Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Drømmeland

Bygge-reklame for ny bydel

Et drømmesyn, sådan skal den bare mark ændres til sumpområde med bebyggelser …

I lang tid har jeg fulgt hvordan byplanlægningen i Helsinge forudser udvidelser og nybygninger. Helsinge har været en lille by i Nordsjælland med sit eget erhvervsliv, men er nu snarere et hjem for pendlere til Hillerød (medicinalbranchen, biologisk forskning, hospitalssektor, forretningscentre) og Storkøbenhavn. Takket være motortrafikvej og togforbindelse kan man udenfor myldretiderne kommer til København på 45 minutter.

En fætter boede i Holte og arbejdede på Amager (forrest på Amager, Prags Boulevard) og brugte en lille timestid på at pendle.

Det vil sige at Helsinge som pendlerby nu er et attraktivt sted. Som bekendt er der også pendlere, som har valgt Ringsted eller endog Slagelse og Næstved som hjem fordi man får mere for pengene. Deres rejsetid er op til 2 timer hver vej. Der er kø-kørsel og forstoppelse på sydmotorvejen, som yderligere forlænger transporttiden.

Et lille hus i København (Valby fx.) kan let koste 6 millioner (tænk på Johanne Schmidt-Nielsens erhvervelse) og det begrænser køberskaren – men der er alligevel købere nok, for der udbydes ikke ret mange boliger af den art i Københavns omegnskvarterer (Søborg, Brønshøj, Valby, Hvidovre, Glostrup osv.)

Vores boligpolitik er fejlslagen, hvis ikke en familie med almindelig indtægt kan finde et sted at bo indenfor rimelig afstand fra arbejdsplads, uddannelse og sundhed.

Her kommer Helsinge ind som et alternativ — eller hvad!?

Grundene, som kommunen solgte i 2004-5 lå i prisklassen en halv million! De nye grunde her er dyrere.

Motivet for at flytte nordpå til Helsinge er med andre ord ikke at det er billigt. Flere af udstykningsprojekterne er da også gået i stå, og ejerne venter på at køberne bliver endnu mere sultne.

Og det kan betale sig, fordi priserne stiger for hurtigt. Boligboble.

Det er et skråplan.

Written by Donald

Sunday, May 12, 2019 at 12:37 GMT+0000

Posted in Brok, Cityscape

Tagged with

25 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det er virkelig et skråplan. Boligprisene passer ikke arbeidsfolk, dermed er det duket for eiendomskjøp av dem som har penger nok, disse leier igjen ut og passer på å få rikelig betalt. Hva skjedde med de sosiale byggeprosjektene?

    Annemor Schønhaug

    Sunday, May 12, 2019 at 12:47 GMT+0000

    • Ja, det er præcis det jeg efterlyser.
      Klem på dig! ❤ 🙂

      Donald

      Sunday, May 12, 2019 at 14:19 GMT+0000

  2. “Vores boligpolitik er fejlslagen, hvis ikke en familie med almindelig indtægt kan finde et sted at bo indenfor rimelig afstand fra arbejdsplads, uddannelse og sundhed.” – Basalt vil/bør en del være enige i den statement (jeg er).

    Men som vi begge ved, er Gribskov kommune (med Helsinge by som største) befolket med helårsbeboelse og et anseeligt antal fritidshuse; sidstnævnte især med fokus på “lejerne” (Gilleleje og Tisvildeleje(især)). Priserne på mange af fritidshusene i “lejerne” har været (for) høje i mange år, selv under og lige efter 2008-finanskrisen. Og så tilmed er borgmesteren fra Nytgribskov-listen ejendomsmægler (efterfølgeren for den konservative (ikke Venstre til en afveksling 😉 ) Jan Ferdinandsen.

    Nuvel – jeg kan sagtens tage fejl i min mini-analyse som “udenbys” – men måske/måske ikke er de høje fritidshuspriser med til at presse prisniveauet op på resten(?).

    Logistikken tilsiger også – som nævnt i indlægget – en god mulighed for bosættelse; noget som også fremtidige stillingsindehavere af det kommende “supersghs” alias Nordsjællands hospital i Favrholm-bydelen sikkert vil interessere sig for.

    Erik Hulegard

    Sunday, May 12, 2019 at 14:31 GMT+0000

    • Den analyse tror jeg rammer rigtigt; områdets sommerhuse er mere attraktive end helårshusene (som dog også kravler højere og højere op i pris).

