Stendiger, fredede, reetablering …

Ovenfor: Billede af stendige, lånt fra Dansk Wikipedia.

Hvis man ser godt efter, kan man godt se stendiget på venstre side af det åbne stykke, som vedligeholdes af skov- og naturstyrelsens folk

Forleden var der nyheder i morgenradio – både R24 og P1 – om at der er lokale “naturgrupper” som havde politianmeldt planteavlere for at have pløjet diger ned.

Nærmere eftersyn af hvad det gik ud på viste sig at være en af de mere vanvittige ting i regulering af naturen i Danmark. Der blev for 25 år siden (1994) udsendt besked til planteavlere at diger var fredet og skulle passes eller re-etableres, men kort over digerne var upræcise og mangelfulde, og der skelnedes iøvrigt ikke mellem de forskellige typer diger/gærder.

I Danmark er der 22,000 fredede gravhøje. Og nu var det vistnok 700 km (sten)diger (eller var det mere?)

Men giver det mening? Skal man ikke skelne mellem bevaringsværdige diger, og andre diger uden betydning? Er små markskel her i området virkelig værd at bevare? Er det bedre at bevare de tidligere kortlægninger og præsentere dem i en læsbar form?

Min gamle genbo stod og kiggede op i den tomme luft på en byggeplads i Estlandsgade (det indre Vesterbro) og sagde til mig, “Deroppe, på 3. sal, blev jeg født.” Nu var det væk, udgangspunktet. Vi ønsker at have fast grund under fødderne, og det bliver somme tider omsat til et ønske om at bevare.

Det er den følelse vi har, når vi tager en tur ad “memory lane” … Et ønske om at se dette eller hint rigtigt igen.

Men det ville jo være vanvid at bevare alting i uberørt tilstand. Find det mest typiske og vælg det bedste, fx. for arbejderboliger: Københavns Kommune har etableret et arbejderboligmuseum i Saxogade, altså, udvalgt exempel, typisk for tiden hvor landarbejdere flyttede til København og fik et fabriksjob.

Når solen stod i den rette vinkel og tittede ned om sommeren

Advertisement