Archive for May 2019
Rhododendron ved Laugøe
Madame, det er somme tider umuligt at fotografere den fortryllelse, som sollyset lægger over de blomstrende træer og buske. Og når man kommer tilbage senere er fortryllelsen væk, fordi solen har flyttet sig (strengt taget er det jorden, der flyttede … men det …)
Somme tider må man glæde sig over blomsterne og nyde dem uden at lade sig forstyrre af at skulle fotografere dem!
Rhododendron i aftenskygge
Blomstrende vejtræer, Bornholmske røn
Blomstrende røn og rhododendron
Hvis jeg havde haft kamera med, så ville jeg stoppe og tage et billede i Laugø af den smukke række Rhododendron-buske, som nu står linet op langs cykelstien, og som blomstrer friskt og farverigt.
Måske kører jeg derned en gang extra – med kamera !!!
En første spadseretur i længere tid
Efter en tur til kontrol på hospitalet ville jeg gå en tur for at lede efter “loppefund” – i håb om at finde en porcelænsfugl i Bing & Grøndal stil som erstatning for den lille fugl, jeg havde købt til fødselsdagsgave og som gik i stykker, da jeg tabte tasken med ting og sager. Sukh!
Det var ikke så ligetil at finde genbrugsbutikkerne på Østerbro, men en supersød dame på Strandboulevardens genbrugs-ting-og-sager fortalte mig at jeg nok kunne være heldig på selve Østerbrogade mellem Trianglen og “lille Triangel” eller Farimagsgade.
Det viste sig at være rigtigt. Jeg fik gået 2 km. og det var godt for både humør og helbred.
Den ene tur på Østerbro fra Gl.Kalkbrænderivej til Nordre Frihavnsgade, Strandboulevarden og tilbage ad de små gader – bagefter ned til Østerbrogade/Søerne
Iøvrigt var der åbent i en kirke, som hedder “Frihavnskirken” eller Lutherkirken, og der stod et moderne flygel med en seddel på: Venligst tildæk flygelet efter brug …
Det lod jeg mig ikke sige to gange, så jeg tog dækkenet af og spillede lidt, kirkeagtig melodi med lidt varianter og pænt ikke for larmende. Og det er altså godt at spille for andre end sig selv. Der kom nu ikke nogen, men som sagt, kirken var åben og der kunne i teorien dukke nogen op. Jeg tror en af mine bekendte er korsanger i den kirke. Den er meget smuk, der er et eller andet rigtigt over den — selv om navnet er underligt!!! 😀 😎
Et addendum til kommentarer om tunnelboring for vand til Det Døde Hav
Middelhavet til venstre i billedet, Det Døde Hav tydeligt lavere til højre i billedet – MEN hvad er det blå vand på toppen af bjergryggen?
Hvorfor Marokko ikke vil have flygtninge
En Kammerat:
Bedringen stod i stampe, og jeg bad Lungemedicinsk Afdeling om at ændre behandlingen; – den kraftige antibiotika, som ifølge læger og mirkobiologer var førstevalg, gav ikke synlige resultater, og i week-enden fik jeg feberanfald og fik smerter omkring lungen.
Så efter en del øvelser ventede jeg på ny medicin-ordinering på en sygestue sammen med Aziz fra Marokko. Han var desperat fordi han havde fået asbestose ved arbejde på Helsingør Skibsværft i 1980’erne. Heldigvis kunne han få medicin, der hjalp, men asbestose er som bekendt en alvorlig, livstruende sygdom. Jeg ville ikke ønske nogen at få åndenød på den måde.
Han fortalte at han var flygtet fra Marokko i sin ungdom. Som 11-årig var han taget til soldat, “Kongens Børn” og “Kongens Soldater”, men efter nogle år havde han fået nok, han ville ikke være “kongens slave”, som han sagde. Men fordi han havde gennemført basisuddannelsen havde han det privilegium at kunne rejse udenlands, og det gjorde han, og – strax – flygtede han til Sverige, Helsingborg, hvor man tog imod ham. Han var en dygtig mand og var vellidt.