      Det såkaldte “supersygehus” i Hillerød er ikke til at blive klog på, den model, man kan se på Hillerød Sygehus’ gamle hovedindgang/portal er meget pæn og hvid osv. men er ikke særlig stort. Jeg spurgte en af sygeplejerskerne om ikke man har tænkt sig at lade det gamle sygehus blive stående – for man bygger og reparerer jo stadig på det! Men hun mente at det kun er midlertidigt.

      Til gengæld kom det så frem, at man fortæller medarbejderne at man ikke kan flytte det hele på én gang, og at funktionerne derfor vil blive flyttet stykvis og måske endda i flere omgange.

      Den aktuelle sag med at Åarhus alias Skejby ansøger om 1000 mio til at dække underskud for bl.a. “dobbelt husleje” burde være et lærestykke.

      Donald

      Sunday, May 12, 2019 at 19:44 GMT+0000

  3. Plakaten fra Troldebakkerne ser virkelig indbydende ud – spændende at der kommer 700 nye boliger, som man kan læse på hjemmesiden. Ja, vi mangler virkelig nogle sociale byggeprojekter med boliger, der er til at betale.

    Madame

    Sunday, May 12, 2019 at 14:32 GMT+0000

    • Ja, tænk hvis de virkelig laver så meget landskabs-formning! Men så vil priserne på boligerne jo ikke være til at betale for sygeplejersker, portører, kommunalmedarbejdere, industri-arbejdere, håndværkere og så videre.

      Derfor er jeg lidt bekymret!

      Donald

      Sunday, May 12, 2019 at 19:45 GMT+0000

  4. Det er ikke så let at forestille sig, hvorledes det hele fungerer om nogle år, men forhåbentlig får folk fornøjelse af at bå i Helsinge og arbejde i hovedstadsområdet. Hvis det ellers bliver til at komme frem.
    Som jeg skrev forleden, var det dejligt at høre dig spille den lille, rogivende melodi, ligesom jeg har bemærket at det er dejligt at have dig tilbage i blogland igen. Det har vist været en hæftig omgang med den betændelsestilstand.

    Jørgen

    Sunday, May 12, 2019 at 17:56 GMT+0000

    • Allerede nu er der en længere kø af biler hver morgen, som viser at der er glade pendlere i Helsinge. Men man vil udbygge motor-trafikvejen, så at trafikken kan glide bedre. Hvis man ser på resultatet af trafik-renovering ved Hareskov-Bagsværd strækningen af Hillerød motorvejen, så kan det godt lade sig gøre at pendle uden ret meget mylder.

      Tak for den rare kommentar! Jeg vil indspille noget mere, men er ikke kommet så langt endnu.

      Det har været en skrap omgang, betændelsestilstanden gav et infektionstal som var større, end lægerne nogensinde før havde oplevet. Desværre er det oven i købet pneumokokker, som er resistente overfor 7 ud af 10 antibiotika, men heldigvis virker en af de tre sidste godt og infektionstallet er på vej ned.

      Donald

      Sunday, May 12, 2019 at 19:49 GMT+0000

  5. Herude på bøh kan man stadig erhverve murermestervillaer med velfungerende bad og køkken og tilhørende pragthaver for væsentligt under 2 mill, og da IT burde kunne gøre det overflødigt at være fysisk tilstede ved mange arbejdsfunktioner, er pendleri vel et -stort set- historisk fænomen.

    Om jeg begriber, hvad der får folk til at klumpe sig sammen i den for verden så afsidesliggende østlige afkrog af lille Danmark.
    Hvad får mon folk til at slide et helt liv for at afdrage på sådan et sølle kaninbur i en myggebefængt sump?

    natural2222

    Monday, May 13, 2019 at 2:19 GMT+0000

    • Jeg undrer mig også, jeg tror forklaringen ligger i at bybørn opdrages med en form for tunnelsyn.

      Donald

      Monday, May 13, 2019 at 4:39 GMT+0000

  6. I 2011 satte man en konkurrence i værk, der skulle få arkitekterne til at tegne billige kvalitetshuse. Et af resultaterne er min datter med mand og 2 knægte lige flyttet ind i: Kvistgårdhusene, i Kvistgård ved Espergærde. Søg på Kvistgårdhusene Arkitektbilleder. Lejligheden er på 108 m2, såvidt jeg husker, med terrasse og opbevaringsrum ved siden af. Der var et til salg for nyligt, 2,25 mil kroner, men de valgte at leje sig ind.
    Godt hus, velisoleret, rolige omgivelser, Rema lige om hjørnet, badesø, fin natur, R Steiner-skole, Hillerød-banen i baghaven, bus til Espergærde St, så du er i Kbh på en halv time. Det tog mig 2 timer at komme de 200 km til Svendborg en mandag formiddag via Helsingør-motorvejen.
    Ulemper: åndsvagt kvartsvings-trappe-arrangement, hvor man ikke kan få en seng op, og kanterne er afrundede, så man hurtigt glider: ALLE har allerede prøvet at falde! Naboerne har limet skridsikre striber på.
    Min far lærte mig, at en husleje må koste 1/4 af hustandsindkomsten, og en uges ferie må koste en månedsløn. Både min datter og jeg gør det billigere.
    Man må sno sig, sagde ålen; den svømmede i smør på den varme pande.

    AagePK

    Monday, May 13, 2019 at 6:01 GMT+0000

    • Nybyggeri rives ned efter angreb af skimmelsvamp

      Problemerne med skimmelsvamp i nybyggeri begynder at brede sig, skriver Helsingør Dagblad lørdag.

      42 nybyggede huse i det store projekt Kvistgårdhusene i Kvistgård skal nu rives ned til grunden.

      Husene skulle stå klar til indflytning for 42 familier fra lige efter nytår og de næste tre måneder frem. I stedet må de mange nye husejere nu se frem til en forsinkelse på ca. et halvt år.

      For bygge-firmaet Bedre, Billigere Boliger betyder denne “ommer” et økonomisk tab af store dimensioner. Ifølge bestyrelsesformand Steffen Ebdrup omkring 50 millioner kroner. [klip…]

      TV2-nyheder 22. dec. 2007, 07:42

      Donald

      Tuesday, May 14, 2019 at 0:08 GMT+0000

      • Kvistgårdhusene er spændende og interessant i idé og udførelse, men en vurderingsrapport m. bl.a. beboervurderinger viser at der er både plusser og minusser.

        Blev de billige boliger bedre? Sammenfattende rapport
        Forfattere:
        Anne Beim, professor, arkitekt maa Ph.d.
        Hans Kristensen, konsulent, sociolog (Fundet m.Google web-addr.: kadk.dk)

        Beboervurdering

        Kvistgårdhusene udmærker sig især ved deres æstetik og naturskønne beliggenhed, som der kun er ros til overs for hos beboerne, samt for det nære fællesskab, som fremmes af bebyggelsesplanen med det fælles grønne gårdrum. Disse kvaliteter gør bebyggelsen attraktiv for børnefamilier, som gerne vil bo et sted med et tæt naboskab. Selv om nogle familier som udgangspunkt har valgt rækkehuset som en midlertidig løsning kan det tætte naboskab vise sig at være noget, som fastholder familierne i bebyggelsen. Bebyggelsen har således en klar social profil, og hvis man hører til dem, der foretrækker en højere grad af privatliv er dette ikke stedet.

        Det, at nogen alligevel vælger at flytte igen, skyldes primært oplevelsen af dårlig kvalitet i byggeriet i den første etape. Byggeriets indledende vandskader er et eksempel på, hvordan tilliden til en bygherre kan lide varig skade, selv om bygherren tog konsekvensen og genopførte de berørte huse. Der er forsat problemer med badeværelserne, som ikke umiddelbart kan afskrives som indkøringsvanskeligheder.

        Børnefamilierne peger på flere forhold, som bør ændres i de kommende etaper: jernkanter om græsplænerne er meget uhensigtsmæssige, hvor børn skal lege. Legepladsen bør placeres fornuftigt i forhold til såvel boligerne (tæt på) som befærdede veje (i betryggende afstand). I planløsningen kunne man tage større hensyn til den typiske børnefamilie og fx lægge køkken og stue i forlængelse af hinanden frem for adskilt af badeværelsesblokken. Et større bryggers/entréområde kan betyde, at børnefamilierne i højere grad vælger at blive boende. Det er dog ikke boligens størrelse, der gør at de interviewede børnefamilier overvejer at flytte, men derimod oplevelsen af den dårlige kvalitet i byggeriet.

        Den anden målgruppe, seniorer, er foreløbigt kun sparsomt repræsenteret i bebyggelsen. De indvendige trapper kan være en barriere for denne gruppe, som typisk søger en bolig, der kan fungere som ”sidste bolig” og som derfor gerne må være handicapvenlig. De forskellige boligstørrelser giver mulighed for at flere generationer kan flytte ind i hver sin bolig, så man kombinerer selvstændighed med nærhed til børnebørn eller bedsteforældre. Det er selvfølgelig usikkert, om det er muligt i senere faser af byggeriet, da det forudsætter, at en lille og en større bolig er til salg på samme tid.

        Det store depotrum er et plus ved boligerne, men viser samtidig, at det er svært at gøre alle tilfredse. Når skuret er så stort som her, frister det mange til at inddrage det mere eller mindre som et ekstra værelse, hvorefter man stadig mangler skurplads. Anvendelsen af depotrummet er reguleret i ejerforeningens vedtægter.

        Donald

        Tuesday, May 14, 2019 at 0:28 GMT+0000

        • Nu fik jeg ikke tid til at studere enkelthederne så nøje; men alene det, at man bruger flade tage med asfaltpap , det har stort set aldrig virket ordentligt i Danmark, det duer danske arkitekter og entreprenører lissom ikke til: vi er jo ikke i Estremadura eller Sahara! Vi har langvarig regn i Danmark, og der stod vand på taget over stuen, selv efter Aprils tørke, såeh… Gad vide, hvor afløbet er… Er der et?
          Vi undrede os også over den manglende entre: som i England går man direkte fra den overdækkede terrasse ind i stuen: jeg ville nok have sat et glas-vindfang op. Der kan slæbes meget ind i snevejr. Til gengæld er depotrummet fint til værksted og systue, et kreativitets- og bordtennisrum; der er ingen vinduer, så det begrænser jo brugen.
          Seniorer skal ikke bo der: trappen er for stejl, og glat. Kvartsvingstrapper skal faktisk være længere en dem, der går lige ud, det er det første, en snedkerlærling får at vide; men det er åbenbart ikke kommet videre til arkitektskolen. Eller måske er det: de plejer jo at modsætte sig al sund fornuft, deri ser de deres kreativitet bekræftet.
          Men der er jo plads til, at man kan bygge et-plans seniorboliger tæt ved.
          Gårdrummene ser jeg ikke som en spændetrøje, der er mere plads end i Vesterbros baggårde, og der er åbninger hele vejen rundt. Der er 9 lejligheder pr gårdrum. Legepladsen er tæt nok på, til at man kan holde øje med ungerne, og langt nok væk, til at ungerne kan få et privatliv. De beboere, jeg mødte, var dejligt forskellige, men generelt med på, at ungerne skal have mulighed for at gøre erfaringer uden pivsede forældres konstante indblanding, kort sagt: de skal have mulighed for at få splinter i fingerne, og falde ned og brække en arm. ” Af erfaring bliver man klog, men sjældent rig,” som min moder altid sagde. Da min datter var 13, havde hun brugt det første klippekort på skadestuen. 1. Juni starter hun på Hvidovre i uddannelse som børnelæge. 🙂
          Men det er da godt, at de første huse er revet ned, så må man bare håbe, at der er taget hensyn til erfaringerne i de nye.

          AagePK

          Tuesday, May 14, 2019 at 6:07 GMT+0000

          • Jeg synes det er visionært og fremsynet at man arbejder på “bedre, billigere boliger”, men jeg er ikke sikker på at der er noget, som i effektivitet og prisbillighed overgår den byggemetode, som består i mursten-gasbeton m.30cm isolation og cementtagsten. Kan både anvendes til én og to-etages bygninger (eller “udnyttet tagetage”) og kan være fritstående eller kæde-hus eller række-hus agtige bebyggelser.

            Donald

            Tuesday, May 14, 2019 at 14:05 GMT+0000

            • Jeg foretrækker også tegl til mur og tag, men: i dag vil jeg nok lægge taget med integrerede solceller, til eget batterilager, der så kan trække et jordvarmeanlæg. Se f.eks ennogie.com/da
              Vi fjolser, der er tilsluttet nettet, får jo nu vor produktion ekspropieret, hvorefter et af staten engageret kartel af djøffer sælger den strøm, jeg skulle have brugt til mit jordvarmeanlæg; og når de har lagt til side til løn og bonus, får jeg små-pengene på min konto. Altså: den strøm, der skulle have erstattet de ca 2 kr/kWt, bliver nu solgt på spotmarkedet for 25 øre, mens jeg skal betale fuld pris. Jeg piller nok solcellerne ned og skrotter dem, jeg gider ikke være til grin for det fjols til venstre-Lillehoved!

              AagePK

              Tuesday, May 14, 2019 at 15:38 GMT+0000

            • Hej Aage.
              Vi har også sådant et 6kwh-anlæg og bliver flået efter samme koncept.
              Hvordan pokker kan vi opbevare al den sommerenergi indtil vi skal bruge den til vinter?
              Jeg går og sysler med at finde en, som har en kølecontainer. Så kunne vi placere den nær 380V og køle den ekstra ned i soltimerne, så den ikke behøvede at køre om natten.
              Så slap vi for at forære den gode strøm væk.

              natural2222

              Tuesday, May 14, 2019 at 16:50 GMT+0000

              • Den billigste måde må være at gemme energien som varme, – men det kræver også dyre anlæg.

                Donald

                Wednesday, May 15, 2019 at 4:07 GMT+0000

            • Der findes jo uendeligt mange måder at lagre energi på: tyske tv-udsendelser har bl.a vist eksperimenter med beton fra nedlagte atom-kraftværker, der støbes til store lodder, der hænges ned i mineskakter, og ligesom bornholmerure kan trækkes op om natten med overskuds-el, og som frigøres, når der er brug for det.
              Eller spalte vand fra Østersøen i brint og ilt, hvor brinten kan ledes ind i naturgas-ledninger uden større problemer.
              Eller tryklufttanke. Eller vand pumpet fra et bassin til et højereliggende. Eller flydende kvælstof. Eller svinghjul. Alle former ses på wikipedias engelske List of energy storage projects.
              Til privatbrug laver man også PCM-anlæg: Phase-Change-Material. Is, der smelter, eller flydende parafin, der stivner, skifter fase: derved afgives mere varme, end en tilsvarende mængde kan optage ved almindelig opvarmning. Varmelagringskapaciteten for vand er 55 kJ/kg, faseskiftkapaciteten for paraffin er 220 kJ/kg.
              Så en tank med en elektrisk dyppekoger, og x m rør til dit radiatorvand, og så fyldt op med paraffin, så har du et perfekt varmelager. Så skal jordvarmeanlægget ikke køre så ofte.Tyske Recartherm har en løsning med batterier af 50-liters-enheder, men også større.
              Allerede sidst i 70’erne var vor energigruppe ved at regne på varmelagre med glaubersalt, hvor vi også ville udnytte faseskift-energien; men paraffin isolerer i sig selv, så der skal bare lidt ekstra. Jeg vil nok bruge foam-glass, der kan limes til en skruefast væg, ligesom gasbeton, bare bedre isolerende.
              Og så er der jo efterhånden en del batteri-løsninger, hvis man skal bruge elektricitet: Tesla, Mercedes osv. Men de koster jo.

              AagePK

              Tuesday, May 14, 2019 at 19:53 GMT+0000

              • Brint ville være en god idé, hvis ikke brint-molekulerne var så små, at de slap ud gennem pakningerne og iøvrigt også gennem de fleste materialer til beholdere og slanger.

                Donald

                Wednesday, May 15, 2019 at 4:10 GMT+0000

            • Tak for svaret, Aage.
              Problemet er jo netop, at disse små anlæg ikke kan betale forrentning og afskrivning af betydelige investeringer. Det er smart regnet ud af politikerne.
              Jeg mener vi i fjor havde en årsproduktion på ca 7.500 kwh, hvoraf knapt halvdelen skulle en tur over elnetttet.
              Vi har el-gulvvarme, som kører om dagen i køkken og bad samt vandvarmer, som aut. skifter fra fastbrændsel til el.
              Herfra kniber det med fantasien til flere tæt-på-gratis investeringer til at snuppe det sidste tab på (3.5oox (2-0,25)) kr.

              Stof, der faseskifter er en god model. Paraffin er vist nok giftfrit og ikke særligt dyrt. Men blot at snuppe de 2000 kwh kræver et betydeligt anlæg stillet op.

