Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Hvad stiller man op med sådan en kursist, spurgte hun mig

Jeg skulle tage teori-prøve for at få kørekort til Motorcykel.

Jeg var 19 år og spændt på om ejerskab af en Vespa Scooter ville være en god måde at komme rundt på Sjælland. Jeg skulle på universitetet hver morgen, men havde mere lyst til at pjække. Køre ad Strandvejen og se naturen i skovene i Nordsjælland. Dengang var der ikke noget, der hed studiestøtte, og der var ikke mødepligt til ret meget. Derimod var der rigeligt med studenterjobs, og uden Uddannelsesstøtte var der selvfølgelig ingen “straf” for selv at tjene penge. Men jeg havde ikke nogen bil, og nu ville jeg købe en scooter og derfor erhverve mig kørekort til to-hjulere.

Én dag på kurset i teori var der en ung mand, der var tydeligt frustreret, og han bad om ordet og gik op og tegnede et hjul og pegede på den nederste del, tegnede en krøllet linie og sagde: “Et dæk bliver bulet, så at sige, når man bremser hårdt …”

“Det er virkelig for dårligt at vi ikke får noget at vide om det!” sagde han indigneret.

Jeg kiggede skeptisk på ham. og bagefter på instruktøren, som sagde noget om at det ikke var relevant.

Det opfattede jeg som at det var forkert; at dækkene ikke krøller.

Den unge mand var den første, der forlod lokalet.

Et øjeblik var jeg alene med den smukke instruktør, og hun spurgte: “Hvad skal man stille op med sådan en kursist?”

Jeg anede ikke, hvad jeg skulle svare.

Lidt efter fortsatte hun: ” … for han har jo ret!”

Jeg var slagen med forbavselse.

Er det en vigtig ting at vide, når man bremser op?

Denne bil er lige så gammel som jeg var dengang

Advertisements

Written by Donald

Monday, April 8, 2019 at 8:51 GMT+0000

Posted in Brok, Liv

Tagged with ,

12 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. At noget ikke er relevant er jo ikke ensbetydende, om det er rigtigt eller forkert.
    Spørgsmålet må være: Er det relevant for undervisningen, iflg de af ministeriet vedtagne retningslinier?
    Eller er det relevant for din kørsel her og nu: sikkerhed ved opbremsning, dækkets uforudsigelige reaktion mv?
    Eller er det relevant for din kørsel på længere sigt: slid af dæk, opvarmning af slange, ventil osv.
    Jeg vil da synes, at spørgsmålene er interessante, hver for sig; men jeg tror ikke, det vil have relevans i teori-undervisningen. Snarere vil jeg mene, at et link for mere interesserede, eller et kapitel om slid, vedligeholdelse og hasarderet kørsel burde være på sin plads. For det er jo nok der, vi er henne, ved den slags hårde opbremsninger.

    AagePK

    Monday, April 8, 2019 at 12:34 GMT+0000

    • Det var jo det, den unge mand mente – og det var mig, som ikke forstod at det faktisk var en god viden at have.
      😳

      Donald

      Monday, April 8, 2019 at 13:09 GMT+0000

  2. Det mest forkerte ved hele den situation var kørelærerens reaktion. Hvis hun bare havde svaret, at han har ret, sådan er det, men det er ikke vigtigt at vide for at lære at køre bil, så var den unge gut måske ikke skredet i protest 🙂

    Ellen

    Wednesday, April 10, 2019 at 9:17 GMT+0000

    • Ja, datidens kørelærere var ikke store menneskekendere. Hun var ny og usikker og ville kun sige det, der var allermest nødvendigt, tror jeg.

      Donald

      Tuesday, May 7, 2019 at 14:54 GMT+0000

  3. På tilsvarende vis bliver dæk på flyvemaskiner vel firkantede når de tager jorden – og derfor skal de velsagtens udskiftes passende hyppigt. Det er nu blot et gæt.

    Jørgen

    Friday, April 12, 2019 at 18:50 GMT+0000

    • Det er et god gæt!

      Donald

      Tuesday, May 7, 2019 at 14:54 GMT+0000

      • Der var faktisk nogle rigtigt kreative unge mennesker fra en skole i München, der opfandt fly-dæk med flapper, der skulle hjælpe med, via luftens modstand, at få hjulene op i fart , indenflyet landede; men jeg ved ikke noget om, hvorvidt deres opfindelse bar frugt.

        AagePK

        Tuesday, May 7, 2019 at 15:21 GMT+0000

        • Flapper eller noget andet luft-modstand-dims brugte man allerede inden Airbus-380 til at få landingshjulene til at rulle. Jeg har set en lang video om konstruktion og bygning af A380, hvor det også nævnes; ellers skulle dækkene skiftes efter hver landing!
          Desuden kan A380-landingsstellet dreje hjulene i bevægelsesretningen, så når fly lander i cross-winds, vil dækkene ikke gå sidelæns inden flyet lægger sig til rette på landingsstellet. Der er tænkt på al den slags på de store nye fly og iflg. min ringe mening er det så også de mange smarte ting, der gør at flyene er mere sårbare og kan gå i stykker, hvis ikke man overholder check-listerne 110%

          Airbus vil iøvrigt stoppe A380, fordi denne slags fly skal være helt fyldt for at være økonomisk. Iflg. min genbo er Emiraterne ligeglade med brændstofpriser, så der vil flyve A380’ere i mange år endnu!

          Iflg. Wikipedia er det extremt vanskeligt at få en A380 til at lette for en længere strækning (den har en lang rækkevidde). Den skal fyldes med lige så meget benzin som den selv vejer, et halv ton pr. passagerer eller noget. Halvdelen af dette bruges til start!

          Den nye forfærdelige Aeroflot ulykke i Moskva skyldtes bl.a. at flyet var fuldt af brændstof og brød i brand (gnister fra metal mod landingsbanen).

          Donald

          Tuesday, May 7, 2019 at 19:26 GMT+0000

          • Jamen, så har ungernes opfindelse jo manifesteret sig: jeg så den udsendelse fra MDR for 20 år siden, eller sådan noget: engang i forrige årtusinde! 😉
            Emiraterne har jo købt A380’erne for at skabe et hub i Dubai, som omdrejningspunkt mellem Sydøst-Asien, det sydlige Afrika og Europa; derfor er de ret ligeglade med priser på alt her i starten. Til gengæld mobber de så konkurrenten fra Abu Dhabi. Hvis du nogensinde hører fra Liberal Alliance, at ” …markedet skal selv finde ud af det!” så sig:” Lyv! Markedet findes ikke, alt er manipuleret. Bare se til Amazon og den slags!”
            Men bortset fra det, så er’et ikke meget benzin pr pass. på en tur til Durban sammenlignet med at køre derned i bil. Til gengæld bliver CO2 placeret der, hvor det gør ondt.

            AagePK

            Tuesday, May 7, 2019 at 19:37 GMT+0000

            • Brændstof pr. passagerer kilometer, jamen jo! sådan havde jeg ikke lige set det, men det er jo rigtigt, det er fint økonomisk, hvis man sammenligner med en (almindelig) bils benzinforbrug pr. passagerer-kilometer.

              Donald

              Tuesday, May 7, 2019 at 19:42 GMT+0000

            • Nu mangler vi bare en start-hjælp, sådan som de har på hangarskibe: så behøver selve starten ikke koste så meget brændstof, flyet bliver lettere, og så behøver vi ikke så meget brændstof, så flyet bliver…fortsæt selv!!! 🙂

              AagePK

              Wednesday, May 8, 2019 at 5:30 GMT+0000

            • Det ville faktisk være en god idé hvis også passagerer fly kunne blive sendt i luften af en kanon-agtig dims.

              Donald

              Wednesday, May 8, 2019 at 5:51 GMT+0000


Comments are closed.