Efter seks måneder kom en politimand til ham: “Hør, har du noget familie i Nordsverige?”
“Nej, det har jeg da ikke!”
“Nå men det har jeg og nu er det din familie. De Marokkanske myndigheder kører rundt i området her i en diplomatbil. Hvis de får dig ind i den, kan vi ikke gøre mere!”
“Uh …”
“Så du må rejse til Nordsverige – du kan få arbejde og bo hos min familie eller andre steder, til du finder noget selv.”
==================================================
Aziz mente, at Marokko ikke ønsker at huse flygtningelejre, fordi der kommer terrorister og urostiftere fra hele det Mellemøstlige og Nordafrikanske område, og det vil destabilisere Marokko.
Logistik for vandforbrug
Overskriften er inspireret af en artikel om en Indisk provins, Marathwada i nordøst 3-400 km. fra Mumbai tror jeg, hvor monsunen plejer at give 730 mm. regn årligt (i DK 600 mm.) I nogle år er der kun faldet 300 mm. og nogle bønder har begået selvmord af skam, fordi de ikke kunne betale lån og forpligtelser.
Men ifølge akademikere, som forsker i vand (nedbør/landbrug, klima) er 300 mm. nok til at dække behovet for befolkningen, hvis man udnytter det rigtigt.
“It is the ecological illiteracy of policy-makers and the selfishness of the power elite in inducing farmers across Marathwada to adopt a crop pattern that is not congruent with the agro-climatic characteristics of this region,” said Prof. H.M. Desarda, economist and former member of the Maharashtra State Planning Board.
Der er mere end 100 formelle definitioner af “desertification” ifølge en opgørelse foretaget af Helmut Geist i 2005, (Wikipedia).
Den mest acceptable er Princeton-definitionen: Den proces, hvorved frugtbare områder transformeres til ørken, typisk på grund af afskovning, tørke eller uhensigtsmæssigt landbrug.
“[…] the process of fertile land transforming into desert typically as a result of deforestation, drought or improper/inappropriate agriculture”
Klimaets udsving er en af flere muligheder. Gobi ørkenen (Kina, Nord for Beijing) er opstået fordi Himalaya “skygger” for regn fra skyer fra Det Indiske Ocean – men den fortsatte udbredelse (med 3000 km² om året) skyldes menneske-aktiviteter.
Kinas central-regering har iværksat skovplantning for at bremse udviklingen. “Den Store Grønne Mur”, som projektet hedder, har udplantet 66000 millioner træer (måske også fordi Gobi Ørkenen nærmer sig Beijing og støvstorme gør stor skade).
Men af de 66,000 millioner træer er det kun 15% som overlever, og det er jo en monokultur skriver Wikipedia, så den vil kunne rammes af sygdomme som vil forårsage total skade.
De røde områder er områder med ringe nedbør, hvor menneskets indgriben kan forbedre eller forværre forholdene for planter (og dyr)
Danmark er ikke i fare for at blive ørken, tværtimod vil vi gå til i sumpområder, hvis ikke dræning vedligeholdes. Der kan komme skybrud-problemer som følge af klimaforandringen, men ikke ørken. Men problematikken kan alligevel ramme os i nakken, hvis vi ikke beslutter os for at opstarte dyrkningsprojekter i truede områder – hvorfor? jo selvfølgelig fordi nedgang i de truede områder vil kunne forårsage flygtningestrømme, som søger mod Europa, og selv om jeg mener at vi her i Danmark på en eller anden måde godt kunne rumme en million flygtninge (og tilsvarende kunne resten af EU rumme 100 millioner! hvis der var vilie til det) så er det en vanskelig øvelse, som kræver en stærk central ledelse.
En yderligere problematik er at flygtningelejre kan misbruges af terrorister til blandt andet radikalisering og hvervning, og den store religionskrig lurer i horisonten.
Ørkendannelse
Prøv lige at se her: Marken blev tilsået for mere end 14 dage siden (og det skal nok gå, men) spiringen er ujævn, og der er striber, hvor der ikke er kommet nogen spirer. Desuden er der fugle, som æder af spirerne.
Forleden så jeg en video om ørkendannelse, og der blev malet ind på et verdenskort hvor farerne er størst. Der var et område syd for Sahara og hele vejen op til Asien (Khazakstan), og et i Indien, og som bekendt et område i den nordvestlige del af prærierne i USA (Dakota).
Udsendelsens forfatter mente at naturen selv – med lidt hjælp fra menneskene – kan undgå ørkendannelse, (desertification, som han kaldte det). Hjælpen består i at plante afgrøder og høste dem, sådan som naturen har haft det i bl.a. Afrikanske savanneområder, der har meget lidt nedbør. Hvis afgrøden ikke bliver høstet eller spist af dyrene, kan næste generation af planter ikke få sol og spire, – og ved overgræsning bliver jorden bar og hård og regnvandet løber bare væk.
Det var den korte version.
Bønderne i USA oplevede netop dette, ved opdyrkning af prærien (d.v.s. fjernelse af præriegræsset “blue grass”) lå jorden bar og vind og regn skyllede mulden væk, så man efter nogle år med afgrøder fik jordfygning. Den menneskelige side er beskrevet i Steinbeck’s “Vredens Druer”.
Andre steder, ved Tågerup, så jeg nogle gæs forleden, men her er det krager, der har erobret magten – spiser de også spirer?
Uden zoom – man ser her tydeligere et område, der ikke er spiret
Hvor sart er balancen her i Danmark?
Fuldt flor på Sargents Apple
Man får en gren i hovedet …
Den må have lov at stå uden at jeg beskærer – indtil den er afblomstret. Så må jeg gå til den (og andet) med fast hånd og motorsav.
… men er de ikke smukke på denne dag?
Kolde nætter og formiddage sørger for at blomstringen varer længe
Neiiii nu også den der står i nord udenfor køkkenvinduet!
Hvis man bliver arbejdsløs må man gå ud med *vognen
Min bror havde sommerjob på en “reproduktionsanstalt”, et sted hvor man lavede klichéer af billeder mv. til trykning i aviser, både i reklamer og i artikler.
En af hans overordnede var klar over at teknikken var ved at ændre sig, men – man skulle holde fast ved sit fag, sagde han, så skulle der nok vise sig en fremtid. Og hvis man blev arbejdsløs, så måtte man jo gå ud med [nu kommer spørgsmålet] den tohjulede kærre, som man kan se på forrige indlæg om bevaring (af diger mv.) – dér er indsat et billede af Saxogade ca.1950, og på gaden holder en tohjulet kærre, som blev brugt til at sælge frugt eller grønt til damerne (konerne) der slap for at gå til butikkerne.
Saxogade engang i midten af 1900-tallet,
Hvad sagde man – en frugt-vogn? en grøntvogn? En frugt-kærre?
Hvis man bliver arbejdsløs må man gå ud med en frugtvogn?
Stendiger, fredede, reetablering …
Ovenfor: Billede af stendige, lånt fra Dansk Wikipedia.
Hvis man ser godt efter, kan man godt se stendiget på venstre side af det åbne stykke, som vedligeholdes af skov- og naturstyrelsens folk
Forleden var der nyheder i morgenradio – både R24 og P1 – om at der er lokale “naturgrupper” som havde politianmeldt planteavlere for at have pløjet diger ned.
Nærmere eftersyn af hvad det gik ud på viste sig at være en af de mere vanvittige ting i regulering af naturen i Danmark. Der blev for 25 år siden (1994) udsendt besked til planteavlere at diger var fredet og skulle passes eller re-etableres, men kort over digerne var upræcise og mangelfulde, og der skelnedes iøvrigt ikke mellem de forskellige typer diger/gærder.
I Danmark er der 22,000 fredede gravhøje. Og nu var det vistnok 700 km (sten)diger (eller var det mere?)
Men giver det mening? Skal man ikke skelne mellem bevaringsværdige diger, og andre diger uden betydning? Er små markskel her i området virkelig værd at bevare? Er det bedre at bevare de tidligere kortlægninger og præsentere dem i en læsbar form?
Min gamle genbo stod og kiggede op i den tomme luft på en byggeplads i Estlandsgade (det indre Vesterbro) og sagde til mig, “Deroppe, på 3. sal, blev jeg født.” Nu var det væk, udgangspunktet. Vi ønsker at have fast grund under fødderne, og det bliver somme tider omsat til et ønske om at bevare.
Det er den følelse vi har, når vi tager en tur ad “memory lane” … Et ønske om at se dette eller hint rigtigt igen.
Men det ville jo være vanvid at bevare alting i uberørt tilstand. Find det mest typiske og vælg det bedste, fx. for arbejderboliger: Københavns Kommune har etableret et arbejderboligmuseum i Saxogade, altså, udvalgt exempel, typisk for tiden hvor landarbejdere flyttede til København og fik et fabriksjob.
Når solen stod i den rette vinkel og tittede ned om sommeren
Glimt fra et forår
Før lungehindebetændelsen sendte mig på hospitalet nåede jeg at tage et par situationsbilleder fra min bryggersdør, stedet hvor man kommer ind i huset, den tidlige ribis blomstrede og Hibiscus var begyndt at sætte blomster igen.
Nogle af disse indlæg – som dette – skrives mest for min egen skyld, for at huske de gode stunder.
Drømmeland
Et drømmesyn, sådan skal den bare mark ændres til sumpområde med bebyggelser …
I lang tid har jeg fulgt hvordan byplanlægningen i Helsinge forudser udvidelser og nybygninger. Helsinge har været en lille by i Nordsjælland med sit eget erhvervsliv, men er nu snarere et hjem for pendlere til Hillerød (medicinalbranchen, biologisk forskning, hospitalssektor, forretningscentre) og Storkøbenhavn. Takket være motortrafikvej og togforbindelse kan man udenfor myldretiderne kommer til København på 45 minutter.
En fætter boede i Holte og arbejdede på Amager (forrest på Amager, Prags Boulevard) og brugte en lille timestid på at pendle.
Det vil sige at Helsinge som pendlerby nu er et attraktivt sted. Som bekendt er der også pendlere, som har valgt Ringsted eller endog Slagelse og Næstved som hjem fordi man får mere for pengene. Deres rejsetid er op til 2 timer hver vej. Der er kø-kørsel og forstoppelse på sydmotorvejen, som yderligere forlænger transporttiden.
Et lille hus i København (Valby fx.) kan let koste 6 millioner (tænk på Johanne Schmidt-Nielsens erhvervelse) og det begrænser køberskaren – men der er alligevel købere nok, for der udbydes ikke ret mange boliger af den art i Københavns omegnskvarterer (Søborg, Brønshøj, Valby, Hvidovre, Glostrup osv.)
Vores boligpolitik er fejlslagen, hvis ikke en familie med almindelig indtægt kan finde et sted at bo indenfor rimelig afstand fra arbejdsplads, uddannelse og sundhed.
Her kommer Helsinge ind som et alternativ — eller hvad!?
Grundene, som kommunen solgte i 2004-5 lå i prisklassen en halv million! De nye grunde her er dyrere.
Motivet for at flytte nordpå til Helsinge er med andre ord ikke at det er billigt. Flere af udstykningsprojekterne er da også gået i stå, og ejerne venter på at køberne bliver endnu mere sultne.
Og det kan betale sig, fordi priserne stiger for hurtigt. Boligboble.
Det er et skråplan.
Skriv løs 