              natural2222

              Wednesday, May 15, 2019 at 3:33 GMT+0000

            • Donald: der står et stort anlæg i Falkenhagen, Brandenburg, hvor man via Power-to-gas, se engelsk wiki, spalter vand til brint og ilt, hvorefter man injicerer brinten i naturgasledninger.
              Farmer, nu hedder tråden jo Drømmeland, så lad os drømme videre 🙂 .
              Ja, med vore små anlæg er det dyrt, hvad end vi gør. Jeg har et mindre tag, med pandeplader, som bliver meget varme i solen. Kunne jeg suge luften oppe fra kippen ned igennem et bundt rør, støbt ind i en blok paraffin, ville kilo-Joulene blive fanget i den smeltede paraffin. paraffinhuset.dk/paraffin/ har Kina-voks til 18 kr/kg, med smeltepunktet 56-58 grader. Noget af Kinas råolie indeholder op mod 35% paraffin, mod Nordsøolies 4%; og selv om Kinas paraffinn er rimeligt rent, er det jo teknisk stof, vi skal have, ikke levnedsmiddel-kvalitet. Så Kina er godt nok her.
              Når jeg så får brug for varme, lukker og åbner nogle magnet-ventiler så for luftstrømmen, der bliver ledt ned rørene i gulvvarmeanlægget. Eller i mit ventilationsanlæg som nu bliver et varmlufts-anlæg. Altså, hvor er jeg da smart! I Drømmeland! 😉
              En gammel elev er ansat ved elforsyningen med grøn energi som ansvarsområde, han må vide, hvordan jeg her kan bruge lavvolts-jævnstrøm.
              Hvis man f.eks kunne få fat i kedlen fra et gammelt damplokomotiv, med de mange rør … 🙂 Ja, jeg drømmer! Men Farmer, du har jo store tage på lader osv: sug med din solcellestrøm varm luft ned til voksen i kedlen, transformer energien via en luft-vand-kompressor, og sælg overskuddet til naboer eller fjernvarmen.
              Kan I se perspektivet? Tænk Google, Youtube, Facebook og deres store anlæg: de skal af med varmen, ikk’? Og have den ført til Viborg, Fredericia, Odense: der må være tænkt noget der, der måske kan bruges.

              AagePK

              Wednesday, May 15, 2019 at 5:18 GMT+0000

  7. AagePK – denne oplysning fik mig op på mærkerne, hvis det (allerede) er muligt at håndtere brint som brændstof kan man komme langt.

    Der står et stort anlæg i Falkenhagen, Brandenburg, hvor man via Power-to-gas, se engelsk wiki, spalter vand til brint og ilt, hvorefter man injicerer brinten i naturgasledninger.

    En søgning fandt bl.a. denne nyhed fra “Uniper Energy”
    https://www.uniper.energy/news/methanation-plant-in-falkenhagen-starts-operation-and-supplies-synthetic-methane–another-step-towards-a-successful-energy-transition/

    After the power-to-gas plant in Falkenhagen, Brandenburg, was expanded by a methanation stage in May 2018, synthetic natural gas – methane – has recently been fed into the natural gas grid. This allowed the partners of the international research project STORE&GO to demonstrate the technical feasibility of the power-to-gas process through methanation, using electrolysis, for feeding the “green” gas into the natural gas grid. So far, pure hydrogen has been fed into the natural gas grid of the power-to-gas plant in Falkenhagen.

    De skriver godt nok at “pure hydrogen has been fed” – men ikke om det holdt tæt.

    Det fremgår af mere læsning at brint-ledningen var et pilot projekt til at vurdere fremkommeligheden med vind-til-gas.

    Jeg ville have skrevet (inden jeg så kommentarerne) at jeg tror det er en mulighed at lave større molekuler med brint-molekulerne, som derved bliver lettere at spærre inde i beholdere og gasledninger. Det lader til at man p.t. experimenterer med methan. Det må være én af flere muligheder for at lægge brint-molekylerne ind i større molekyler.

    Donald

    Wednesday, May 15, 2019 at 5:30 GMT+0000

    • Vi må jo heller ikke glemme de mange brintbiler, der via tankanlæg kan forsyne sig med brint til fuel-cell-teknikken og dermed lave el til bilens fremdrift. Her lagres brint ved høje tryk.
      Det har forøvrigt ikke undgået min opmærksomhed, at din dagaktivitet nu er blevet udvidet til ret tidligt på formiddagen. 🙂 Velkommen i klubben! 🙂

      AagePK

      Wednesday, May 15, 2019 at 8:05 GMT+0000

      • Jeg sover gerne videre senere. 😎

        Brintbiler og tankanlæg lider netop under dette med de små moleculer som siver ud gennem beholderens vægge. Man har mig bekendt ikke fundet en billig 100% løsning på trykbeholder med brint.

        Donald

        Wednesday, May 15, 2019 at 9:24 GMT+0000


Comments are closed.