgødning for at beskytte grundvandet; desuden skulle disse bælter skabe redepladser for fugle og andet, der kunne tage sig af uønskede insekter i marken. Desuden, som en sidegevinst, skaffe træ til savværkerne. Popler kan bruges til papir, bygningstømmer, og bl.a til blindtræ, så så fineres og kan sælges som egetræs- eller mahognimøbler. Det har man gjort i århundreder.
    Man fandt ved målinger frem til afstande, der passede med plov-, sprøjte- og mejetærskerbredder, og afstande i rækkerne, og endte med en indtægtsforøgelse på 60%, sammensat af læ-virkning, naturlig skadedyrsbekæmpelse, og udnyttelse af overskuds-gødning. Hvedens forbandelse er jo, at for at få et højt glutenindhold, må man overdosere mht kvælstoftilførsel, og så får vi problemer i grundvandet. Sådan er det bare: hveden er kvælstofnarkoman, som naboen Store Niels på Østergården fremhævede allerede i forrige årtusind.
    Så diger er godt for mange ting, og Herregårdsdiger er noget af det flotteste: prøv at komme til Ærø, til Voderup Klint: Ærø er dannet af gammel havbund, med dets skiftende lag af grus og ler, som en kiksekage. Da isen som en anden buldozer skubbede lagene sammen, stod kiksekagen på højkant: nu kunne regnen fylde gruslaget op, og gøre cyprina-leret glat som brun sæbe. Når så gruslaget bliver tungt nok, skrider det hele mod havet, og digerne fra de tidligere herregårdsmarker følger med; på denne måde har vi den store trappe, hvor man kan følge de ellers ubeskadigede diger over flere hundrede meter, fra stranden og 30-40 meter op ad klinten. Smukt, og med særdeles varieret flora og fauna. Velkommen til!

    AagePK

    Thursday, May 16, 2019 at 5:06 GMT+0000

    • Der er ingen der kan være uenige i at det er godt med kanter og striber ned gennem markerne, som giver mulighed for vilde planter og “småkravl” (mad til fugle osv), og dyrs og planters overleven.

      Men at organisere den slags efter gamle upræcise kort og bruge “fredning” som undskyldning for store indgreb og pålægning af arbejde på i forvejen belastede erhverv er helt helt forkert.

      Forestil dig at man i stedet lavede en regel om at der omkring enhver mark skulle være et bælte, anti-invasion (beskyttelse af monokulturen) og artsbeskyttelse (grøfter) eller at man fredede vandhuller (som de to smukke vi har her overfor, som landmanden heldigvis lader være i fred) og regulerede for hvor meget kommunen skulle gøre for at løfte sit ansvar for dræning og tilsyn til grøfter og render.

      Jeg ved godt at mit landskab her er fuldt af den slags muligheder og at det ligesom “går af sig selv”, men det gør det jo ikke alle steder.

      Tak for den lange og interessante kommentar, den kræver et nyt indlæg, som også omtaler fredningsstyrelsens “digevejledning.pdf” fra … tada … Kulturministeriets Kulturarvsstyrelse!!!

      Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger
      Kulturministeriet, Kulturarvsstyrelsen 2009
      Redaktion: Jette Bang
      Grafisk tilrettelæggelse:
      BJØRNBØL Grafisk design / Line Bjørnbøl
      [o.s.v.]

      Donald

      Thursday, May 16, 2019 at 5:31 GMT+0000

      • Nej-nej-nej, Donald: jeg medgiver jo netop, at hele sagen om fredningen af digerne “er et syndigt rod”, og det må ikke opfattes som at jeg vil liste noget ind ad bagdøren: jeg supplerer bare med oplysning om, hvad man i det moderne franske landbrug, under ledelse af Tolouse’ universitet er kommet frem til, og hvad det har betydet for de deltagende landmænds indtjening. Og så lidt om herregårdsdigernes skæbne på Ærø.
        I mellemtiden har jeg så læst mig frem til, at man i Ukraines Poltawa-distrikt dyrker kvikgræsrødder til foder, human ernæring som grønsag og mel, plus medicin mod urinvejsinfektioner, med 3,3 t/ha. Min nu afdøde ven Jørgen høstede i hundredevis af kg rødder og udløbere til forsøg med kræftmedicin.
        For lige at nuancere synet på kvik-græs.

        AagePK

        Thursday, May 16, 2019 at 6:10 GMT+0000

        • Det forstod jeg godt, og det er interessante oplysninger du refererer om levende hegn og kvikgræs.
          For noget tid siden kom Farmer med den oplysning at der faktisk er regler eller anbefalinger for levende hegn på fyn, de giver læ for afgrøderne og hjælper dem dermed til at vokse, men hvis de bliver for store, tager de mere lys end godt er.

          Så der er anbefalinger eller regler for hvor store hegn, hvor langt imellem og hvor høje de ikke skal blive 🙂

          Donald

          Thursday, May 16, 2019 at 12:56 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: